Hvor tunge sten på bundpladen?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
larsb — 29. oktober 2012, 21:24
Jeg er netop hjemvendt fra en ven der har nogle marker og derfor også masser af sten.
Vi har lige fået bakset den sidste op i lejligheden og på vej herop (bor på 5.) blev jeg egentlig i tvivl om disse sten mon bliver for tunge til akvariets bundplade og om der er en risiko for at denne kunne knække?
Stenene vejer henholdvis 23kg, 24kg og 40 kg. Derudover kommer der også til at ligge lidt andre sten (jeg vil tro omkring 10 kg), samt at der ligger 60 kg. flodsand som bundlag.
Det jeg mest er bange for er at ligge for meget vægt på et bestemt sted på glasset, for eksempel lige under den sten der vejer 40 kg.
Stenene kommer selvfølgelig til at hvile oven på bundlaget, men alligevel..
Akvariet er fra Akvastabil og har derfor en aluminiumskant i bunden således at glasset ikke hviler direkte på kabinettet.
Hvad siger I? Er jeg hysterisk og kan akvariet sagtens holde? 🙁
Her er et billede med en cola til sammenligning for at få et indtryk af dimensionerne. (Coladåser er jo ikke nogen officiel måleenhed men jeg tænker at de fleste kender størrelsen 🙂).
Mvh. Lars
Tobiass123 — 29. oktober 2012, 21:44
larsb — 29. oktober 2012, 21:50
Tak for svar, det vil sige at du har ligeså tunge sten i dit akvarie?
Mvh. Lars
larsb — 29. oktober 2012, 22:06
Mvh. Lars
Robse — 29. oktober 2012, 22:50
Det handler om at jævne vægten ud, for hvis en sten ender med at ligge på et meget lille punkt (sandkorn?), så går glasset.. :-)
larsb — 29. oktober 2012, 23:14
Ah ja, det var et meget godt tip. Jeg har lagt stenene i nu og beder til at glasset holder, der er en god portion bundlag imellem dem og glasset. Vil tilføje en flamingoplade under de tungeste en af dagene.
Mvh. Lars
puresp — 30. oktober 2012, 07:02
Den anden ting (som også nævnt af andre) læg altid tunge sten på 1-2 cm flamingo (2 cm i dit tilfælde). Problemet med at have bundlag under tunge sten er at stenene vil arbejde sig stille og roligt ned i bundlaget og til sidst vil der ligge nogle få "korn" mellem den store sten og glasset og så er fanden løs da al vægten vil blive ført ned i et eller nogle få punkter og bunden vil med garanti flække.
mikkel81 — 30. oktober 2012, 08:45
Og som de andre skriver er det med en indvendig flamingo plade en god løsning, jeg har dog aldrig haft det i mit 530L og det har haft 180-200kg sten i og der har aldrig været problemer(7-9-13)........!!
brøndsted — 30. oktober 2012, 09:24
Jeg har dog ligesom #8 en flamingoplade mellem akvarie og bord - og derudover en flamingoplade i bunden af akvariet så jeg ikke risikerer noget.
Så gå du bare amok 😀
larsb — 30. oktober 2012, 09:25
Hej Puresp,
Tak for svar. Akvariet står på et akvastabil armatur, så setuppet ser således ud (faktisk præcis sådan her ud):
http://neonfisken.dk/upload_dir/pics/akvarietilbehor/Effect-Line_Mark_II_SALTVAND_web.jpg
Så pga. aluminiumsrammen er selve glasbunden løftet op fra kabinettet nedenunder, et sted imellem 0,5 og 1 cm tror jeg.
Under alle omstændigheder skal jeg i hvert fald have skaffet mig noget tyndt flamingo.
#8
Hej Mikkel,
Tak for svar. Tak for svar. Så den flamingoplade du fik med fyldte altså hele bundens areal minus selve rammen således at den kunne ligge under glasset og røre ved både glas samt bordet nedenunder?
Eller misforstår jeg?
Mvh. Lars
Villads — 30. oktober 2012, 09:52
Normalt lægger man sten direkte på glasset og aldrig på bundlaget, idet gravende fisk kan sætte skred i en stenbunke med glasbrud til følge.
Brug små stykke flamingo der hvor stenene hviler på glasset, eller en plade over hele bunden hvis du kan leve med det.
larsb — 30. oktober 2012, 09:54
Der var nogle ting jeg havde misforstået.
For det første er glasbunden ikke løftet pga. aluminiumsrammen, men flugter med den, så nu er jeg meget mere tryg end jeg var før.
Jeg ringede til Eldorado og fik en snak med dem omkring det.
Dernæst sagde de at jeg ifbm. at komme tunge sten, bundlag og selvfølgelig i sidste ende vand i akvariet, skulle være mere nervøs for om trægulvet under akvariet vil give sig i længden.
Jeg har sat akvariet henover en af strøerne i gulvet således at denne går på tværs af akvariet, i midten. Det mente de muligvis godt kunne blive et problem såfremt at akvariet bliver "løftet" i midten. Herved ville jeg med al den vægt måske kunne opnå en skævhed der kunne føre til utætheder. Men han sagde også at Mark II akvarierne som udgangspunkt er meget stærkt byggede, og at jeg med et "officielt" kabinet under har sikret mig så meget jeg kan.
Mvh. Lars
Villads — 30. oktober 2012, 09:59
Et sandkorn underen stor sten kan være fatalt.
Derfor skal man altid gøre grundigt rent for bundlag når man arbejder med sine sten, og jeg mener helt rent. Helst i et tørt akvarium hvor du nemt kan støvsuge de sidste korn op.
Når den regel følges er det nemt og sikkert at bruge sten i akvariet og om du vil bruge flamingo er op til dig selv, men det er jo en god sikkerhed. Hele plader har jeg aldrig brudt mig om. Det ender tit med at en fisk graver sig ned til pladen og så skal man se på den grimme flamingoplade.
larsb — 30. oktober 2012, 10:03
Tak for svar. Det lyder som om at jeg skal "forfra" så fordi jeg lagde stenene ned i går, på en våd sandbund, så har vel gjort det forkert der kan gøres forkert 😀
Mvh. Lars
Villads — 30. oktober 2012, 10:18
Hvilke fisk skal der i?
larsb — 30. oktober 2012, 10:24
Har ikke helt besluttet mig, men prinsessen vil meget gerne have nogle slørhaler, så jeg har skamløst forsøgt at kopiere nedenstående "scape"
Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.
Ellers kunne en stime mindre fisk også være flot op imod de store sten.
Mvh. Lars
Villads — 30. oktober 2012, 10:52
blizzie — 30. oktober 2012, 21:05
Ved ikke om glasset kan betrages ud fra de samme betragtninger som bygningsglas kan. Men et floatglas er vel det samme om det bøjer ud for vind/sne eller for vandtryk 🙂 Det er nok ikke sådan her man regner det men det er da et bud 😉
Here we go:
Problemet er jo så at jeg ikke tager forebehold for punktlast men deler den ud over hele bundpladen.. Elastiske pladeundersøgelser er bare en bitch men det ku vel godt la sig gøre.. mon ikke producenter bare dimensionere på den sikre side.
Mvh Lars M
Villads — 30. oktober 2012, 21:23
Jo de gør. 😎 Arh jeg ved ikke hvad de gør, men glasset holder. 🙂
blizzie — 30. oktober 2012, 21:38
Villads — 30. oktober 2012, 21:51
larsb — 31. oktober 2012, 11:32
http://www.akvastabil.dk/media/MARKII_folder_DK.pdf
Mvh. Lars
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.