Syg sterbai med tykt gråligt slimlag

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

AnneH — 12. august 2012, 20:16

Nu bliver jeg nødt til at reagere. Har set min ene corydoras sterbai an gennem nogen tid, men den får det ikke bedre. Den så fra den ene dag til den anden ud til at have fået nogle sår, hvilket alle fisk vel kan risikere. Jeg holdt øje med den, men trods vandskifte, en ekstra ketapangblade og en kur med Esha2000 var der ingen ændring. Den har spist fint og været ret aktiv, så jeg har lidt håbet, at den måske ville komme sig af sig selv.
Nu er den begyndt at blive bleg i farverne og minder mere og mere om nogle stykker, jeg havde tidligere, som efterhånden udviklede et mærkeligt gråt slimlag. De lignede meget dem fra denne tråd, især den fra øverste venstre hjørne: http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1038185 Lige som dem fra denne tråd, levede mine meget længe med det, og der gik mange måneder før de kom til at se ud som disse, men når en cory stod af, var det altid den ”grå”. Nogen tid efter dødsfaldet, begyndte en ny langsomt at se sådan ud. Ingen af de tidligere tre, der har haft disse gråhvide ”lag” begyndte med at have sår, kun denne. De andre begyndte meget langsomt med at blive en anelse blegere i skindet end de andre, hvorefter de over tid dannede det synlige grålige lag.
Dengang medicinerede jeg over tid med Omnipur, Odimor, Aquafuran og Faunamor, men intet hjalp. Det var hele tiden kun én ud af flokken, der så sådan ud.

Ud fra forskellige tråde, man kan finde om emnet, kan jeg se, at jeg ikke er den eneste med denne erfaring, men alle tråde munder ud i ingen verdens konklusioner. Ingen akvariebutikker, jeg har fremvist billeder i, har set det før.

Ingen andre fisk har synlige tegn på noget som helst lignende, heller ikke mine corydoras panda.

Akvariet er på 296L, har kørt siden december 2011.
Temperatur 25 gr.
medium cirkulation
Vandskifte 25% hver uge, fylder op med tempereret vand (koldt vand iblandet kogende)
NO2 – 0
NO3 – <10
Ph - 8

øvrige beboere
- 2 scalarer
- 6 blødende hjerter
- 7 corydoras sterbai
- 10 corydoras panda
- 10 otocinclus affinis
- 5-6 mysteriesnegle
- 10 zebrasnegle
- 5 amanorejer (ikke set siden de blev ploppet i for 2 mdr siden)
- ukendt antal rcs

Jeg bruger easy-carbo og USB alt-i-én-gødning, normal dosis.

Hvad dælen går det ud på? Har nogen en anelse?
Jeg kan godt gætte, at jeg bliver nødt til at aflive kræet snart, men hvad nu… skal jeg så slagte resten af sterbai-flokken og starte forfra efter nogle uger?

AnneH — 13. august 2012, 05:30

Håber, at nogen måske har et bud? *skeptisk*

AnneH — 13. august 2012, 21:00

Slet ingen, der har oplevet det samme? *blink*

AnneH — 14. august 2012, 20:05

Prøver igen, håber nogen evt. kan hjælpe. Er der ikke et par hardcore coryoter derude, der ved noget?

Bruger #963396 — 15. august 2012, 07:45

du er ikke alene:(
Jeg har en lille stime sterbei og en af dem har et gråt lag som kunne ligne svamp. Jeg har ikke gjort noget kur mæssigt for den. Jeg har haft den i to måneder og det er aftagende... jeg tænker det forsvinder med tiden...

USB_akvariegødning — 15. august 2012, 09:46

for 3-4 år siden havde jeg en lille flok panda der fik sådan noget også, om det er svamp eller bakterielt tør jeg ikke sige, synes dog ikke umiddelbart at det lignede svamp... det virkede nærmest som om slimlaget gik i opløsning og hang i laser om fiskene...
fænomenet startede kort tid efter fiskene blev flyttet fra et mindre akvarium til et større, hidtil havde de gået alene, men kom nu sammen med andre fisk, .. Scalare, Farlowella, kobber pansermaller, Columbia tetra, Citron tetra og sort neon....
De eneste fisk i akvariet der havde det her var pandaerne og der var ikke symptomer eller synlige tegn på alle fiskene samtidig og lige indtil det sidste altså nærmest det sidste døgn hvor fisken levede, virkede det som om de fulgte trop med de øvrige i flokken.
Kobber pansermallerne var på intet tidspunkt berørt og lever den dag i dag i bedste velgående.
Har aldrig haft sterbai, så det kan jeg ikke givet noget bud på ...
det er så længe siden at jeg ikke kan huske hvad jeg gjorde i forbindelse med forløbet, men uanset var der ingen ændring i forløbet...
Akvariet har så stået et par år tror jeg, inden der igen kom lidt panda i, og der har intet været overhovedet på de nye fisk...
Mit bud, med det forløb jeg oplevede er at det er bakterielt og at det formentlig også er knyttet til nogle bestemte arter, hos mig pandaen...
Den eneste ændring her i forhold til tidligere opholdssted var, at de kom i co2 beriget vand og dermed også en lavere pH-værdi, af samme årsag blev de tilpasset vandet over nogen tid, så der er bestemt ikke tale om at de har været udsat for nogen form for ph-chock...

Men det er klart et "interessant" fænomen...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.