Tilsæt fosfat?

Jeg har fået grønne pletalger, øv øv. Men jeg har fundet at de fjernes ved at tilsætte forfat, nu er jeg ikke den store kemiker, så håber på hjælp fra jer.

Hvad er det jeg skal tilsætte? Er det noget jeg får hos fiskepusheren, matas, apoteket eller et helt 4 sted? *blink*

Og hvordan måler jeg værdien af fosfat?

Jeg vil mene at fosfat er et næringsstof som er uønsket i vores akvarier.

Ja, det vil jeg også mene det er. Men jeg har nu også læst at man kan tilsætte fosfat hvis man har problemer med grøn pletalge. Jeg har dog ingen erfaring med det, så det kunne da være intressant hvis der var nogen som havde prøvet det:)

Mjae, jeg kan måske bidrage med lidt:
Jeg havde cyano, og læste mig til at en del af årsagen bl.a. var manglende cirkulation og mangel på Nitrat.
Cirkulationen ændrede jeg, købte en gang "blue exit", og så købte jeg plantegødning med nitrat. Cyano forsvandt... men manner.. der kom grønne alger hist og pist. Det sjove er så, at når jeg nu læser på bøtten, så er der både Nitrat og Fosfat i... hvilket der IKKE er i den normale, flydende plantegødning.

Jeg må derfor konkludere, at selv om det lykkedes at slippe af med Cyano igennem en kur med Blue Exit, og ved at ændre cirkulationen, og selv om jeg kan holde nye udbrud nede ved at pille ved næringsballancen, så booster tilsætningen af nitrat og fosfat 100 andre ting... Lidt et selvmål.. *blink*

#4 ha det lyder lidt som en af de der "det havde jeg ikke regnet med ville ske" situationer:)

Samtlige af næringsstofferne er helt essentielle for en god plantevækst, planterne har behov for forholdsvis megen gødning og også en let adgang til disse stoffer forskellen til algerne som også er planter er at de basalt har brug for de samme stoffer i forbindelse med deres metabolisme(stofskifte).
De fleste algemidler er decideret giftige for planterne, da alger er planter vil noget der tilføres der kan påvirke algerne også påvirke planterne i negativ retning og påvirkes planterne fungerer de ikke og vil dermed heller ikke opretholde et forbrug af næringsstoffer, det vil bevirke at planterne lækker kulhydrat, som er noget der virkelig kan sætte gang i en algeopblomstring...

Vi er blevet tudet ørene fulde af at næringsstoffer, kvælstof og fosfat udledning fra landbruget giver alger og forurende søer og vandløb, men noget tyder på at den holdning ikke helt holder stik... personligt er mine egne akvarier mere end velgødede og der er masser af næringsstoffer samtidig med at der nærmest ikke ses alger, så det hænger ikke helt sammen...
endvidere er man gået skridtet videre i Canada, hvor man i flere søer har forsøgt med at gøde op med de næringsstoffer der har været mangel på bl.a. nitrat, og det er flere steder lykkedes dem at få vendt uklare og grumsede søer til helt klare og frodige søer med god plantevækst som følge af det..
Der har i den forbindelse været gisninger om at den holdning man har til de forhold her i det Europæiske har haft en forkert udgangsvinkel og man istedet for at harcelere mod landbrugets udledninger, måske snarere skulle se på hvilke stoffer der er mangel på i diverse vandløb, søer og så istedet tilsætte det manglende, ... det er helt klart også mit indtryk at algerne kommer når der er næringsmangler hos planterne, ikke så meget pga. konkurrencen som der ofte tales om, men snarere fordi planterne ikke fungerer optimalt ved mangler og i samme forbindelse også lækker kulhydrat af forskellig slags, altså sukker, som i sidste ende er en form for kulstof der indgår i kulstof cyklus og noget tyder på at algerne er mestre i at anvende en ophobning eller pludselig ophobning af netop kulstof på det plan... derfor er rødder i akvariet især mangroverødder også tit genstand for algevækst, da de kontinuerligt lækker store mængder kulstof... se evt. artiklen her om alger http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger

Mange tak for alle svarene, der lærte jeg en hel del jeg ikke vidste.

Men, ved i hvor jeg får fat på skidtet? Og hvordan jeg kan måle værdierne? 🙂

At landbruget skulle være godt for søer og åer er dog det vildeste jeg har hørt længe.
Madumsø i Rold Skov, Slåen Sø ved Silkeborg er nogel af landbrugslandet Danmarks sidste rigtig rene søer. Her er der langt til landbrug, byer og luftbåren kvælstof er ret begrænset. Her trives et hav af vandplanter og biodiversiteten er høj.
Min egen barndomssø (Geding Sø ved Århus) kolapsede i 1982-1983 af algeopblomstring, netop det år, hvor der kom masser af spildevand ud i søen fra en forkert samlet kloakledning, der førte masser af nærringsstoffer(forfat, ammonium og nitrat) ud i søen. Søen tilføres den dag i dag overfladevand fra markerne i oplandet via dræn. Her tilføres primært nitrat. Algerne tog over, så når vi dykkede tre meter ned var der helt mørkt. Året før var der lys og planter. Algerne skyggede alle søens planter væk og de er aldrig kommet tilbage! Alger vokser meget hurtigere end andre planter og vinder derfor kapløbet om lys og gødningsstoffer.
Et andet godt eksempel er Hald Sø, hvor det er lykkeds at begrænse mængden af fosfat i vandsøjlen, Det har bevirket, at planterne har fået lys og er genindvandret i stort omfang. Algerne har ikke fået nærring nok til at kunne klare sig. Planterne henter stoffer fra søbunden. Det kan algerne jo ikke.
Jeg forstår ikke hvorfor der skulle komme en sundere sø, fjord eller hav ud af at hæve overlæggeren i minimumsloven(?) Alger er naturlige, men ikke i de mængder de forekommer i dagens landbrugsDanmark.
Hvad er så grunden til at 95 % af Danmarks søer er en gang algesuppe i dag?

Vh. Carsten

#8 thumbs up!! 🙂

#8 thumbs down! 😮 Desværre Carsten 😀

#6 thumbs UP!!🙂

Nogle af de oplysninger Ullits kommer med kan findes i de links jeg har lagt ind herunder.

Der kan læses mere om dette emne her: http://ing.dk/artikel/128449-myte-at-kvaelstof-er-vandmiljoeets-hovedfjende

Det med de Kanadiske søer kan ses på youtube.com her: http://www.youtube.com/watch?v=fEmGdk0IcFY

En mere kontroversiel side med hensyn til miljøet i Danmark kan læses her: http://www.detstorebedrag.dk/

Mvh
Sven

Slet ikke nogen der kan hjælpe mig med mit problem? *uhh*

Bæredygtigt Landbrug er ikke andet end en politisk organisation, der ønsker at fremme brug af gødning. Selvfølgelig vil de altid finde eksempler på personer, der argumenterer for at landbrugets udledninger ikke påvirker biodiversiteten (læs - vandplanter)
Vis mig en sø i Danmark, der ligger i et intensivt opdyrket landbrugsland, der har rent, klart vand uden algesuppe, med masser af Vandaks. Det tror jeg bliver svært!
At åer kan indeholde meget kvælstof er ikke noget stort problem, men det er et problem, når vandet havner ude i en sø eller en fjord. Her vil det føre til algevækst i det stillestående vand. Er der ingen/lidt fosfor til rådighed, vil alle planter(inkl. alger) da selvfølgelig mangle dette stof og væksten blive mindre.

Når jeg har regnvand i mine murebaljer i haven er de helt grønne af alger. Hvor skulle der komme fosfor fra i disse baljer? For mig at se er der primært kvælstof i det vand og ikke fosfor. Skulle der komme færre alger, hvis jeg tilfører fosfat i disse baljer?
Hvor skulle der komme fosfor fra i denne balje? Mig bekendt er fosfat bundet til jorden og ikke forekommende i regnvand.

Jeg er stadig meget skeptisk, men åben for at blive klogere og overbevist, men det strider dog mod min barnelærdom og mine erfaringer fra naturen.
Jeg tror dog jeg vil tilsætte lidt fosfat, hvis jeg kan finde noget på min skole. Skulle algefloraen så ændre sig til noget bedre? Det må jeg da prøve!

Jeg har lige taget et billede af mit regnvand uden fosfat fra baljerne i haven.

Vh. Carsten

Hej Carsten,

der er noget der hedder støkiometri http://da.wikipedia.org/wiki/St%C3%B8kiometri , det er de kemiske stoffers indbyrdes relationer. Det er meget pudsigt at der hvor der har været den værste fiskedød (Mariagerfjord) er samtidig det sted i landet hvor der er den laveste afstrømning fra landbruget, kun ca. 500 km2, hvorimod udløbet i Randers fjord har mere en 2000 km2 afdræning fra landbrugsarealer. Hvad der gav i fiskedøden i Mariagerfjord var ikke indholdet af kvælstof; men forholdet mellem kvælstof og fosfor, det rette forhold for N/P er 16/1 i molekyler eller 7/1 på vægtbasis. Det år fiskedøden indtraf i Mariager var der et uhyggeligt lavt dræning fra landbruget, samtidig ligger der uhyggelig mængder fosfor i fjorden udledt fra spildevandet fra Hobro, Mariager og Hadsund, samtidig var der et slagteri i Hobro, der også har udledt utrolig mængder urenset spildevand ud i fjorden, derved er mængden af fosfor blevet alt for høj i forhold til mængden af kvælstof.

Jeg har fornylig set udledningen af spildevand fra rensningsanlægget Lynetten i København, selv efter at det har været igennem en rensningsprocess er det stadig uhyrlige mængder af fosfor der bliver udledt. Se mine udregninger i denne debat: http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2011/Bag_facaden/Udsendelser/Foraar_2012/bag+facaden+-+landbrugets+skjulte+gift.htm?ensurevisibility=489175

Mine beregninger viste at der i 2010 blev udledt ca. 238 tons rent kvælstof og ca. 133 tons rent fosfor direkte ud i Øresund efter at det er renset!! Man kan med det samme se at der bliver udledt alt for meget fosfor i forhold til kvælstof. Hvis man skulle udlede den mængde kvælstof der passer med den udledte mængde fosfor skulle der have været udledt 931 tons rent kvælstof. Der er blevet udledt mere end 2/3 for lidt kvælstof ud i de marine forhold. Dette er vel og mærke fra en by og ikke fra landbruget. Hvem sviner?

Mvh
Sven

jeg er helt på linie med Ito i det her, det er alm. kendt at der er bestemte forhold mellem de enkelte gødningsstoffer der skal tilgodeses ellers er forholdene mellem gødningsstofferne ude af ligevægt/balance...
Der er også stor forskel på hvordan og hvor planterne henter deres næringsstoffer, Vandaks som du nævner Potamogeton som familien kaldes er ægte vandplanter og de henter netop en hel del af deres næringsstoffer i bunden og er meget egnede til at gro i næringsfattigt vand.

med hensyn til dit forsøg med algerne der dannes i stor stil, så er der flere forhold der spiller ind om man giver algerne gode betingelser eller ej.. det kan du bl.a. læse lidt om her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger
Der er slet og ret tale om 5 parametre eller det er de jeg er kommet frem til som har en essentiel indflydelse på både vækst hos planterne, men især også om man giver algerne "fortrinsret"... det kan ikke lade sig gøre at fjerne næringsstofferne eller reducere dem så meget at algerne ikke kan gro, de er så nøjsomme med hensyn til næringsstoffer, at det nærmest er utopi at begrænse tilstedeværelsen af disse uden at algerne stadig vil kunne gro fint, hvor i mod at det vil betyde at de højere planter i så tilfælde vil være i langt underskud hvad næringsstoffer angår, de har nemlig et langt højere og mere nuanceret stofskifte end algerne har... og min erfaring er også at der ikke er tale om noget egentlig overskud af næringsstoffer der tricker algerne, men i forbindelse med planter der ikke tilføres de mængder af næringsstoffer som deres metabolisme(stofskifte) kræver, vil de i langt de fleste tilfælde genbruge af deres lagrede næringsstoffer fra bl.a. bladene, de genbruger så at sige af de mobile næringsstoffer for at overleve eller et forsøg på det.. men tilgodeses planten ikke på sigt med disse næringsstoffer, så vil den slet og ret skrumpe ind, indtil den ikke kan mere og vil dermed dø... under disse forhold hvor planten er på "skrump" vil den som oftest også lække forskellige former for kulhydrat, hvilket i det mindste i forbindelse med plante/selskabsakvarier er hovedårsagen til at man oplever algeblooms, da algerne samt i den forbindelse også andre mikroorganismer er istand til at udnytte det pludseligt frigivne kulstof(sukker) 100%, så man kan sige jo mere man sulter sine planter, jo bedre fodrer man algerne og der er i den forbindelse ikke tale om nogen form for udkonkurrering fra planternes side, jeg er af den holdning at planterne ikke kan udkonkurrere alger overhovedet, men man kan skabe nogle forhold der begunstiger planterne fremfor algerne og jo større bio-masse du har med hensyn til planterne jo bedre er det faktisk(så i den henseende kan man selvfølgelig godt tale om en udkonkurrering). Til gengæld kan man så sige at hvis man har en sådan stor biomasse og der opstår mangler, så vil der også være en større biomasse til at lække kulhydrat(kulstof) og der vil det blive meget markant med hensyn til algeopblomstring når massen er så stor...

For at vende tilbage til din algebalje baseret på regnvand, som netop er meget næringsfattigt, så har du forklaringen ovenfor her, hvorfor algerne optræder her også uden fosfat tilsætning, der er slet og ret tale om at algerne har en meget lille omsætning og også et meget lille behov for tilstedeværelse af næringsstoffer og alligevel klarer de sig fint med de forhold.
men det er ikke kun de fortærskede næringsstoffer fosfat og nitrat der er tale om for at hele baduljen fungerer, der er også tale om mange af de andre næringsstoffer, men også her er algerne i den lave ende af forbrugere, men der er også tale om f.eks. tilstedeværelsen af karbonat og bikarbonat for at både alger og planter kan fungere samt tilførsel af kulstof, her er de almindelige forhold omkring naturen med co2 i luften fuldt tilstrækkeligt igen med hensyn til algerne der er nøjsomme, her vil luftens tryk sørge for at der er tilstrækkeligt med den slags i næsten enhver form for pyt med vand, da luftrykket sørger for at der tilføres co2(kulstof) til vandet og da der f.eks. ikke er andre planter der gør dem rangen stridig med henblik på at optage kulstof, så er det jo et slaraffenland for algerne at de her har eneret på den side af sagen...

men jeg er ret sikker på at kulstof har en stor del af æren for algevækst overhovedet, tag f.eks. hvad jeg nævner under penselalger i artiklen, der ser man ofte penselalgerne udvikle sig hurtigt og bloomagtigt i forbindelse med mangroverødderne, selvom de virker ret hårde er de åbenbart gode til at afgive kulstof hvilket algerne kan udnytte, så det er direkte sammenligneligt med planter der lider af næringsmangel og også afgiver store mængder kulstof... så måske skal der også kastes et kærligt blik på den omtalte co2 mængde der idag hersker i naturen jo mere co2 der er fri i luften og ved luftens tryk vil der uvægerligt også ske en større tilsætning af dette til vandet i naturen hvilket kan have en effekt på øgede algeforekomster... og det er jo ikke et forhold vi decideret kan henføre lige nøjagtigt til landbruget, men snarere til den samlede "co2 forurening" som vi alle er en del af med øget billisme, udledning fra industri osv. så tingene hænger sammen og som Ito er inde på, så er der faktisk tale om at man ved økologisk dyrkning binder en mindre mængde co2 end man gør ved den mere kommercielle dyrkning med kunstgødninger osv... så det er ikke ubetinget at al form for økologi også i den henseende vil være af det bedre....

Det har sgi været moderne i en ½ meneskealder at give vores landbrug skyld for hvad som helst!!

Fakta er nu bare at intet bæredygtigt landbrug indkøber dyre kemistoffer, for at hælde dem i vores vande. De kan sagtens finde anvendelse for deres penge på mere givtige steder:D:D

#15 Thumbs up!! 🙂

Hugo jeg må sige at dansk landbrug ikke er bæredygtigt, selv om vi har reduceret brugen af gødning (ikke gift) betydeligt. Jeg har selv arbejdet i landbruget i 12 år og min kone er datter af en svineavler. Holdningen i landbruget er den at biologerne ikke fatter noget og erhvervet aldrig har ødelagt noget i naturen. Tiden og holdningerne fra Jens Anker Kofods til lever stadig i bedste velgående. Jeg må sige at jeg er meget uenig.
Vores vandmiljø lider i den grad af overgødskning eller fejlgødskning (hvis Jørn her ret i sine antagelser, som jeg finder ret interessante) Min pointe er at der er sket en helt utrolig forarmning af vores vandmiljø de sidste 50-60 år ig jeg kan ikke finde andre årsager end de store mængder nærringsstoffer der er sendet ud i kredsløbet.
Til Sven vil jeg sige at det at sammenligne Mariager Fjord med Randers Fjord er som at sammenligne en sø og en å. De har en meget forskellig geologi og dermed vil du aldrig kunne sammenligne de to vandområder mht. vandkemi. Øresund slet kke. Man ville kunne hælde mio. af ton gødning i Øresund uden at det kunne ses på det farvand. Men det ville nok kunne ses i Kattegat og Østersøen der er recipienter for Øresunds spildevand.


Jeg tror nu ikke man kan gøde sig til rene søer. Så havde DMU vel gjort forsøget. Der er vel kun den hårde og dyre måde at fjerne kilderne til plantedød , nemlig algereduktion = gødningsreduktion.
her i Silkeborgsøerne har en uheldig bådejer løst problemet for os ved at indslæbe en New Zealandsk musling som renser vandet for alger, med planteboom til følge. Nu er der planter i Gudenåen som der ikke er set mage i 100 år.
Hvad ville der ske, hvis muslingen forsvandt igen - alger - ingen planter.

Hvem er uenig med mig i at VORES landbrug er den største enkelt udleder at gødningsstoffer til det danske vandmiljø?
Da jeg er kødspiser er jeg medansvarlig ingen tvivl om det, men vi kan da gøre tingene lidt mere smart end vi har gjort siden 60-erne. Den vigtigste enkeltfaktor er stadig nitrat som vi ikke kan holde på, ikke forhindre og ikke undvære.

Tag en fangstnet og gå ud til vandhullerne i det dyrkede land og se hvad der gemmer sig under overfladen! Vejret bliver skønt i dag!😎

areee Carsten!

Giftstofferne er reduceret meget og gødning bliver der kun lige brugt næsten det nødvendige af.
Det ene giftstof efter det andet er blevet forbudt. Og bønderne har fået skylden for at forurene vores grundvand.
banedanmark og vandværkerne er nok i virkeligheden dem, som har svinet mest!

Her i westjylland kan vi næsten ikke finde et vandhul med dafnier mere, tidligere hvor der kom mange nærrings stoffer, var det ikke et problem at finde et godt dafniehul.

Det er heller ikke for sjov at alle småbyerne er igang med at få deres spildevand ledt ind til større byer og at der bliver forbedret og udvidet på rensningsanlægene der.
Det sker fordi at der ikke var et eneste af de lokale rensningsanlæg, som rensede vandet ordentligt............... Det er bare let at give bønder skyld, for alle kan jo lugte en gyllevogn

Jeg tror man skal passe på med at tage det for givet at landbruget er den værste synder i sammenhængen, men som Hugo vist forsøger at sige, så er der ikke nogen landmand der med respekt for sig selv tilfører mere end hvad der er nødvendigt, tilfører han mere, så er det formentlig fordi jordbrugskonsulenten har givet ham grillerne eller værktøjerne til det, ... noget andet der er nævnt i diverse indlæg som jeg har været over, husker ikke lige om det var her, på ingeniøren eller evt. på Det store bedrag... men der er nævnt at f.eks. i forbindelse med Klisterkanalen eller Limfjorden at der er udledningen meget mindre pga. de sandede arealer der støder op til den, ... så syntes jeg det er meget påfaldende at netop Aalborg og NørreSundby området er et af de områder der i landet har det største indhold af nitrat i grundvandet, der er nogle få andre steder der også har meget stort indhold af nitrat, men Aalborg er meget markant med lige det forhold...

Der er også andre forhold der gør sig gældende i forbindelse med udledninger, nu har jeg en overgang selv boet tæt på Limfjorden, hvor den dengang var et slagteri i den by jeg boede i, her var der ofte direkte udledning til fjorden og stod man dengang ved udledningen fra slagteriet, så var det ikke et sjældent syn at se diverse dele fra de slagtede dyr der blev skyllet direkte ud i fjorden, og ofte var vandet hvor "ligdelene" direkte kom flydende i, helt rødt af blod... dengang syntes man det var noget svineri for at sige det lige ud, hvilket det også var, men det der er i disse organiske dele er at de bliver omsat af mikroorgansimerne i fjorden til store proteinmængder, disse bliver i sidste ende også omsat til f.eks. nitrat, fosfat(fosfor) osv. altså ender den del af forureningen også op med at være samme basis-bestanddele som der findes i landbrugets gødninger... fra husholdninger udledes meget store mængder af sæber og vaskemidler, der ligeledes ender op i den kategori... jeg tror ikke der er nogen der har en konkret oversigt over hvad der udledes direkte fra byerne som sådan...

og jo, jeg tror også at selvom der andre steder er gjort gode erfaringer med at tilsætte de fornødne og formentlig begrænsende næringsstoffer, så vil der også fra DMU's side nemt kunne blive overset det forhold især som der gøres opmærksom på at hele indgangsvinklen til problematikken tager afsæt i den forkerte holdning, dvs. hvis udgangspunktet har været et konstant "overskud" af næringsstoffer ligesom har været indgangsvinklen og man har brugt det som udgangspunkt, og især som der nævnes et sted at man selv ved en reduktion ikke ser nogen forbedringer og man så yderligere reducerer fordi der ligesom ikke er eller har været en effekt, så jo, det kunne jeg sagtens forestille mig...
Som Ito er inde på, så er der visse forhold mellem næringsstofferne der skal være på plads for at tingene fungerer og så kan man jo sige at når det er muligt i et lukket system, at få dette til at fungere uden nævneværdig algevækst med betydeligt højere næringsværdier, så må der være noget der er fundamentalt galt i naturen siden man ikke kan finde balancen... og netop det forhold tyder på at forskerne ikke har fat i den lange ende....
Hvorvidt som der nævnes i videoen at fosfat skulle være faktoren der er begrænsende overfor f.eks. Cyano-bakterien, har jeg ikke belæg for at kunne udtale mig om, jeg har aldrig selv fundet en begrænsning af fosfat reducerende for Cyano's tilstedeværelse, men en ting er jeg helt sikker på og det er at der ikke er nogen reduktion fordi man øger nitrat i den sammenhæng og hvorfor skulle der også være det, Cyano kan fiksere sit eget nitrat, så jeg har svært ved at se at det kan være en begrænsende faktor, men noget helt andet er når den først er sat igang, så er den også istand til at fiksere kulstof(co2) og det er min erfaring at flere af de algetyper vi oplever i akvarierne, der er kulstof-frigørelse en klar faktor man burde se nærmere på....

Jeg må så til gengæld sige at jeg er ikke meget for at høre at man i Silkeborg har indført en musling for at rense eller si vandet for alger, det er et indgreb i bio-diversiteten og det må jeg indrømme at jeg er lige så meget imod som at landbruget bruger sprøjtegift, lige netop den slags har man meget dårlige erfaringer med på sigt.. bl.a. naboen til New Zealand har oplevet den slags i flere henseender, Australien for at nævne det og lige netop Australien har idag en meget restriktiv politik hvad angår indførsel af diverse former der kan få indflydelse på lige den side af sagen, hvem har ikke set lufthavnen, eller hvad det nu er den hedder den udsendelse der vises på TV hvor man følger indsatsen af toldmyndighederne der endevender de indrejsendes bagage for at nuppe diverse kinesiske delikatesser som ofte er fyldt med biller, insekter osv... Men... det er selvfølgelig glædeligt at det trods alt skaber nogle forhold der gør det muligt for planterne at komme ovenpå.... men mest af alt minder det om akvaristen der indsætter rejer, små maller og hvad der ellers gives i akvariet for at bekæmpe algerne, men det er og bliver symptom behandling fremfor at finde årsagen... men risikoen for at ødelægge bio-diversiteten i akvariet er ikke ret stor pga. af det lukkede miljø, så mest af alt synes jeg det minder om valget mellem pest og kolera...

Der er også andre eller andet der lever af diverse næringsstoffer, bl.a. har jeg lige skrevet et indlæg til en om brun eller diatom alger, hvor problemet er i et Tanganika akvarie uden planter, hvis næringsforholdene ikke er iorden, så har bakterierne i akvariet, der netop skal skabe en omsætning ikke en chance, så som jeg skrev i indlægget, med risiko for at blive anset for gødningsidiot, ville jeg da forslå ham at forsøge med at gøde en smule i et planteløst akvarium 😉
Så nu håber jeg selvfølgelig at han har held med at få det igang på den bekostning, så jeg ikke hænger på den betegnelse for eftertiden 😎