projekt: guppy :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #580842 — 16. september 2012, 17:16

jeg vil igang med et lille projekt med 4 små guppy akvarier 😀
men er allerede stødt ind i de 2 første problemer.
1. hvor køber jeg billigt glas til at lave dem selv (hvis dette kan betale sig)

2. hvordan får jeg billigt varme til 4 små akvarier (eftersom varmelegemer vil være for dyre)

Bruger #844477 — 16. september 2012, 17:36

#1

Det billigste glas er genbrugs glas, evt. fra drivhuse, det kan du ofte finde på dba eller gul og gratis.

Den billigste varme til guppy akvarier er rum temperatur, jeg bruger ikke andet..

Bruger #580842 — 16. september 2012, 18:47

#2 min rum temperatur er 20 grader er det nok

skal man da ikke bruge specielt værktøj til at skære i glas med og skal glasset ikke være "floatglass"
(dette er kun noget jeg har læst)

Bruger #844477 — 16. september 2012, 20:05

#3

Hvis du aldrig har prøvet at skære glas, så skal du nok lige snakke med en der kan..😉

Bruger #580842 — 16. september 2012, 21:01

min far har (han kommer til at hjælpe mig) han lavede akvarier da han var ung og han sagde bare at man ikke bare kunne bruge drivhus glas

Villads — 16. september 2012, 21:12

Det drivhusglas jeg kender til er kun 3mm tykt og det er for tyndt.
Du skal op i mindst 4mm. Det rækker til gengæld pænt langt.

Problemet med 3mm er måske ikke så meget at det ikke kan holde til vandtrykket, men at det simpelthen er for skrøbeligt over for stød og slag.

Bruger #844477 — 16. september 2012, 21:12

Det kan man sagtens til små guppy akvarier..

Bruger #844477 — 16. september 2012, 21:15

http://www.guloggratis.dk/byggematerialer/glas-vinduer/glas/annonce/16791818-drivhusglas

Villads — 16. september 2012, 21:30

Ja jeg skulle ikke ha' så tynde akvarier ind i stuen da.

Hærdet glas. Kan alm. amatører skære i det? Jeg havde engang et stykke. Skære i det kunne jeg ikke og jeg kunne ikke engang knække det. 4 - 5 mm glas. Det var ret vildt.

Pennut — 16. september 2012, 21:36

#10 Kender en han har lært sig selv det skære i alt slags glas, selv det med mønster og matteret skære kan lige så fint. Lige kanter buer og runde hjørner. Det handler kun om at have det rigtige værktøj siger han. 😀 Men jeg tror nu også øvelse gør en del ved teknikken.

Han bruger de gamle termoruder fra huse, dem skiller han ad og gør rene, så laver han akvarier af de to stykker glas. Nemt og billigt siger han 😀

Bruger #580842 — 16. september 2012, 21:37

og det er skide dyrt at få din lokale glas mester til at gøre det :S

Villads — 16. september 2012, 21:45

Ja, jeg har også brugt gamle termoruder hentet på lossepladsen. De er fine.
Man skal vist nok være opmærksom på om der sidder en film på den ene side, for det skulle være umuligt at lime på. Har jeg hørt. 😛

brib — 16. september 2012, 21:56

#1 : Øvelse gør mester.

Akvarierne på billedet er lavet i 4 mm glas fra thermoruder jeg har skilt ad .

De sorte kanter er 20 mm pvc tape.

De mindste er på 12.l - næste str. 25.l og de største 54.l

Det tog en del tid at skille thermoruderne og rengøre , plus et par dage for at vente på at limen skulle tørre over flere etaper. Men resultatet blev ok.

Gennemsnitspris pr. akvarium kr 10.- Timelønnen skal man nok ikke regne ud. 🙂 - Men det er sjovt nok at lave dem når man først kommer i gang .



Der er lidt mere om mine byg selv akvarier i denne tråd : http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1101335#SiteEnd

Villads — 16. september 2012, 21:59

brib kan du skære i hærdet glas? Har du forsøgt og har du skrevet en sjov historie om det? 😛

Det er et fint bordfuld der, men det er vel solgt for længst. 😎

KevinR — 16. september 2012, 22:04

#13 Lækre akvarier og det samme er stk/pris fik i fredags hjem 4 x 12 liter og 4 x 30 liter blev lige omkring 2000 kr

Hvad er det for plader du har på bordet ?

Villads — 16. september 2012, 22:05

Hey brib, du må da vide noget om det med en film på termoglasset?

brib — 16. september 2012, 22:10

[citat]brib kan du skære i hærdet glas? Har du forsøgt og har du skrevet en sjov historie om det? 😛

Det er et fint bordfuld der, men det er vel solgt for længst. 😎[/citat]

Bordet er solgt forlængst - men nye er kommet til siden :-)

Hærdet glas er noget rigtigt møg, specielt når man først opdager at det er hærdet når man har skåret "sporet" og vil prøve at knække glasset.

Min første erfaring med hærdet glas var egentlig meget sjov , for den gik nemlig ikke ud over mig :-)

En af mine akvavenner kom anstigende med en Toyota picup hvor ladet var lastet til randen med en ordentlig stak butiksruder. Hans plan var at her var masser af gratis glas , så nu skulle der bygges akvarier. Men mit humør var på 0 punktet ovenpå en skilsmisse, så jeg bad ham køre med sit glas igen. Og heldigvis for det da.

Da men ven kom hjem med glasset ville han lige prøve at skære lidt i den øverste glasplade i stakken . Resultatet var overmåde interessant, for pludselig eksploderede samtlige glasplader, og hele læsset var nu udelukkende små bitte glasskår. Der var glas overalt - Den dag i dag er jeg sikker på at man kan finde glasskår i hans indkørsel. :-)

Siden er jeg også røget på det der hærdede og armerede - ja selv tyverisikret glas har jeg prøvet at skære , og jeg kan roligt fortælle at det ikke èn eneste gang lykkedes mig at skære noget der kunne bruges til akvariebrug.

KevinR — 16. september 2012, 22:20

#1 måske kan du bruge denne video ? :

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Villads — 16. september 2012, 22:51

Tænkte nok du havde noget erfaring på området brib, men hvad så med den der film på termoruderne som limen ikke binder på. Er det sandt eller falskt?

brib — 17. september 2012, 07:37

[citat]Tænkte nok du havde noget erfaring på området brib, men hvad så med den der film på termoruderne som limen ikke binder på. Er det sandt eller falskt?[/citat]

Der er en del thermoruder som er coatet med solfilter, og de er ubrugelige som side og frontglas.

Men de kan sagtens bruges til bundglas , her vender man bare den coatede side nedad , så går disse ruder ikke til spilde.

Denne coating kan ikke fjernes, jeg har prøvet alt lige fra mekanisk til kemisk rensning , så det med at bruge glasset til bundglas virker fint nok.

Pt. har jeg nogle m2, 4mm glas sider med spejleffect ( røgfarvede ) stående, her binder limen fint på den ucoatede side.

Bruger #784120 — 17. september 2012, 08:14

#1
Nu skriver du ikke hvor du bor i din profil.
Jeg kan heller ikke helt blive klog på om det er fordi du synes det kunne være sjovt selv at lave dem fra bunden, eller om det er økonomien der gør at du selv vil lave dem.


Jeg har fra valgt selv at lave akvarier, for hurtigt ville jeg få 10000000 M2 glas stående og jeg kender mig selv, det skulle laves til akvarier. SÅ ikke her.
Jeg har fundet en som laver rigtigt mange hjemmelavede, der vil sige at han har en helt masse triks som jeg så også kan nyde godt af. Pris 150kr. for 25L.

Så bruger jeg kræfterne på at lave billig og flotte reoler, tjekkiske lufthæver, lede efter GOD og billig LED.

brib — 17. september 2012, 09:46

#21: Hvis man har "kassen" kan man betale sig fra alt :-)

Jeg er nok lidt gammeldags , for selv reolerne foretrækker jeg at lave i porsa. Porsaen finder jeg på diverse loppemarkeder og jernhandlere , og på den måde sparer man gevaldigt på prisen contra nypris.

Det med LED er jeg helt med på og mit lille Akva-Rum kører udelukkende på LED lys .

Filtrene er gl.dags hjørne eller foam filtre i de små akvarier, her har jeg modificeret hjørnefiltrene ved at lave længere udblæsningsrør , og det for at minimere "bobleriet - støjen"

Der er mange måder at gøre det hele på, så man skal nok gå ud fra hvad økonomien siger, og hvordan man selv kan prøve sig frem til løsninginger der virker .

Bruger #784120 — 17. september 2012, 11:55

#22
1 er ude efter 4 små guppy akvarier.

Det kan ikke hænge sammen at skulle købe en ordenlig glasskære for det.

Villads — 17. september 2012, 12:34

Her koster de lidt mindre Dennis. http://minizoo.dk/Ferskvand/Akvarier/GlasAkvarierudenskab/MiniZoo25liter

brib — 17. september 2012, 14:11

[citat]#22
1 er ude efter 4 små guppy akvarier.

Det kan ikke hænge sammen at skulle købe en ordenlig glasskære for det.[/citat]

Her er vi helt enige , jeg fik min Silberschnitt glasskærer for et par år siden, og dengang kostede den knap 400.- kr . Men pengene var givet godt ud. Tidligere smadrede jeg knap halvdelen af alle de glas jeg skar , og i dag er det yderst sjældent at noget glas går i stykker for mig .

Villads — 17. september 2012, 14:18

Ja at springe ud i den store Silbersnitt,også kendt som sølvbryllupsmodellen, er nok overkill, men den mindre og billigere amatørmodel kan også gøre det, og så har man den til næste gang. Der kommer altid en næste gang.
Hvis man altså ikke sælger den når projektet er færdigt, som jeg ser det ske på en PC side. *blink*

Bare sørg for at der står Silbersnitt på den.

brib — 17. september 2012, 14:26

#26 : Sølvbryllupsmodellen ?? - Og jeg som ikke engang er nået til mit kobberbryllup endnu - Det er vist første gang jeg er forud for min tid :-)

Men korrekt , man kan sagtens få en Silbersnitt der er væsentligt billigere end min sølvbryllupsmodel , og som også skærer ganske udemærket .

KevinR — 17. september 2012, 14:29

#1 Er det kun til 4 små akvarier kan du med lethed bruge en billig diamant skærer bare sørg for at bruge lidt petrolium

Villads — 17. september 2012, 14:35

He he - hvordan føles det brib. 😀 Damn jeg ville godt eje den store model. 😛

Jeg bruger terpentin, men sprit er også ok, så vidt jeg husker.
Der skal bare lige lidt på glasskæreren.

brib — 17. september 2012, 16:16

#29 : De kloge siger at man skal bruge petroleum , men jeg hælder lampeolie i silberen.

Det har vist noget at gøre med at man tager spændingen ud af glasset.

Normalt kan det godt være problematisk at skære glas i frostvejr , men hvis man bare husker handsker , kan man skære på alle årstider når der er olie i snitteren.

For få minutter siden lavede jeg lige et par dæksglas til et 200.l som har fundet vej til Akva-Rummet. Det gik hurtigt og smertefrit , men kun indtil jeg kom til at træde på en af hundebassernes pivedyr - Nå skidt pyt , jeg laver et par nye glas senere .

Bruger #580842 — 17. september 2012, 19:03

#30 hehe kan jo ske

hvorfor noget lim/silikone bruger du er det bare almindelig akvarie silikone ??

brib — 17. september 2012, 19:31

[citat]#30 hehe kan jo ske

hvorfor noget lim/silikone bruger du er det bare almindelig akvarie silikone ??[/citat]

Jeg har for længst droppet de dyre mærker som man køber hos dyrehandlere. Sikasil laver en ganske udemærket akvariescilikone der hedder : Siaksil E , Den koster 35 kr i vores lokale trælast .

Min lillebror arbejder på en fabrik hvor de tapper limen på patronerne og det er samme lim blot forskellige tuber det tappes i. Så om det er dyrt eller billigt er det kun det mærke der står på tuber-patronerne der bestemmer . Indholdet er ens.

Bruger #580842 — 17. september 2012, 20:11

okay tak

har lige fundet en rude dem måler 110 x 148 cm så nu skal der bare regnes 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.

Danmarks samling af artsbeskrivelser, sygdomme, planter og forum-arkiv til akvariet.

Cookieindstillinger