hvor tit skal vandet skiftes i nystartet akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Djvalentine — 4. oktober 2012, 21:46

hejsa

jeg har opstartet mit 190l juwel trigon akvarie for 14 dage siden og normalt ville jeg skifte vandet hver 3. uge men hvad mener i man bør gøre mht. nyopstartet akvarie.

i må meget gerne begrunde jeres svar og erfaringer.

mvh Ronni

Mr.Frog — 4. oktober 2012, 21:52

Hvis du starter for 1 uges siden med det første vandskift og så fortsætter du bare 1 gang om ugen i al evighed 😀
Sådan ca 50L pr gang ville ikke være helt skidt 🙂

Djvalentine — 4. oktober 2012, 22:01

du mener at man altid skal skifte vand 1 gang pr uge

DK1991 — 4. oktober 2012, 22:03

Jeg er begyndt at skifte 25% vand hver 14 dag, det går fint, men det har også kørt i nogle måneder...

Pennut — 4. oktober 2012, 22:10

Jo flere fisk jo mere vand skal der skiftes, så derfor er 30% hver uge en god ting at gøre da de fleste af os som regel altid har lidt for mange fisk i vores akvarier. Fordi vi enten falder for en fisk når vi er i butikker eller har nogle fisk der er flittige til at føde unger.

Så gør dig selv og fiskene et tjeneste at vende dig til at skifte hver uge, skal du ud og rejse en uge, så skift inden du rejser og lade være med at fodre eller få andre til at fodre dine fisk og skift så vand når du kommer hjem igen gerne inden du fodre.

USB_akvariegødning — 5. oktober 2012, 00:02

Det kommer helt an på hvad du vil med akvariet og om du f.eks. har planter i og gerne under optimale forhold...
Har man det, så er det kun indholdet at calcium der sætter grænsen for vandskift, altså her er man nødt til at supplere op med friskt vand for at tilføre nyt calcium, er der ikke calcium vil planterne stagnere i vækst, men så længe du har god plantevækst, vil diverse nitrat og hvad der ellers gør at folk skifter vand ofte blive forbrugt af planterne..
Billedet her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/110-begynder/1954-haandtering-af-planter-saadan-faar-du-mest-ud-af-dem i Fig. 38, der har det stået i 6 uger uden vandskift og der gik 8 uger inden der overhovedet blev foretaget et vandskift, så færre vandskift kan godt lade sig gøre, men man skal have forhold i akvariet der skaber den balance der skal til for at det går og som nævnt vil calcium være den afgørende faktor for hvor længe det går, der er dog også mulighed for at tilsætte calcium separat hvorved man klart vil kunne forlænge perioden...
mit bliver dog toppet op med friskt vand, da det er et åbent akvarium er der en vis fordampning og det tilfører selvfølgelig også calcium...

Men det er ikke noget jeg vil anbefale til en opstart, det er godt at have en basisviden omkring balancen i akvariet og dets kemi på flere områder, så når man har kørt med det et stykke tid og har fået en basisviden, så kan man begive sig ud i den slags...

Djvalentine — 5. oktober 2012, 23:53

mange tak for jeres svar kan fornemme der er meget at lære hvis man vil være entusiast, jeg har nu skiftet vandet i dag. så jeg satser på at gøre det en gang om ugen, tror også det kommer til at gi sig selv da jeg har ciclidesand som bunddække tilt mine selvskabs fisk hvilket gør at bunden skal renses for skidt og møg for at holde akvariet pænt.

derudover søger jeg lidt viden om filterne i spandpumpen skal renses også en gang om ugen, eller er der en anden tommelfinger regel.

jeg ved der sidder en masse bakterie kultur i filterne så de må ikke renses med rent vand, men vand fra akvariet.

RS2600 — 6. oktober 2012, 00:13

Jeg renser mine spande og slangerne, når jeg kan se nedsat flow, det er ca hver 5 uge her hos mig, men det varierer meget mellem forskellige akvarier

RS2600 — 6. oktober 2012, 00:14

Jeg renser mine spande og slangerne, når jeg kan se nedsat flow, det er ca hver 5 uge her hos mig, men det varierer meget mellem forskellige akvarier

Mr.Frog — 6. oktober 2012, 03:12

Jeg renser spandpumper hver 1-2år.
Når de renses er der ingen videre skidtsamlinger i filteret. Og hver gang de renses, synes jeg det virker lidt tåbeligt, at pumperne er blevet åbnet. Men så bliver de lige smurt i samme omgang, så lidt kommer der da ud af rensningen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.