Jeg mangler hjælp til osmose forståelse.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jesper Green — 23. september 2012, 20:08

Hejsa alle.

Jeg har i 10+ år nu holdt akvarier i Aalborg, hvor Nitraten i drikkevandet er 40ppm 🙁
Det er ikke det store problem for mine selskabsfisk, men mine Slørhaler får problemer
med svømmeblæren efter 2-3 år.

Dette er jeg efterhånden meget meget træt af og overvejer om et omvendt osmose andlæg kan hjælpe mig?

Jeg er dog meget uerfaren angående osmose, så så simpel en forklaring som muligt vil blive påskønnet.


1 - Kan man få et anlæg som bare skal koblet til når jeg skal bruge de ugentlige 100liter vand til mine slørhaler? (250 liter akvarie)
2 - Fjerner et osmose anlæg alt nitrat?
3 - Hvor stort et vandspild skal jeg regne med?
4 - Er der noget jeg bør vide?

Jeg har kigget lidt på denne side:
http://rent-postevand.dk/koebsvejledning.shtml

Tak for hjælpen 🙂

Mvh
Jesper Green

Hugo — 23. september 2012, 21:17

http://rent-postevand.dk/osmoseanlaeg-vandfilter-5trin-125GPD-pumpe-tank-uranus.shtml

De små videoer her giver et lille indblik

akvariedegnen — 23. september 2012, 21:23

Jeg har selv købt et osmoseanlæg hos "Rent Postevand", fordi vi her på Heægenæs har o,8 mg/l nitrat og omtrent lige så meget fosfat. Oprindeligt købte jeg det til et saltvandsakv., men efterhånden bruger jeg det også til ferskvand.
Jeg sætter anlægget i gang og laver 6x10 liter dagen før et vandskift. Det er passende til et 250 liters. 100 liter er alt for meget at skifte på en gang.
Jeg har pt 2 akv med 240 liter og 1 med 180 liter, og det tager ca. 8-10 timer at lave den mængde osmosevand, jeg skal bruge til det ene akv. Du skal selvfølgelig have nogle spande til at have det i.
Mht. spildvand skal du regne med at 1 liter osmosevand giver 3 liter spildvand, men det er nu ikke helt spildt, for jeg vander have med det.
Du kan selvfølgelig få et anlæg, du kan koble til akvariet, men først skal du jo manuelt fjerne det brugte vand, og derefter vil det tage et godt stykke tid, da det tager omkring 6 minutter at lave en liter osmosevand, så det varer jo noget, inden dit akv. bliver fyldt op. Det er noget andet med et saltvandsakv., da osmosevandet her skal fylde det vand på, der fordamper hver dag p.gr. af det stærke lys, der er i akvariet.
Osmoseanlægget fjerner knap nok alt nitraten, men der er ikke meget tilbage.
Prisen på mit anlæg var omkring 600 kr., men det var helt nødvendigt til saltvand, og det er helt sikkert en god ting til ferskvand.
Vh. Jørgen W

caso — 23. september 2012, 21:27

1: det kan du godt, men det bliver dyrt. Du kan under beskrivelsen af de enkelte anlæg se hvor lang tid det tager at producere en given mængde vand. Jeg har det mindste fra rent postevand, og det tager et par timer om at lave 10 l vand. Større anlæg renser hurtigere.
2: det fjerner næsten alt fra vandet. Der bliver en smule tilbage, men det er ubetydeligt lidt.
3: mellem 3 og 4 gange den mængde du skal have lavet.
4: som nævnt bliver næsten alt fjernet. Jeg ved ikke hvordan fisk kan klare sig i f t det. Jeg bruger det til rejer, og der er jeg nødt til at tilsætte mineraler inden jeg bruger vandet.

AndersGS — 23. september 2012, 21:37

Hej Jesper

Jeg har skrevet lidt her: http://coralreef.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=61&Itemid=77

Du kan roligt handle med Michael fra rent-postevand.dk - bedre service mht. osmoseanlæg fåes vist ikke i landet 😀 han er ekstremt hjælpsom! Bedste anbefalinger her fra..

axis_mundi — 24. september 2012, 02:02

[citat] 100 liter er alt for meget at skifte på en gang.[/citat] *uhh* *blink* Det er jeg bestemt ikke enig i, det er kun 40% så er det altså heller ikke et større vandskifte.

Jesper Green — 24. september 2012, 05:56

Tak for at kaste lidt lys på osmose alle sammen.

Er der som caso i #4 kommer ind på, problemer med at have fisk i ren osmose vand?


[citat][citat] 100 liter er alt for meget at skifte på en gang.[/citat] *uhh* *blink* Det er jeg bestemt ikke enig i, det er kun 40% så er det altså heller ikke et større vandskifte. [/citat]

Enig!

akvariedegnen — 24. september 2012, 07:07

25% vandskifte er ok.
Det kommer jo også an på, hvor tit det gøres, men jeg mener stadig 40 % om ugen er for meget.
Men der er ikke problemer med at have fisk i osmosevand.

Thomasen — 24. september 2012, 07:20

[citat]Men der er ikke problemer med at have fisk i osmosevand.[/citat]

Mnå? ret beset er der vel ingen organismer der kan leve i en samling vandmolekyler uden karbonat, magnesium, kalk, sukker og salt og det er også derfor man gerne hælder alm. vand oveni, inden man bruger det til dyr. Så når Jesper spørger i #7 om der er problemer med at have fisk i REN osmosevand, må svaret være JA, det er der 😛

kim m — 24. september 2012, 07:21

#8 Det kommer vel an på hvilke fisk man har og hvilken belastning de har på vandet...nu er guldfisk jo nogen små svin *santa* så jeg kan ikke se nogen grund til at Jesper ikke skulle skifte 100 liter i ugen.

Jeg har selv akvarier der kan få både 2 og 3 gange 60-70% vandskift om ugen. Slemme mig *santa*

Bering — 24. september 2012, 07:22

Membranen fjerner 99% af alt der er i vandet. Jeg har også et anlæg fra rent postevand. Hvor jeg har bygget en ekstra membran på. (Mars udgaven fra rent postevand) Alt i alt har det kostet mig små 900,- det lavet 1 liter spildevand for hver 1 liter rent vand. At have 3 eller 4 gange spildevand kan ikke betale sig i længden. Det løber jo hurtigt op 🙂
Husk at tilsætte evt mineraler, så du undgår det helt bløde vand:D

Jesper Green — 25. september 2012, 08:41

Jeg kan godt se, at det ikke er sådan lige at slippe af med mit Nitrat.
Men nu har jeg da fået lidt bedre indblik i osmose 🙂

Tak alle sammen.

Bering — 25. september 2012, 12:40

Hvad med dette produkt ? http://cichlidecentret.biz/product.asp?product=13400

Det var måske en mulighed *santa*

USB_akvariegødning — 25. september 2012, 15:13

Husk fisk der kommer i rent eller næsten rent osmose vand, så at sige bliver tømt for salte i kroppen og det er den sikre død.

Jesper Green — 25. september 2012, 19:10

[citat]Husk fisk der kommer i rent eller næsten rent osmose vand, så at sige bliver tømt for salte i kroppen og det er den sikre død.[/citat]

Ja, jeg tror heller ikke at osmose bliver løsningen for mig 🙂

[citat]Hvad med dette produkt ? http://cichlidecentret.biz/product.asp?product=13400

Det var måske en mulighed *santa*[/citat]

Jeg har faktisk læst en del om lign. produkter og de skulle godt nok virke, men være ret dyre i brug
da de kun kan "genoplades" få gange før deres Nitrat opsugende evne er for ringe.

Jeg bliver nok desværre nødt til at opgive flere slørhaler og ikke købe nye.
Det gør sgu for ondt hver gang jeg skal aflive en.
Tro det eller ej, de små banditter har så meget personlighed.
Til dags dato har jeg ikke haft 2 som opfører sig ens 🙂

Hugo — 25. september 2012, 22:34

Du må have et akvarie til vandforberedelse!

philrondendon skal have et par rødder deri og ikke noget med fisk eller noget, så kan du tage vand derfra til slørhalerne og genfylde med nitratvand til planten.

De laver et rigtig flot rodnet i sådan et vandbasin. 😀

Bruger #747381 — 25. september 2012, 22:58

Hvad med at samle noget regnvand, det er der da nok af for tiden.

USB_akvariegødning — 25. september 2012, 23:13

En enkelt Philodendron kan nu nok ikke gøre det, men den vil tage noget... men såvidt jeg husker taler vi om vand med godt 30 ppm, det er trods alt en del...

Jesper Green — 26. september 2012, 06:24

[citat]Du må have et akvarie til vandforberedelse!

philrondendon skal have et par rødder deri og ikke noget med fisk eller noget, så kan du tage vand derfra til slørhalerne og genfylde med nitratvand til planten.

De laver et rigtig flot rodnet i sådan et vandbasin. 😀[/citat]

Det er også en balance imellem at ha plads til den slags og så beholde kæresten 😀


[citat]Hvad med at samle noget regnvand, det er der da nok af for tiden.[/citat]

Nogle folk påstår at der kan være meget forurening i regnvand?
Det er heller ikke nemt at opsamle når man bor i lejlighed 🙂


[citat]En enkelt Philodendron kan nu nok ikke gøre det, men den vil tage noget... men såvidt jeg husker taler vi om vand med godt 30 ppm, det er trods alt en del... [/citat]

Knapt 40 ppm for det ikk skal være løgn Jørn 🙁

USB_akvariegødning — 26. september 2012, 13:58

Det er godt nok meget... bor du i selve midtbyen?

jeg har et par bekendte der bor i øst, der svinger det fra 25 til 32 såvidt jeg husker...
men det er skide godt vand til planter hvad nitrat angår, men der mangler så et par andre næringsstoffer for at det skal være rigtigt godt, men det er en generel tendens hvor der findes et overskud af et bestemt næringsstof.
Har du overvejet at forsøge med en plantesump som filter...

Jesper Green — 26. september 2012, 19:45

Jeg bor i midtbyen Jørn.
Det er bare et lille problem med pladsen til en plantesump.

Jeg overvejer alligevel et lille extra filter fyldt med:
http://www.jbl.de/en/aquatics-freshwater-products/detail/2428/jbl-bionitrat-ex

Der er en del anmeldelser af produktet på diverse akvariesiden og folk er positive.

Det er et forsøg som vil koste 800-1000kr ca. hvis jeg køber en lille spandpumpe.
JBL Bionitrat ex (ikke at forveksle med JBL Nitrat ex) skulle virke i 6-12 mdr.

USB_akvariegødning — 26. september 2012, 21:02

jamen så er det jo udelukket med plantesump, plads skal der til...

Der er ikke andet for end du så forsøger med det produkt, men det ser ud til at det virker som øvrigt biologisk filtermateriale, hvor det er bakterier der regulerer/forbruger nitraten...
så om det er mere effektivt end f.eks. Eheims substrat pro, tør jeg ikke sige noget om...

molo — 26. september 2012, 22:28

#21
Jeg faldt forleden over denne tråd, måske du kan bruge noget (evt. til at undgå noget 🙂):
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1207838

Jesper Green — 27. september 2012, 08:31

[citat]#21
Jeg faldt forleden over denne tråd, måske du kan bruge noget (evt. til at undgå noget 🙂):
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1207838[/citat]


Tak for det Molo.
De biopellets som nævnes i #26 lyder til at være det samme som JBL Bionitrat Ex.

Jesper Green — 27. september 2012, 08:37

Men igen, så kommer det jo til at lyde lidt "farligt" at bruge *suk*.

http://npbiopellets.dvh-import.com/index.php/Important.html

molo — 27. september 2012, 08:47

Hm, ja, det begynder at lyde lidt omfattende med proteinskummer, og hvad har vi...

Jesper Green — 27. september 2012, 09:24

Ja nemlig Molo.

Har i folken en mening om et lille spandfilter fyldt med Symbiont?
Tror i det på sigt man hjælpe med at sænke mit Nitrat?

Det skrives ikke så meget om det mere og flere forhandler det heller ikke mere?

http://www.ribezoocenter.dk/easy-life-symbiont-1000-gr-p-5247.html

molo — 27. september 2012, 09:47

Det kan være, du skal have fat i nogle saltvandsfolk. Som jeg ser det, har en del af dem rimeligt godt styr på kemi og vand. Der er vist ikke mange med ferskvand, der roder med sådan noget, og på samme niveau.

USB_akvariegødning — 27. september 2012, 10:00

Eheims pro substrat er fremstillet af det samme materiale, det anvender jeg slavisk i mine filtre...
men jeg anvender det standard med et hurtig filter et traditionelt Eheim 2080. og så har jeg jo ikke behov for at tjekke mine nitratværdier... jeg ønsker netop nitrat i akvariet, så jeg har ikke kontrolleret effektiviteten af den anaerobe filtrering og om det i det hele taget fungerer...
jeg tvivler på det gør, da gennemløbshastigheden er alt for stor til også at være effektiv på dette område...
Det er muligt du kan bruge begge filtermaterialer, men det skal enten fyldes i et filter med meget langsomt gennemløb, eller et der kan tåle at blive droslet voldsomt ned...
jeg vil tro du skal ned på 4-5 liter i timen max. så burde der være en chance for at få det til at virke anaerobt..

Prøv at kontakte Koi-team i Skanderborg http://www.sten-vand.dk/artikler.asp?PgID=1100&LngID=1
De forhandler bl.a. Kaldnes biochip, det skulle være noget af det bedste til af danne en biofilm..
hvis de ikke kan rådgive dig, så ved jeg ikke lige hvem der kan, de tager bl.a. rundt og holder foredrag omkring filterteknik, og de har noget at have det i, med så store fisk og rigtigt mange af dem på forholdsvis lille plads, skal der virkeligt effektive filtre til...

USB_akvariegødning — 27. september 2012, 10:02

Saltvandsfolk tilsætter også nitrat til koraller... så et totalt ønske om fravær af nitrat er ikke så udpræget...

Jesper Green — 27. september 2012, 19:24

Jeg finder nok først ud af om det har en effekt, når jeg tager mig sammen til at prøve 🙂
Måske en blanding af symbiont og JBL Bionitrat EX.

molo — 27. september 2012, 22:25

#30
Det var nu heller ikke 0% nitrat, jeg tænkte på, blot en god reduktion. Og som jeg har sjusset mig frem til i salttrådene, sidder der nogle folk, der måske kunne have noget god viden om nitratreduktion.

johnnysen — 27. september 2012, 22:37

jeg har en 1000 liters såkaldt palle tank, den bruger jeg det har visse fordele

1. vandet er gratis
2. vandet er MEGET blødt
3. Vandet er rent
4. vandet er koldt
5. det kommer i "regntiden"

Så år det regner meget i perioder, så får mine fisk daglige vandskift og vandet bliver lidt koldere, når det ikke regner så meget ja så stiger temp i akvariet, i disse perioder får fiskene så stort set heller ikke foder. det er naturlig regntid.

Har selvfølgelig filter i tønden og holder tagene rigtigt godt rene, om vinteren når vandet er alt for koldt, pumper jeg det ind i en 80L murer balje, og fylder op med glohed varmt vand, så får det en god temp

USB_akvariegødning — 28. september 2012, 07:06

jeg har nu svært ved at se hvordan en palle-tank løser Jespers problem, jesper bor i lejlighed og har ikke engang plads til en plantesump i lejligheden, så en 1000 liter palletank og mulighed for aftapning af regnvand er vist ikke en option..

AndersGS — 28. september 2012, 09:24

[citat]Saltvandsfolk tilsætter også nitrat til koraller... så et totalt ønske om fravær af nitrat er ikke så udpræget...[/citat]

Arg - det er vist en sandhed med modifikationer - nogle få saltvandsfolk gør, det kommer an på hvilken måde man kører akvariet på.

Men 0 ppm nitrat er der vist ingen der ønsker? Det findes vel også næppe i naturen nogen steder.

Mvh. saltvandsakvaristen, der bruger bio-pellets 😀

AndersGS — 28. september 2012, 09:33

Og så glemte jeg jo helt at skrive det jeg ville.

Jesper, jeg vil klart anbefale at investerer i et osmosefilter, bare et lille et, og så ville jeg blande det 50/50 eller måske mere med hanevandet ved vandskifte. så du på den måde "fortynder" dig ud af dit nitratproblem. Det vil være nemt og nok også den billigste løsning.

Mvh
Anders

AndersGS — 28. september 2012, 09:35

Det bliver ikke billigere: http://rent-postevand.dk/shop/index.php?route=product/product&path=47_64&product_id=153

USB_akvariegødning — 28. september 2012, 11:11

det er hvertfald en rigtig god pris...

jamen sandhed er det jo så Anders, det kommer bar an på hvilken metode den enkelte akvarist har valgt...

Hvis Jesper vælger osmosen, og f.eks. blader fifty-fifty, så skal han være opmærksom på at de øvrige næringsstoffer i akvariet også bliver halveret, så er der planter, vil det formentlig kræve at der også tilsættes en større del gødningsstoffer, og såvidt jeg husker er netop Aalborg rig på nitrat i vandet, men resten af næringsstofferne ligger pænt lavt, så hvis de yderligere minimeres, kan man formentlig ikke få ret mange plantetyper til at gro...
det er også vigtigt når man tilfører osmose eller for den sags skyld regnvand, at man vænner fiskene til langsomt, så deres indhold af salte i kroppen kan nå at regulere den til i forhold til det nu lavere saltindhold i omgivelserne... igen hvis det sker for hurtigt så tilter fiskene slet og ret...

molo — 28. september 2012, 11:39

Hvis Jesper vælger osmoseløsningen, ville jeg snarere pege på et ret stort anlæg til de enorme mængder vand, han skifter 😀
Samtidig ville jeg købe en pumpe, der forøger trykket på vandet fra hanen - så er der væsentligt mindre spild. Jeg ved ikke, om man kan nå helt ned på 1:1 (1 liter osmose : 1 liter spildevand), men det hjælper i hvert fald betydeligt på vandregnskabet i længden.

Jesper Green — 28. september 2012, 16:26

Det vigtigste for mig er mine slørhalers trivsel.
Jeg er så bange for at komme til at skade dem med osmosevand, nitratfjerner eller lign *skeptisk*

Lige umiddelbart hælder jeg til at prøve symbiont eller lign. i et filter med plads
til 1-2 liter og en udstrømning på omkring 50-100 liter i timen.
Dette skal bare bruges som extra filter...bruger i forvejen en Ehiem 2080.

Det skulle ikke kunne "skade" og i værste fald har jeg anskaffet et filter mere til evt. fremtidigt akvarie 😀

famkold — 28. september 2012, 16:46

Med hensyn til symbiont, har jeg i en artikkel engang læst at et sådan filter ikke fjerner nitrat de første 2 til 3 måneder. Så man skal nok have lidt tålmodighed, da resultaterne lader vente på sig. Det var noget med at Bakterierne i et så ilt fattigt miljø er meget længe om at danne sig.

Jesper Green — 3. oktober 2012, 17:35

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.