Saltkuren virker ikke?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kuhliålen — 28. oktober 2012, 10:16

Hej allesammen!

Mit akavrie har været ramt af sygdom og svamp i noget tid nu, så jeg gik i gang med saltkuren for lidt over 2 uger siden, men det har ikke rigtig hjulpet.. Jeg startede med 1 gram pr. liter den første uge. Det hjalp ikke så jeg læste, at man så skulle fordoble doseringen den næste uge. Så efter vandskift opløste jeg så 2 gram pr. liter i et glas og hældte i akvariet. Men efter endnu en uge er der stadig ikke sket noget. Fiskene (guppyer) klør sig stadig! Nogle af den er blevet ret blege og deres bæ er bare en tynd hvid streg. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg prøve med 3 gram pr. liter eller bliver det for meget? Akvariet er 125 liter 😉

Håber I kan hjælpe mig! Tak på forhånd 🙂

Hugo — 28. oktober 2012, 10:17

Skift en masse vand 25% om dagen ville være min løsning:)

Bruger #381101 — 28. oktober 2012, 10:21

Det virker ikke, fordi det sikkert er ektoparasitter de har og ikke svamp. Ved en af ektoparasitterne, den der kaldes guppysyge, der hjælper salt slet ikke, tværtimod, det fremmer derimod sygdommen.

Kuhliålen — 28. oktober 2012, 10:21

Det har jeg også prøvet før saltkuren, men jeg prøver igen så. Tak! 🙂

Kuhliålen — 28. oktober 2012, 10:56

Carsten From - Hvordan slipper jeg så af med dem? Vil det hjælpe med vandskift eller skal jeg bestille medicin fra udlandet?

Bruger #381101 — 28. oktober 2012, 11:03

#5 Medicin er det eneste der hjælper mod Gyrodactylus. Derimod er der ikke rigtig noget der hjælper mod guppysyge (Tetrahymena corlissi), lige bortset fra 2 slags medicin som man bør holder sig langt væk fra, da de er ret kræftfremkaldende.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.