opbygning af spagnumbaggrund i flamingo

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

marielouisely — 5. november 2012, 19:35

Jeg havde egentlig påbegyndt dette opslag i en tråd om mit akvarium, men jeg synes selve opbygningen af en spagnumbaggrund i flamingo skal have sin egen tråd :-)

Jeg har nu våget mig ud i endnu et projekt spagnumbaggrund! Her er dagens resultat:



Jeg gik i sommers igang med en baggrund af spagnum. Tråden findes her:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1442188

Men jeg vil også denne gang forklare, hvordan jeg bygger den, da jeg efter sidste gang har nogle erfaringer, som jeg vil bruge denne gang!

Men som det ses på billedet, har jeg valgt at lave en baggrund med dybde i denne gang.
Flamingopladen er 5 cm. tyk og kostede 40 kr. i jem og fix. Denne er dog en rest jeg havde tilbage fra sidste gang, så denne omgang er næsten gratis :-)

Pladen ikke var helt lang nok supplerede jeg med en anden rest fra samme plade. Da min pumpe består af et stort filter og et powerhead, har jeg valgt ikke at bygge omkring det, hvilket egentlig ville være det mest optimale, men af forskellige årsager har jeg valgt at bygge op til det istedet. og så må en bred rod dække det "værste".

Da der i akvariet er en sprods i midten som ikke kan tages af, bliver jeg nødt til at dele baggrunden i to dele,og derfor er den lille flamingoplade limet fast til den store, hvor jeg når det er størknet, skærer en s-form igennem pladen, for at det holder bedre sammen nede i akvariet og skellet mellem den ene og anden plade ikke bliver så synlig.

Når baggrundspladen er limet sammen, limer jeg alle de andre stykker på, som i øvrigt er de sidste rester fra flamingopladen.

Alle de skarpe kanter og de lange lige linjer skal selvfølgelig rundes af og blive mere naturligt formede. Men det er en god måde at give dybde uden at skulle bruge store stykker.

Jeg vil opdatere jævnligt omkring opbygningen af denne baggrund :-)

Akvariet som baggrunden skal sidde i er dette:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1417423

Vandpjaskeren — 5. november 2012, 21:25

Meget inspirerende, glæder mig til at følge projektet 🙂

AnneH — 6. november 2012, 06:26

Jeg kigger også med 🙂

BastianT — 6. november 2012, 08:06

Osse mig:D

Zawo — 6. november 2012, 08:15

Spændende, jeg kigger også med 🙂

marielouisely — 8. november 2012, 15:25

Jeg har haft fri i dag og har derfor kunne nå en del!
Fedt så mange vil følge med! Synes også selv der er for få guides til hvordan man opbygger en flamingobaggrund på nettet. Jeg blev inspireret af Falz.dk, men det kan I jo selv gå ind og søge på.

Jeg har brugte de sidste dage på at lime flamingopladerne sammen, da jeg brugte overskudsflamingo til at skabe dybde i baggrunden. Det blev limet sammen med polyurethanlim, som skummer op, og er god til akvariebrug. Der findes både en lys og en mørk version. sidste gang jeg lavede spagnum baggrund brugte jeg den lyse. Jeg vil sige det kan bruges og fungerer også fint nok, men denne gang har jeg købt den mørke, og så vil jeg senere give en vurdering af hvad der er bedst. Nok vil man jo sige, den mørke ikke kan ses, da den bliver mørk når den skummer op, men den lyse er heller ikke dårlig til bruget. den lyse koster i Harald nyborg 55 kr. Hvor den mørke er noget dyrere og sværere at finde. Fandt den dog I XL byg; 250 ml for 85 kr.

Jeg startede med at lime stykkerne sammen og lod dem tørre i et døgn. prøv og se hvor meget der kan limes sammen af gangen, da man ellers bruger ret mange pensler eller gamle tandbørster etc. når de først har været brugt til PU limen er det ude med den.

For at få baggrunden ned i akvariet, er jeg nødt til at lave et snit, så pladen kan komme ned. Jeg er så uheldig at min midtersprods ikke kan tages af, så man må lige måle akvariet af. Det kan være man skal lave flere end ét snit.
Der er mange måder at gøre snittet relativt usynligt. Jeg har valgt at skære en S-form ned gennem, som ses på billedet.
Det fine snit er lavet med en selvopfundet skærepind. (ja hvad skal man kalde det)
Den er formet som en flitsbue, tilsat strøm og så skærer man. Derved får man et meget præcist,(hvis ryster på hånden, meget upræcist)snit samtidig med man ikke får flamingo ud over det hele!


Derefter legede jeg lidt med skæreflitsbuen, og skar de værste kanter af osv. Det var ren sjov, for lige at se hvordan den kunne gøre arbejdet.. En mindre flitsbue er anbefalingsværdi til det arbejde!


I dag begyndte jeg så pillearbejdet.
Som alle ved sviner flamingo helt vildt! det er ALLE vegne og ALLE steder for EVIGT! I sommers fandt jeg dog på en god idé. Det kræver et telt og en støvsuger!😎
Teltet blev sat op i stuen - det var lidt for koldt udenfor.
og så har men begrænset området med flamingoudslip en del! det kræver selvfølgelig bare lige at støvsugeren kan rumme alt flamingoen!
Her er et lille billede fra teltet - og flamingokrigen


Jeg kradser flamingoen af istedet for at bruge instrumenter. Jeg synes det bliver pænere, samtidig med man kan styre det meget nemmere med med andre værktøjer.
For at undgå nogle områder hvor der er helt lige, så krads altid det øverste hvide lige lag af. Det giver en mere uens struktur og er også noget flottere.

Efter to timer og en kæmpe støvsugning af teltet - og mig selv, så resultatet sådan ud.


Jeg vil herefter putte lim på og drysse spagnum udover. men videre oplysning om det kommer senere :-)!

ha' en fortsat god dag!

BastianT — 8. november 2012, 16:34

nice nok:D skal man nok selv prøve at gøre*santa**santa*

Vandpjaskeren — 8. november 2012, 19:20

Man ser det for sig: en ung kvinde har slået et lille telt op i stuen, hvorinde hun koncentreret sidder og kradser i noget flamingo *uhh*

Men klart, jeg er helt med, sådan er det jo med os akvarietosser, og det er da en supersmart måde at undgå fnuller over det hele. Det ser sgu godt ud, glæder mig til næste afsnit 🙂

marielouisely — 8. november 2012, 20:22

Jamen det var sådan det så ud ja!😀

Altså lovede godt nok mig selv i sommers jeg nok ikke gad lave en til, da det er et ret stort arbejde,og så meget oprydning og rengøring!

jeg lege med spagnum her til aften. første omgang. venter lige med at smide billeder op til i morgen. Tror nok det skal blive godt, men vil sige at den mørke PU lim er meget sværere at arbejde med end den lyse! den størkner hurtigere og er noget mere tyk i det. Derfor meget hård at smøre ud,samtidig med der kommer flamingo op. vil nok sige at efter den tur, hvis man kunne lave en baggrund, hvor man ikke flænsede det hele, men havde en glat flade så ville det være at anbefalde. Limen er meget nemmere at få ud!! men tror stadig min måde bliver pænest :-)!

bliver dog nødt til at give det en omgang lim og spagnum til at dække helligdagene engang i morgen, når det andet er størknet.

marielouisely — 12. november 2012, 16:16

Så må det vidst være godt. Jeg har nu færdiggjort baggrunden, så her kommer sidste del 😉
Det skal siges, at denne gang gik det knapt så godt, som sidste gang. Det har taget mig omkring en uge at lave den, og pålimningen af spagnumen var det sværeste. Limen, PU lim den mørke, var meget svær at have med at gøre, og af forskellige årsager gad spagnumen ikke hænge ordenligt fast... meget frustrende, som gjorde, at jeg af flere omgange måtte lime spagnum på, og dagen efter kunne banke halvdelen af igen.

Her er insturmentet jeg beskrev som flitsbueskæren 😉


Sådan så bagrunden ud dagen efter spagnumen var limet på. Min fremgangsmåde var først at tvære limen ud med en pensel, men da jeg kunne se dette blev en længere affære, skiftede jeg den ud med et par engangs gummihandsker. et nyt par hver gang.
pladen til venstre er inden det bliver banket af, den til højre er... suk. nå men var jo stadig ved godt mod, vidste det ville være sådan et par gange endnu.


Hvis spagnumen er for tør, kan det hjælpe først at duppe med vand, derefter lim og tilsidste spagnum. Husk limen skummer op når den hærder, så den vil formentlig gå igennem spagnumlaget, afhængig af hvor meget lim der er på. derfor skal man lige holde øje en gang i mellem, så man kan drysse mere spagnum på disse steder.

Åå billedet her under kan man se hvordan jeg arbejder med mine baggrunde. Limen er noget skidt for hænderne. så HUSK handsker!



I dag blev jeg så færdig. dvs. Jeg gider ikke lime mere på 😉 eftersom limen skummer op, bliver det også sværre og sværre at lime mere på og komme helt ned i de små huller, så nu stopper jeg.

her er resultatet:


undskyld det relativt dårlige billede. Jeg vil, når baggrunden indsættes i akvariet sætte et billede ind så man kan se det helt færdige resultat.

Som lovet ville jeg give en beskrivelse af Polyethanol limen. Der er en mørk og lys version.
den mørke kan købes i XL-byg for 85 kr.
den lyse kan købes i Harald nyborg for 55 kr, eller i XL-byg for 85 kr, og det er for helt sammme flaske og stadig på 250 ml.

Den lyse lim, virker mere medgørlig, folk anbefaler den mørke lim, grundet at når den skummer op bliver det lyst. Det kan jo selvfølgelig kunne dækkes. Jeg brugte den på min første spagnum baggrund, og så synligt synes jeg heller ikke det er. De få steder det ses, ligner det små luftbobler.

den mørke lim er meget sej, og skulle være noget stærkere end den lyse PU lim. Men for de 85 kr den koster, og i forhold til hvor svært det var at arbejde med, synes jeg ikke den er 85 kr værd. når den skummer op, er den faktisk også lys, dog ikke helt så lys som den lyse PU lim. Samtidig, hærder den mørke lim også hurtigere, så efter relativt kort tid, begyndte penslen at blive stiv og ubrugelig.

Generelt synes jeg begge lim typer kan bruges, men skulle jeg lave det en anden gang, ville jeg bruge den lyse lim, da den er noget svær at arbejde med.

Jeg vil sige, at hvis man skal lave en baggrund, kan man godt kradse baggrunds udformninger ud, men vil man undgå flamingo som bliver hevet ud af baggrunden når man putter lim på, så skær den ud med sådan en flitsbueskærer eller andre ting, som kan give en relativt glat overflade, det er både meget nemmere at arbejde med og vil også gå noget hurtigere. Men vil man nusse lidt omkring det, så sæt dig god tid af til det, og giv ikke op! Det skal nok blive flot :-)

jon hare — 12. november 2012, 19:34

Jeg synes at resultatet er blevet rigtigt godt. Det er en flot baggrund. Glæder mig til at se den når den kommer i akvariet 🙂

Jeg har også fornylig lavet en spagnumbaggrund til mit 325 L akvarie. Pyhh det er et stort arbejde, men også hyggeligt.

Jeg gjorde det en lille smule anderledes end dig, idet jeg, i stedet for at kradse overfladen, påførte et lag pu-skum ovenpå flamingo pladen. pu-skummen er også ekspanderende, så jeg kunne med en lille træspatel trykke det let ind igen således det fik en uens struktur. Herpå påførte jeg lim (den mørke) og spagnum af to omgange.

Kagehviskeren — 12. november 2012, 21:16

Hvis man lægger limtuben på en håndvarm radiator et times tid, er den meget nemmere at arbejde med, og nemmere at smøre ud med en pensel 😉

marielouisely — 13. november 2012, 16:45

uha en 325L spagnum baggrund! har du et billede af det? vil rigtig gerne se 🙂! Man skal hvertfald gøre det for hyggens skyld!
PU-skum var også en god idé, det giver vel en relativt plant lag?

marielouisely — 13. november 2012, 16:45

uha en 325L spagnum baggrund! har du et billede af det? vil rigtig gerne se 🙂! Man skal hvertfald gøre det for hyggens skyld!
PU-skum var også en god idé, det giver vel en relativt plant lag?

marielouisely — 9. december 2012, 18:47

Her er det færdige resultat så, længe ventet!

Vandpjaskeren — 9. december 2012, 19:11

Wauw, nice! Og tak for tråden, det har været inspirerende at følge!
Gad i øvrigt også godt at at se Jons 325L spagnumbaggrund, jeg beundrer jeres tålmodighed 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.