Sygdom i guppyer igen.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Manatee94 — 28. oktober 2012, 15:16

Nu er det satme sidste gang at jeg køber guppyer ved den forhandler. Nogensinde.

Jeg havde to af mine nyindkøbte guppyer i karantæne i godt 2 uger, uden at der viste sig sygdom, indtil sidstedagen, hvor jeg havde flyttet den over. Så viste det sig at den havde Cottonmouth. Hvordan det dukkede op aner jeg ikke. Jeg har ikke stresset det etc., og de har været i vand med Ketapang/Catappa blade hele tiden.
Nu hvor jeg er bange for at der kommer svamp/cottonmouth i mit akvarie igen, så kører jeg med min sidste rest af Pimafix, og har været ude i en anden dyrehandler og købt lægemidler der (Lovligt). Det går under "Vandrenser".

Jeg har købt to Endlers hanner, som jeg har i karantænespand lige pt. og jeg lader dem blive der i et stykke tid. Med varmelegeme, 50% vandskifte, lampe og planter.
Jeg fik en lang snak med ham der ejer den her specifikke dyrhandel, og han er meget mere klog på fisk, end de fleste andre dyrehandlere. Jeg fortalte ham symptomerne, og han fortalte mig hvordan jeg kurerede det, selvom det er en svær ting at komme af med, og det egentlig bare ville være bedst at give fisken en tur på blokken, hvis det ikke blev bedre indenfor et par dage.
Han trykkede ikke på med varer, men anbefalede kun ting, og i starten tvivlede han også på at det var cottonmouth, indtil jeg fortalte om "bomuldssvampen" omkring munden, og den konstante mundvrænging som guppyen laver.

Det nye medicin jeg har købt, skal doseres med 1 ml til 10 liter vand "1. og evt. 3. dag. Efter endt behandling skiftes 30% vand". Så jeg skal altså kun dosere 1 eller 2 gange i løbet af en uge?

Hvor er jeg dog irriteret over at man ikke kan få en ærlig guppy fra en forhandler mere. Jeg giver det et forsøg med de to nye endlers hanner, og ellers, må jeg se hvad jeg stiller op i fremtiden. Lige nu er jeg bare SUR.


BTW: Jeg har købt 0,7-1,2 mm sand. Kan mine planter overleve i det, eller dør de?

brølling — 28. oktober 2012, 15:28

Mine mange planter står fint i 0.8-1.2 mm. sand i 5 cm. tykkelse. Derunder har jeg groft rådagrus (4-8 mm. på 2-3 cm. tykkelse) og nedenunder igen har jeg plantesubstrat. Det gror helt vildt 🙂

Manatee94 — 28. oktober 2012, 15:31

Jeg har 5-8 mm Mars gru fra Akvastabil. Skal jeg tage halvdelen op så der kun er et tyndt lag, eller skal jeg tage det hele op og bare hælde sand i?


jeg har lige tilføjet medicinen i akvariet. Det blev da godt nok grønt!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.