Brune langhårede alger på bladene

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Snogen72 — 6. oktober 2012, 10:19

Hej.
Jeg har store problemer med langhårede alger som vokser koloenormt meget. Jeg er også noget bekymret for om de er giftige for efterhånden som de gror mere og dør flere og flere fisk. Jeg har også problemer med trådalger, men det er en helt anden case.
Se billederne og please fortæl mig hvad jeg skal gøre? Det ser jo herrens ud! HVad hedder de i øvrigt?
Akvariet er et 54 liter med dværgguramier og maller gående.

Snogen72 — 7. oktober 2012, 10:35

Det er godt nok ærgerligt når det så sådan ud her før...

Halbro — 7. oktober 2012, 11:46

Prøv at læse lidt inde på denne hjemmeside, det burde kunne hjælpe dig.
http://www.xn--akvariegdning-inb.dk/index.php/hjem/artikler/46-alger/55-alger.html?showall=1

Snogen72 — 7. oktober 2012, 11:48

og nu:

Halbro — 7. oktober 2012, 11:53

Fjern så meget du kan manuelt til at starte med og får styr på dine vandværdier,det hele er som sagt rimelig godt beskrevet på den hjemmeside jeg linkedede dig før. Det ser godt nok træls ud det der, kan godt forstå at du ærgrer dig :/

Snogen72 — 7. oktober 2012, 12:05

Tak for linket. Jeg læser på livet løs. billederne virker dog ikke...
Fra i går til nu har jeg skiftet en del vand, sat et ældre lystofrør på hvor jeg har sat tiden ned med 2 timer om dagen. Så har jeg fjernet trådalgerne manuel og hældt kogende vand over trærødderne.
Det næste bliver at tilføje noget CO2 så planterne igen kan vinde over algerne.

Halbro — 7. oktober 2012, 12:33

Istedet for Co2 kan du også bruge Carbo plus produkter, det gør jeg selv og det har haft stor succes hjemme hos mig, jeg havde selv problemer med staghorne alger og de er så godt som ikke eksisterende nu. Held og lykke med det 😀

Vinterbarn72 — 7. oktober 2012, 12:38

#6
Ikke CO2. Så mister du først dine guramier, det er en labyrint fisk. Den trækker vejret over vandet og vil så få ren CO2.
Sådan har jeg forstået det, jeg er kun nybegynder.

Snogen72 — 7. oktober 2012, 12:39

Carbo PLus? Sådan et her?
http://www.zajac.de/Zac:-Carbo-Mini.htm?websale7=zoo-zajac&pi=ZZ014010&ci=000696
Hvordan fungerer det? "CO2 fra stikkontakten"???

Halbro — 7. oktober 2012, 13:03

nej mere noget i stil med Happy life Carbo eller lign, det er et produkt man hælder flydende i ens vand. @6 Det der har jeg aldrig hørt før.

USB_akvariegødning — 7. oktober 2012, 13:38

Ang. linket i #3, så er det den "gamle side" og den har netop nogle problemer som der nævnes i #6, og er en af årsagerne til at hele siden er flyttet

til http:www.akvariegoedning.dk
Den ny side opdateres med rettelser, tilføjelser til artiklerne, det gør den gamle side ikke og på et eller andet tidspunkt vil www.akvariegødning.dk

eller som det angives for at browserne kan forstå det xn--akvariegdning-inb.dk blive linket direkte til den ny side...

Med hensyn til de alger du har på roden, vil du hvis du læser algeartiklen her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger
udfor penselalger få en forklaring på hvad det er der sker...
var jeg dig ville jeg fjerne den mangroverod du har, den er årsag og magnetplaster for netop denne alge, nogle af rødderne er værre end andre til at afgive kulstof, men mit indtryk er at uanset hvor godt man renser rødderne af så vil de altid komme tilbage penselalgerne..
De kan tildels holdes en smule i ave ved at sørge for en meget kraftig cirkulation omkring roden, der vil "blæse" en hel del af det kulstof der afgives fra roden rundt i hele akvariet og dermed minimere chancen for at algerne sætter sig, men de vil komme igen, der er så store revner og hulrum i disse rødder at det er nærmest umuligt at sørge for at hele roden "ventileres" tilstrækkeligt, så det vil kun være et spørgsmål om tid inden det igen tager sig sådan ud..
Algen er som det beskrives enten af arten Audouinella eller Rhodochorton og de er begge rødalger og har et meget begrænset behov for lys for at fungere, så en reduktion af lys både hvad tid og intensitet angår, vil ikke have nogen nævneværdig effekt på denne alge...

Den anden er en trådalge type, kan dog ikke lige se hvad det er for en, men der står også i algeartiklen omkring flere algetyper, men helt essentielt omkring alger, så er det de samme forhold der skal rettes op på, eller det er de samme 5 parametre der er afgørende for om man oplever alger eller ej, disse står beskrevet i starten af artiklen...

Hvis man anvender sådan en der linkes til Carbo plus, så skal man vide at den spalter Calcium i akvarievandet og derfor er det ekstremt vigtigt at man sørger for at holde sine vandskift ved lige ellers vil man opleve at der pludselig ikke er tilstrækkeligt med Calcium tilbage til planterne og det er ikke smart, da der så vil komme til at opstå næringsmangler hos planterne... endvidere afgiver Carboplus eller rettere den danner ved den spaltning der foregår såkaldte knaldgasser som f.eks. Brint der ligger sig på overfladen af akvariet.. det skriver firmaet dog ikke noget om, men det kan i ekstremt tilfælde være brandfarligt eller eksplodere, men jeg går ud fra siden de ikke skriver noget om det at der ikke er stor chance for at det går i den kategori eller der dannes så meget at det ligefrem bliver eksplosionsfarligt...
Det er iøvrigt mig bekendt en rimelig dyr løsning, og virker kun op til akvarier med max. 200 liter..

Til et 54 liter ville jeg personligt fremstille et hjemmegjort gæranlæg for at tilsætte co2.

Med hensyn til Carbo produkterne, så bør det være en sidste udvej for at tilsætte noget kulstof, men det er excellent som algedræber, dog i en koncentration lidt kraftigere end den der anbefales tilsat akvariet som næringsstof...og en hel del planter er ikke glade for det ... samt hvis man fortsat bruger det i den dosering som firmaet foreslår uden at holde en pause med det, så kan det slå bl.a. mosser ihjel ....

og billederne skulle gerne fungere på den ny side 😉

Mikkeeel — 7. oktober 2012, 16:44

jeg synes det ligner pensel alger. (har selv haft det, møg trals) jeg har sat lyset ned, og bruger easycarbo, det virker med det samme. du skal bruge 2ml pr. 50l iter

bobvox´s ven — 7. oktober 2012, 17:51

hej jeg bruger også easycarbo, og jeg bruger 10 ml hver dag til mit 500l akvarie. og jeg syndtes det virker som mega mega mega lidt, og kan ikke forstå at det skulle virke. er der noget anden man skal tilsætte i mens.🙂

USB_akvariegødning — 7. oktober 2012, 18:26

nej Easycarbo tilsættes eller anbefales tilsat i meget små mængder, da det både er farligt for planter og alger, men ved de små doseringer har det en effekt ved at tilføre en smule kulstof til planterne..
skal det for alvor have noget effekt overfor planterne så skal du gøre som der er anført her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=14
Udfor pind 2...
Easy carbo er så kraftigt at det kan opløse gummi, så vær forsigtig med hvordan det bruges og ligelede på hvad..

bobvox´s ven — 7. oktober 2012, 18:33

ok tak 😀

Mikkeeel — 8. oktober 2012, 15:26

du skal kun tilsætte det hver anden dag og hvor lang tid har du gjordt det
😀:D

bobvox´s ven — 8. oktober 2012, 16:36

har lige holdt en lille pause pga. akvarie omlægning men ellers ca. et halvt år 🙂

Mikkeeel — 8. oktober 2012, 18:08

mærkeligt, jeg havde gjort det i en måned og derefter virkede det 🙂

Mikkeeel — 9. oktober 2012, 07:14

Du kan muligvis os tage planterne op og sprøjte det direkte på algen!! 😀
Det skal lige sige at alle planter ikke kan tåle det. 😮

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.