Rengøring med sprit?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Knerd — 17. september 2012, 21:40

Jeg har en grim lugt i det lille akvarie. Jeg har skiftet alt vand og skyldet bundlaget igennem, og vasket filteret. Men vandet lugtede stadig, så jeg smed bundlaget ud og akvariet står nu tomt. Jeg overvejer nu hvordan jeg skal sikre at der ikke sidder nogle dårlige bakterier tilbage i pumpen, filtersvampen og akvariet. Kan jeg vaske akvariet indvendigt med alm. Husholdningssprit og lade det fordampe af sig selv, og lade pumpen køre i sprit i et par minutter for at slå bakterierne ihjel, eller vil det ødelægge noget, og er det nok bare at lade det fordampe, eller skal jeg vaske det hele i vand bagefter inden jeg putter vand og fisk i?
Og hvis ikke, hvad skal jeg så gøre med pumpen for at sikre at der ikke sidder grimme bakterier i den mekaniske del af pumpen?

akvariedegnen — 17. september 2012, 21:51

Nej du skal bruge Rodalon, som er bakteriedræbende, i en tynd opløsning. Det står på flasken (plastflasken). Du kan købe det i Brugsen, SuperBest, Føtex osv. og det koster ca 50 kr for 1 liter, og her har du til mage gange. Kan også bruges til at rengøre f. eks. køleskabet.
Desuden skal du skille pumpen ad og rengøre alle dele. Det bør du iøvrigt gøre af og til, for der sidder en del snask derinde.
vh Jørgen W

Knerd — 17. september 2012, 22:14

Men hvorfor ikke sprit?

Pseudo — 17. september 2012, 22:28

Der er vel intet i vejen for at bruge sprit.
Sprit eller Rodalon eller Kloramin
Jeg ville bruge det der var nærmest ved hånden:D

Villads — 17. september 2012, 22:31

Ja hvorfor ikke? Det fordamper af sig selv, skader ikke miljøet og er også bakteriedræbende.

Rens pumpen for snavs og kør en tur i sprit hvis du får det bedre af det. Det er ikke nødvendigt.
Når du genstarter dit akvarium vil der ikke være næring for råddenskabsbakterierne, så de kommer ikke igen før du overfodrer eller andet.

Knerd — 18. september 2012, 08:30

Og sprit ødelægger ikke noget inde i pumpen, nogle gummiringe eller smørrelse eller noget?

Robse — 18. september 2012, 09:44

Hvis du alligevel har det hele "nede", så ville jeg da lige smøre div gummi-ting og sager i pumpe og filtre med hane-fedt.
Det forlænger levetiden for dine pakninger mv. :-)

obel92 — 18. september 2012, 10:31

jeg vil ikke bruge sprit, da det vidst nok kan opløse silikonen. jeg er ikke sikker, men jeg mener jeg har hørt det.

Pseudo — 18. september 2012, 11:31

[citat]jeg vil ikke bruge sprit, da det vidst nok kan opløse silikonen. jeg er ikke sikker, men jeg mener jeg har hørt det.[/citat]
Det ville være rart om du var sikker inden du udtaler dig
Sprit opløser IKKE silicone;(

obel92 — 18. september 2012, 11:41

det er jeg ked af. jeg ved bare hvad jeg har fået at vide. jeg spurgte i min lokale fiskeforhandler. og der blev der sagt at sprig (husholdnings sprit) opløste akvastabils akvariesilicone. derfor skriver jeg det videre, dog skal det siges jeg ikke har turde teste det. ps. slap af

Villads — 18. september 2012, 15:14

Man skal passe på med hvad man hører. Der er meget vrøvl i blandt. 🙂

Hvilken pumpe er det?

Hvad er hane fedt Robse? Er det et silikone produkt?
Man kan jo købe silikone fedt til at smøre med.

Robse — 18. september 2012, 17:20

#11: Hanefedt er noget fra VVS man bruger i drikkevandshaner til at smøre pakinger, gummiringe osv med. :-)
Det er IKKE olie-baseret, og kan stort set spises. Det koster stort set ingenting, og er vist lige så godt som en tube der står eheim på.

Jeg bruger det på mit spandfilter til alle gummi-delene.

Villads — 18. september 2012, 18:57

Aha! Har du mulighed for at linke til en krukke af det? 🙂

Robse — 19. september 2012, 08:58

#13:
Det kan du tro: "http://www.billigvvs.dk/Reservedele-Tude-Universal-reservedele--Silicone-Hanefedt-i-tube,-30-ml-(23-gram)-paa-tube-304526.html"
Hvis linket ikke virker, så søg på "hanefedt" i søgefeltet for oven. Deres web er lidt sjov...

Sådan en tube rækker LANGT.

Ellers søg på "hanefedt" eller "Armaturfedt" i Google, hvis du ønsker en anden leverendør.
Det fleste byggemarkeder har det liggende også. :-)

Villads — 19. september 2012, 09:59

Mange tak Robse. 🙂
Det kan gavne mange vil jeg tro.

Robse — 19. september 2012, 10:53

#15: Så lidt :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.