inaktive fisk når lyset er tændt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

timonner — 15. september 2012, 23:10

Hej alle.
Jeg har indkørt et 54l akvarie (sådan et standard start sæt) med planter og nogle rejer i 20 dages tid, hvilket er gået helt fint, alt vokser og jeg har ingen problemer med alger what so ever (har fuldt tropico app hvis nogen kender det). Så tilførte jeg 10 guld barber, det gik også helt fint, men de har siden de kom i primært ligget nær bunden, helst i skjul og gør ikke meget væsen af sig. Så tænkte jeg at måske det var fordi de bare skulle have lidt mere selskab, så købte 10 sort neon ca. 10 dage senere ... Men de har præcis samme adfærd. Men så lagde jeg mærke til at de bliver helt aktive og svømmer rundt og hygger sig når lyset er slukket.

Jeg går ud fra jeg har et normalt lys, det er sådan et T8 lysstofrør så vidt jeg ved. Jeg synes jeg har godt med planter så de har en del steder de kan gemme sig. Fiskene virker ikke syge, især ikke fordi de er livlige når det er mørkt...

Er der nogen der har erfaringer med dette?

mvh
Simon

beast288 — 27. september 2012, 15:33

hejsa

mange fisk er ofte meget sky, lige når de kommer over i et nyt akvarium. der plejer lige at gå et par dage

det kan også være fordi at dit akvarie står for tæt på gulvet, fisk kan nemlig godt lide at have overblik over hvad der sker.

guld barber er primært en bundfisk, så det kan også være at dine neon fisk bare følger med dem.

du skal også passe på at du ikke har dine hænder i dit akvarium for tit, det kan gøre at de bliver meget sky


som du nok kan læse er der mange muligheder 😀

Mvh Frederik

TheGoldfish — 27. september 2012, 18:15

[citat]du skal også passe på at du ikke har dine hænder i dit akvarium for tit, det kan gøre at de bliver meget sky[/citat]

Det er sjovt nok for mine fisk hapser da i mine fingre når jeg har hænderne i vandet. 🙂
Du kan sagtens lære dine fisk at forbinde dine hænder med noget positivt og ofte sker det ad sig selv, fordi de ser at der kommer mad, når dine hænder er tæt på overfladen.

Manatee94 — 27. september 2012, 21:17

Mine fisk sammenlignede åbenbart mig med mad. Så hver gang jeg kom forbi akvariet, så svømmede de op i hjørnet hvor maden kommer ned. Jeg har skuffet de stakkels dyr masser af gange, åbenbart. 😉

timonner — 28. september 2012, 08:21

#2 tak for svaret. Nu er der gået en del dage og de ligger stadig dernede og hygger sig... Det er nærmest kun når der er mad eller når jeg slukker lyset de svømmer rundt. Tænkte lidt på om det kunne være fordi der er for meget strøm i vandet fra pumpen, der er ihvertfald lidt gang i den nogle steder i akvariet.

Det kan godt se ud som om neon´erne følger barberne... så det kan være det..

Selve akvariet står høj på et skab (så min søn ikke piller nede i det). Men jeg har ingen billede eller andet på bagvæggen i akvariet. Der kan man bare se væggen bagved. Mon jeg skal have det?

akvariedegnen — 28. september 2012, 13:10

Du behøver bare noget sort eller blåt folie bagved, så kan man heller ikke se tapetet igennem akvariet. Jeg synes nu, at du har nået grænsen for, hvad der kan være af fisk i et 54 liters akv.

Robse — 28. september 2012, 13:39

Måske skulle man lave akvarier af de dér spejle man ser i alle politi-film, som man kun kan se én vej igennem.

1: Alle fiskene har nu dobbelt så mange venner, ergo ingen føler sig ensom / uden for stimen,
2: Fiskene kan ikke se ud i stuen, og bliver derfor ikke påvirket af "trafik"
3: Problemet med for meget indfaldende lys ude fra er løst, da intet lys vil trænge IND i akvariet.
(Har haft store problemer med lys i en meget, meget lys stue...)

timonner — 28. september 2012, 16:43

#6 Ja ok. Og jeg er enig, jeg havde heller ikke planlagt at der skulle flere fisk i, bare at de gerne måtte svømme lidt mere 🙂

beast288 — 29. september 2012, 14:48

hejsa

jeg ville foreslå, hvis ikke allerede den er sådan, at din pumpe vendte fra det bagerste hjørne, til det andet hjørne. så pumpen puster vand ud langs den bagerste væg. det kan få fiskene til at svømme tættere på den forreste rude, og også højere i akvariet.🙂


hilsen Frederik

beast288 — 29. september 2012, 14:51

[citat][citat]du skal også passe på at du ikke har dine hænder i dit akvarium for tit, det kan gøre at de bliver meget sky[/citat]

Det er sjovt nok for mine fisk hapser da i mine fingre når jeg har hænderne i vandet. 🙂
Du kan sagtens lære dine fisk at forbinde dine hænder med noget positivt og ofte sker det ad sig selv, fordi de ser at der kommer mad, når dine hænder er tæt på overfladen.[/citat]

jeg tror ikke jeg ville lære mine fisk det, lige efter de er kommet i akvariet. jeg har haft akvarier i 15 år og det er ikke nogen god ide, syntes jeg ikke. det er heller ikke naturligt for fiskene at der kommer en hånd for ofte ned i akvariet:D

beast288 — 29. september 2012, 14:52

Manatee94 — 29. september 2012, 15:03

#11: Er det ikke lidt modsat når man laver vandskifte, rykker rundt på ting osv.? Det er da naturligt at en fisk nogengange lige svipser ens hånd. Mine pansermaller headbutter mine hænder hver gang jeg roder rundt i baljen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.