Sten til Malawi akvarier?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Simon P — 27. juli 2012, 23:30

Der er sikkert mange der gerne vil vide det her, hvor i Danmark kan man finde nogle sten, som man kan putte i akvariet, altså nogle store nogle, så der kan kommer huler til fiskene 🙂

Mvh simon P 🙂

Villads — 28. juli 2012, 00:07

Du kan finde flotte brugsklare sten på stranden og på marken kan du finde flotte brugbare sten som tit lige skal skures rene før brug.

Der er grænser for hvor mange sten du må tage på stranden.
Hvis du sørger for at samle dem i spredt orden og ikke lige rydder et par kvardratmeter så plejer det at gå fint. Pas på naturen. 🙂

På markerne kan du evt. spørge ejeren af marken om det er ok at tage sten. Det plejer det at være siger alle. Har ikke selv prøvet at spørge.

KimJ — 28. juli 2012, 00:10

Du kan finde gode sten masser af steder. Er du til granit, ligger der en veritabel skat langs mange strandbredder, og de stenbunker landmændene samler sammen fra markerne, indeholder også masser af "guld".

Kalksten er lidt mere sjældne, men i Faxe kalkbrud kan man finde masser af dem, og der er sikkert flere steder i Jylland hvor du kan finde dem.

Husk dog at disse sten ofte ligger på privat grund, så du skal lige have lov til at tage dem! (Det er sjældent et problem).

Der var Villads lidt hurtigere end Jeg 😀

fo_dk — 28. juli 2012, 00:12

Vil lige tilføje at på nogen offentlige strande er det forbudt at tage sten og sand.

Kontakt skov og naturstyrelsen for navne på den der har ansvaret i dit område før du tager noget med hjem.
Som nævnt er der masser af guld at hente i landmændes bunker rundt omkring.

Simon P — 29. juli 2012, 11:44

I skal have mange tak for hjælpen, nu skal jeg ud og søge efter en masse gode sten, som jeg kan bruge til det 😉

Braaby — 29. juli 2012, 12:00

[citat]Vil lige tilføje at på nogen offentlige strande er det forbudt at tage sten og sand.


Man må i praksis gerne samle sand og sten på stranden, så længe det drejer sig om småting, d.v.s. ting, som man umiddelbart kan føre med sig uden hjælpemidler. En gammel definition som følger af bl.a. Jyske Lov på begrebet "småting" er: "Det, man kan have i sin hat”.

Men hvis man tager sand eller sten fra en privat ejendom, bør man i princippet spørge ejeren. Selv om der formentlig findes en bagatelgrænse for, hvad man kan tage med uden at spørge først, har ejeren en ret til at forbyde, at man tager noget med sig.

Ejerskabsforhold
Uden for "Højeste daglige vandstandslinie" er man på "Søterritoriet", der ejes af staten. Her er der tradition for, at man må tage småting som sand og sten m.v. med sig.


Inden for "Højvandslinien" tilhører grunden den, der ejer jorden inden for strandbredden, så her gælder den private ejendomsret. Hvor det offentlige ejer baglandet, f.eks. ud for Naturstyrelsens klitplantager, må man normalt også tage småting med sig fra hele strandbredden, men ikke fra klitterne.

Når det ikke kan være i en hat?
Hvis der er tale om, at man ønsker at fjerne materialer i større omfang, end hvad der normalt medtages af en almindelig strandgæst som souvenir, skal man - udover at spørge ejeren - rette henvendelse til kommune, Naturstyrelsens lokale enhed eller kystdirektoratet. Disse kan fortælle, hvordan man skal forholde sig, idet der kan være tale om, at der skal søges tilladelse efter regler i Naturbeskyttelsesloven og/eller Råstofloven. For egentlig gravning af sand og sten gælder reglerne om råstoflovens regler om indvinding på land.


Som eksempler på steder, hvor det vil være uheldigt at fjerne materialer kan nævnes strande, hvor Naturstyrelsen eller andre tilfører sand for at forbedre badestranden. Eller de steder langs Vestkysten, hvor Kystdirektoratet indpumper og tilkører store mængder sand og ral for at sikre kysten. Endvidere må klitter på grund af sandflugtsfaren ikke ødelægges.

Indsamling af rav
For indsamling af rav er gældende praksis, at rav tilhører finderen.

fo_dk — 29. juli 2012, 13:05

Jeg kan komme med eksemplet på stranden ved rågeleje/vejby strand - ud for det fredede lyngområde, Heather-Hill.

Der er fantastisk mange flotte sten på stranden - MEN det er forbudt at tage dem.....
Heller ikke SMÅTING.

Sådan er det bare der - andre steder kan det være anderledes.....

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.