Nystartet 250l - råd til besætning mv

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

bent.juhler@hotmail.com — 11. oktober 2012, 21:26

Hej Forum. Hvis det er OK, vil jeg lige bede om et par gode måske selvfølgelige råd, men har været ude af hobbien i mere end 30 år og er derfor lidt rusten. Det er et lidt bredt spørgsmål. Eller måske mange brede spørgsmål.

Har opgraderet fra 56l til et 250l

Har lige kørt 250l ind med planter i et par uger inden der kom fisk i, men har fået en del alger på planter, ruder og bundlag, som jeg slet ikke har i 56l. Måske fordi jeg denne gang startede op med fokus på at få planterne i gang uden fisk og med gødning i bundlaget, og at jeg i det lille fra start havde en ancistrus, der ser ud til at holde det lille rent. Havde i det lille ret mange tab på især de levenfødende sværdragere og gubbier, mens neonfisk, malle, mollyer og kampfisk har klaret det rigtig godt. Har erfaret at gubbier og kampfisk er en dårlig coctail, men hirakiet mellem de andre ser ud til at være etableret og det lille akvarie ser ud til at køre uden problemer. Og der er god vækst i planterne og ingen alger. Har aldrig gødet i det lille.

Efter jeg har fået fisk i det store er det gået ret hurtigt med alger på planter, ruder og bundlag og jeg vil høre om nogle ancistrus eller andre maller kan holde dette effektivt nede. Har ingen problemer i det lille akvarium, hvor mallen klarer det hele.

Nå mit egentlige spørgsmål i forhold til fiskesammensætning.

Jeg har 6 platyer og 15 små tetraer og 5 scalarer i det store 250l, der alle ser ud til at fungere rigtig godt sammen. Ingen terroriserer de andre. (alle var unge fisk fra start) Vi vil gerne have et par Lille mundruger og evt. et par små guramier (f.eks dværg, honning evt. chkolade eller andre små guramier) vil det gå med de andre fisk. Vi vil også have nogle maller gerne ancistrus, men kunne tænke os en flok pansermaller. Håber at ancistrus vil holde algerne nede (hvor mange kan vi have i 250l), for det gør panserdrengene vel ikke? men kan panserdrenge og ancistrus enes i bundmiljøet og kan de evt. enes med kuhliiål som vi også har lidt kig på. Vigtigst for os er at vi får nogle ancistrus eller andre der kan holde algerne i ave, men det kunne være sjovt hvis der også var plads til nogle af de andre i de nedre regioner.

Gruset i bunden er vel 3-5 milimeter går det med pansermaller og evt Kuhliiål eller skal jeg nøjes med ancistrus. Akvariet har kun kørt i få par uger så det har ikke helt den plantetæthed jeg håber på med tiden. Vil mundruger og gurami være et problem i forhold til de andre fisk? Har lavet skjulesteder med kokusnødder og flere steder er der god tæthed allerede i planterne, men generelt er akvariet ret åbent.

Da jeg laver projektet sammen med min datter på 7 håber vi på, at der kommer lidt yngel/yngeladfærd fra nogle af fiskene. Vil det være muligt at opnå at få mundrugeren og evt. et par dværggurami til at vise yngeladfærd i et stort akvarium med så forskellige fisk. Jeg regner med, at det går næsten af sig selv med platyerne når de er udvoksede med hjælp fra en fødekasse/net i akvariet.

Gode ideer fra dette vidende forum er kærkomne. Det jeg kan læse mig til er at mundruger og dværggurami fint kan gå i et selvskabsakvarium men, at der blot skal være skjulesteder til mundrugeren - særlig hunnen og vegetation i overfladen til guramierne for at fremme yngeladfærd.(jeg har surfet og læst en del, men det er ikke det samme som erfaringer fra andre akvarister - hands on) Jeg ved godt at sandsynligheden for at unger overlever i et selskabsakvarium er lille, men yngleadfærden kunne være sjov at se.

Jeg er ikke interesseret i at få nye fisk der stresser dem vi har nu. Vi er især glade for scalarerne, der fra at være nogle meget blege fisk, da de kom I akvariet for en uge siden, nu fremstår med flotte sorte striber, så dem har vi som første prioritet i akvarievelfærden. Såvel de små tetraer (glødelys og diamant neon) og platyer ser også rigtig tilpasse ud, så den situation vil vi heller ikke forstyrre. Men som sagt vi har også et par target arter vi kunne tænke os at få i baljen og vil genre høre om det er hot eller not.

Mange hilsner

Bentog Sasha

Tuemose — 11. oktober 2012, 21:50

Læser ikke lig alt det der. Men en sød/sjov fisk jeg lig har købt. Er kuhli ål, men køb 5 mindst. Ellers ser du dem ikk ret tit;-)

bent.juhler@hotmail.com — 12. oktober 2012, 16:29

Tak for det "2"

Har selv tidligere haft Kuhlii Ål og der er ret sjove, men går de sammen med ancistrus og evt pansermaller.

Stiller jeg for mange spørgsmål i samme indlæg her i foraet til at få svar? Så må jeg/vi selv prøve mig/os lidt frem med det vi gerne vil have i baljen og så drage vores egne erfaringer, men kunne være rart med et par betragtninger på fiskesammensætningen, som jeg ikke umiddelbart kan læse mig til.

Rigtig gerne i.f.t bundfiskene. Hvad kan man kombinere uden at de går i krig med hinanden.

Anyway så vil vi nu prøve os frem og se hvad der går sammen og hvis der er nogle af fiskene der ikke går sammen., så må vi flytte lidt rundt mellem de lille og store akvarium.

Vil gerne selv sende mine egne erfaringer videre og den jeg pt primært har gjort er at gubbier med store finner er no go i forhold til kampfisk, men at mollyer selv sætter sig i respekt overfor kampfiskehannen og finder et hiraki mellem fiskene.

Og at neonfisk og en ancistrus er de mest tålmodige/fredelige fisk jeg endnu har set.

Bent

urukkai — 12. oktober 2012, 17:35

DIt bundlag er for groft til både pansermaller og kuhliål og scalarerne skal minimum op i et 500liters. DEt var så mit sure opstød. Jeg syntes din sammensætning er meget rodet. Tror du ville få et meget flottere resultat men kun 3 til 4 arter som max 😎 men vent til de rigtig tunge drenge kommer på banen. de har helt styr på det 🙂 ps det er det længste oplæg jeg længe har set XD

bent.juhler@hotmail.com — 12. oktober 2012, 20:29

Hø hø

XD urukkai eller what ever du vil kaldes.

Ikke noget surt opstød i min betragtning (-: Du gav jo et brugbart svar på noget af mit spørsmål. Var jo i tvivl om omkring bundlag og pansermaller og kuhliål, så det svar kan jeg bruge. Hvad mener du med rodet!!!. Det er primært et selskabs/fornøjelsesakvarium. En væsentlig faktor er, at min datter på 7 skal synes at hobbyen er sjov, så der er mange kompromisser i forhold til det idelle. Hovedsagen er ikke at lave noget tåbeligt. Har f.eks måtte sluge et skibsvrag i baljen, hvilekt jeg nok ikke selv ville have fundet på (-:

Tanken omkring akvariet er pt. primært nemme og seværdige fisk, men kan de lave yngeladfærd er det et plus. Det med scalarene på min 500l, hvorfor dette? De fem jeg har syner ikke af vildt meget i 250l

Kunne nogle af de små maller være gode (eks. otocinclus eller andre) eller skal jeg holde fast i ancistrus.

Vil også gerne have svar på om dværgguramier og lille mundruger er go eller no go i mit "rodede" akvarium. Skal lige sig at temp er ca. 26-27 C.

Bent

Tuemose — 12. oktober 2012, 21:28

I med noget sand så. Kuhli ål ville din datter rå elske. Er 25 og bliver en på 10. Når jeg studere mine ål;-) osse pansermaller er sjove. Men ja Ancistus/kuhli ål/pansermaller, kan nemt gå sammen. De rå hygger ved mig alle sammen:-) ja planter kan have svære ved at gro i fint sand. Men for mig gror det hele godt. Så syntes jeg personligt sand er mere flot/ægte:-)

bent.juhler@hotmail.com — 12. oktober 2012, 21:44

Hej Tuemose

Mange tak for info

Interessant. Vil det sige at jeg skal finde noget finere bundlag og "strø" over mit nuværende grus, måske bare i en del af akvariet så vi kan have "Ål" og pansermaller. Men hvordan kører man lige noget sand ned i et fuldt kørende akvarium, uden at det hele bliver meget uklart.

Jeg havde samme oplevelse af Kuhli Ål da jeg var dreng, men dengang gik de bare på almindelig grusbund og gemte sig oftest bag ved mit filter. Kunne det give mening at lav et fintbundsområde i en del af akvariet og kan man det. Ubs, nu stiller jeg igen for mange spørgsmål (-;

Tuemose — 13. oktober 2012, 15:38

Tja havde skiftet til kun sand. Men din ide kun måske virke.

ThomasRN — 13. oktober 2012, 16:57

Det tog mig cirka 4-5 mdr plus en del skiften planter, før mit problem med trådalger forvandt. Men nu har de været væk siden..🙂
Måske med lidt hjælp fra de 5 stk flying Fox jeg har gående 😛

bent.juhler@hotmail.com — 19. oktober 2012, 21:41

Valgte at tilkøbe 4 ancistrus, hvilket har betydet at algemagneternerne holder ferie. De er virkelig effektive. De øvrige fisk går i øvrigt også efter grønsagerne (-:

Supllerede også med Kuhliiål som trods advarsler ser ud til at trives.

Herudover 4 Dværgguramier, der fra dag et begyndte at puste en rede op, så vi er ret tilfredse. Pansermallerne venter vi med til vi har et "fint bundlag" i et af akvarierne.

Undrer mig dog stadigvæk over at Scalarer skulle kræve et 500l + for at trives. Er det med hensyn til yngeladfærd forstår jeg det, men det er ikke det primære i vores akvarie - kun et plus, hvis det måtte ske. Vi skal ikke producere yngel til salg, så hvad der måtte komme i akvariet må være fodertilskud til de andre.

Bent

Kiki — 19. oktober 2012, 23:33

Man siger at scalarer minimum skal i 250 liter og at det er absolit på grænsen. En scalare bliver ret stor, derfor så stort et akvarie til dem. Men det er en absolut smuk fisk)

Det aller vigtigeste mht. pansermaller er at evt. Grus er afrundet, så deres følehår ved munden ikke bliver slidt af på kanterne. Mine pansermaller trives fint på mit grus, med runde kanter. Og deres følehårfejler intet. Dog overvejer jeg alligevel at skifte til noget finere grus til dem, men kan ikke helt beslutte mig.

Kiki — 19. oktober 2012, 23:36

En til ting. Min erfaring er, at jeg er blevet lidt træt af at have for mange arter i mit selskabsakvarium. Det trækker fokus fra den enkelte fisks skønhed. Derfor er jeg personligt ved at tyndeud i bestanden. Vil have det mere simpelt.

Men det er jo min personlige smag, så ikke sikkert i har det på samme måde.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.