Min axolotl har det ikke for godt..

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

LarsGordon — 23. august 2012, 15:31

Hej derude!
Mine faktisk to axolotler virker til at de ikke har det så godt, da det er sommer og temperaturen er blevet rimelig høj! Den svinger mellem 20-22 grader, og de har ikke ville spise i 2-3 dage.. Har læst rimelig meget om axolotler og deres forhold, og jeg vil nødig gøre dem fortræd.. Elsker dem og holder af dem som det var mine børn, og ved godt temperaturen er rimelig høj, men gør alt for at holde den nede, så temperaturen svinger lidt..
Jeg ved ikke om jeg skal bruge køleskabs tricket på dem, så de kan få det bedre eller hvad jeg skal gøre? Ville være perfekt hvis en kunne fortælle mig det, eller om der var en som boede nær København som kunne hjælpe mig! Da jeg ikke helt forstår proceduren med hvordan man skal gøre.. 🙁
Håber i kan hjælpe så hurtigt som muligt.
- Lars Gordon!

Bruger #946029 — 23. august 2012, 18:32

Lars, jeg kan jo meget passende henvise til mit tidligere svar til dig og håbe på du gider ulejlige dig med at læse det denne gang.

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1413154

LarsGordon — 23. august 2012, 21:29

Jeg har læst siderne osv. men jeg må gå ned i dyrehandlen og spørge dem, fordi jeg skifter vand hver anden dag, og min pumpe er på minimum i styrke, og de har massere af gemmesteder.
Hvordan ved man om den er voksen? Hvor mange måneder skal den være før den er voksen?

BBJ — 24. august 2012, 12:48

Hej

Lad være med at sætte dem i køleskabet, det har du ikke den fornødne viden til og desuden vil det ikke løse noget i dit tilfælde, denne form for behandling er noget man bruger i tilfælde af sygdom eller fysisk skade, ikke bare fordi akvariets temperatur er for høj, du vil ende med at gøre dem mere ondt end gavn (du ved heller ikke om der er noget galt i første omgang).

2-3 dage uden føde er ingenting for en axolotl, det er ikke usædvanligt at de går i flere uger uden at spise noget, specielt ikke hvis de er stresset af for høje temperaturer.

Jeg vil råde dig til at holde godt øje med dem, tilbyde dem nogle levende regnorm (dette får ofte appetitten frem i dem).
Ud over det så se om du kan gøre noget ved temperaturen, nedenunder vedhæfter jeg lige nogle tips til at holde temperaturen nede.

Med mindre du har en helt ekceptionel dyrehandler med bred viden indenfor padder og amfibier vil jeg ikke råde dig til at spørge dem til råds, deres råd omkring axolotler forværrer oftest situationen.

1: Hold akvariet fri af sollys (ja den var lidt indlysende, men hvis bare akvariet modtager en lille smule sollys hæver det temperaturen meget)

2: Brug ikke et lukkende armatur over akvariet, specielt ikke et med indbygget lampe (vigtigt, sådan et armatur med lys i hæver temperaturen kraftigt). Jeg bruger en gennemhullet polycarbonat plade, den eneste funktion dit låg skal have er at sørge for at de ikke springer ud. Derudover skal der være fri luftgennemstrømning gennem låget.

3: Monter blæsere, hvis du monterer en eller flere små blæsere som blæser luft henover vandoverfladen så sænker du vandtemperaturen betydeligt. Du kan bruge blæsere fra computere (besværligt, men billigere), eller du kan købe nogle akvarieblæsere (nemt, men dyrere).

4: Hav plastflasker med vand i fryseren, så put "isflaskerne" i akvariet for at køle det, vær opmærksom på at dette kan være en risikabel metode, da et for stort spring i temperaturen kan være mere skadeligt for dem end en for høj temperatur. (Svært at styre i et lille akvarie).
(Jeg anbefaler ikke denne metode, men det kan lade sig gøre).

5: Hvis du har budgettet og vil have det bedste og det nemmeste, så anskaf en vandkøler til akvariet, disse er dyre men med sådan en behøver du til gengæld aldrig bekymre dig om temperaturen mere.

Ellers er der mange andre kreative løsninger, har set en del som har bygget en køler ud af et gammelt minikøleskab

Men hvis du bruger 1,2 og 3 tilsammen, eller 4 eller 5 for sig selv så kan du sagtens holde en fornuftig temperatur, også om sommeren.

Held og lykke med det.

BBJ — 24. august 2012, 12:53

Axolotler er som regel fuldvoksne efter 18 til 24 måneder, men det varierer meget afhængig af de forhold de bliver holdt under. (Gode forhold = hurtigere vækst og omvendt)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.