Gatorm.. Hvordan behandles det idag?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

19phoenix86 — 12. juli 2012, 21:03

Hej

Jeg er desværre den uheldige ejer af et akvarie, som er ramt af gatorm.
Har en scalare og 2 mollyer og en platy som har små korte råde tråde hængende ud af gattet.

Jeg har læst mig frem til her på siden at det er gatorm/endetarmsorm og er en rimelig kedelig sygdom som er svær at kurere, især fordi medicinen Levamisol er blevet ulovliggjort i danmark, som vist nok er det eneste effektive middel mod gatorm.
Jeg eftersøger derfor nu nogen råd til hvad jeg skal gøre. Nogen som evt selv har kureret det før eller kender nogen som har?

Mvh David

RS2600 — 12. juli 2012, 22:11

Du kan købe medicin i udlandet, enten england eller tyskland

anderskj — 12. juli 2012, 22:30

Jeg har brugt nematol fra Sera med , det virker købte det i cichildecentret .

anderskj — 12. juli 2012, 22:34

Hvis du bor tæt på Roskilde kan du få noget af mig

kbrodersen — 12. juli 2012, 22:34

Flere plantecentre sælger medicin til havedam - Du kan finde det meste medicin der. Dunkene er lidt store, men de virker lige så godt i et akvarie. Ikke nødvendigt at søge til udlandet for medicin selvom dyrehandlerne ikke har det længere :-)

19phoenix86 — 12. juli 2012, 23:17

Tusind tak for jeres hurtige respons.

Anderskj, jeg er meget intreseret. Jeg kommer forbi roskilde imorgen faktisk ved middagstid. Tror du det kan arrangeres? sender lige en privat besked med tlf nr.

Har læst omkring de nye regler der om medicin til fisk. det er jo simpelthen for langt ude. dyremishandling....

igen, mange tak for jeres hurtige respons og vender lige tilbage om mine fisk overlever 😉

19phoenix86 — 13. juli 2012, 15:00

Så er kuren startet, med Nematol fra Sera-med, med hjælp fra anderskj.

De godt nok ikke helt glade for det, så nu blir der krydset fingre 😉

Bruger #593897 — 13. juli 2012, 15:36

Jeg har selv engang betandlet med Nematol. Det virkede fint, og der har ikke været problemer siden. Men husk at følge vejledningen om at skifte 80% af vandet efterfølgende, da der er skrappe sager.

19phoenix86 — 13. juli 2012, 16:29

Skrappe sager, jeps den er jeg enig i. Fik lidt på fingrene for en times siden, er stadig øm 😛

Vejledningen var på tysk, så måtte lige finde lidt info om produktet på nettet.
Ja 80 % af vandet efter 2 dages behandling står der

Thomasen — 13. juli 2012, 19:41

#9
Jeps og biofilter eller andet filtreringsmedie skal op inden behandling, da det går i forrådnelse efter nematol. Brug istedet iltsten eller pumpe uden vat. Men det ved du vel da det også står på pakken. 🙂
Mvh.

19phoenix86 — 13. juli 2012, 20:15

Bruger indvendig filterpumpe, og vattet er fjernet.
UV-lys skal også slukkes. og det selvfølgelig det eneste jeg har, så fiskene får kun alm. sollys de næste dage

brib — 13. juli 2012, 22:39

Jeg foretrækker nu midlet : Levaject. Af den simple årsag , at man ikke skal koble pumpen fra osv.

Der er ingen misfarvning af vandet, og 24 timer efter behandling har ormene sluppet grebet og bliver skidt ud.

Vandskift er ikke nødvendigt før på det tidspunkt man normalt skal skifte vand .

Fisk og planter påvirkes ikke af midlet.

De gatorm jeg kender til føder levende unger, så derfor er det vigtigt at pumpen kører sammen med medicinen da man ellers risikerer at evt. orme vil overleve i pumpen.

Eneste bagdel ved Levaject ( virkemiddel Levamisol) er at man skal have det fra en dyrlæge , eller en der kender en osv.

Midlet opbevares på køl ( her taler jeg af erfaring da der stadig står 4 flasker i mit køleskab ) :-)

Thomasen — 14. juli 2012, 11:37

#12
Men problemet med Cammalusormen er at dens æg har en relativ tyk hinde der gør, at ægget kan overleve i måneder 🙁🙁
mvh

Bruger #593897 — 14. juli 2012, 12:35

Filteret skal da ikke kobles fra når man behandler med Sera med Professional Nematol. Hvis man kobler filteret fra og til igen efterfølgende, risikerer man jo bare at inficere akvariet påny. Jeg har heller ikke oplevet noget problemer med filtermaterialet efter behandlingen - hverken filtersvampe eller 3 forskellige former for biofiltermaterialer i stor spandpumpe.
Og behandlingen skal gentages efter 3 uger for at tage eventuelle larver.

Thomasen — 14. juli 2012, 13:32

#14
Du er gal på den. Bakterierne bliver slået ihjel og går derefter i forrådnelse, hvilket er grunden til der står på vildledningen at man skal tage filtermedier op af vandet inden start. Når behandlingen er slut og man har skiftet 80% vand bør man derfor starte helt forfra med filter og bakterieopstart. 😛
I behandlingsperioden skal man bare bruge luftsten eller pumpe uden filter i.
Hvor har du fået fra, at man skal ignorere hvad der står i vejledningen og lade filtermedier sidde i akvariet? *uhh*
mvh.

Bruger #593897 — 14. juli 2012, 13:40

I min tyske vejledning står der intet om det du nævner - blot at man selvfølgelig skal fjerne aktivt kul og UV, hvis man bruger det. Heller ikke i den engelske:
"Add 1 ml sea Nematol per each 40 litres of aquarium water. Distribute the treatment on the watrer surface from the dosage cup while stirring it into the water with a spoon or staff. Aerate the aquarium well during the treatment, switch off UV-lamps and do not filter through active carbon. A water change of at least 80% must be carried out after two days (or during the treatment if the water gets cloudy). You can combat larvae that have hatched from the eggs in the meantime with a second application of sera Nematol three weeks later."
Så spørgsmålet er vel mærmere, hvor du har fundes en vejledning med informationer, som ikke findes i den orginale tyske vejledning?

19phoenix86 — 14. juli 2012, 13:45

#12
Levajet.. Er det med det aktive stof levamisol? fordi så er jeg helt enig med dig i at det er det bedste. ihvertfald hvad jeg har læst mig til.
Problemet er jo så bare at man ikke kan købe det nogen steder mere.. i danmark ihvertfald 😉

Hvordan ser det æg ud.? er det hvidt og sidder på ormen?

#14
På vejledningen står der at man tidligst må gen-bahandle efter 3 uger. vel ikke hvis det ikke er nødvendigt? eller det er måske en go ide ?
Desuden står der også i vejledningen, at filteret skal ud af pumpen, samt stilles på max flow.
Vil tro det er fordi svampene optager medicinen.

Hmm forresten ingen bedring endnu. men det ligner der er ved at ske noget.. måske

Bruger #593897 — 14. juli 2012, 13:53

#17: Se #16: I den vejledning, som jeg har (den tyske), står der ikke at andet end UV og kul skal fjernes. Heller ikke i de instruktioner, som man kan finde på nettet fx her: http://www.aquaristikshop.com/e_Produktinformationen/Sera-Nematol.htm
Har du det fra en dansk oversættelse eller hvad? Det virker mærkeligt, hvis der ikke er overensstemmelse mellem vejledningerne, selv om man af og til ser, at oversættelser er temmelig dårlige. Under alle omstændigheder, har jeg ikke oplevet nogen problemer ved at følge vejledningen på originalsprog.
Jeg ville bestemt ikke undlade efterbehandlingen.

19phoenix86 — 14. juli 2012, 15:08

Beklager min fejl. havde det fra en åbenbart ikke org manual jeg fandt på nettet. 😀

19phoenix86 — 15. juli 2012, 11:10

Ikke en af mine fisk har smidt den ..... orm endnu... og der er kun 4 timer tilbage af kuren. hvad gør jeg nu?

Thomasen — 15. juli 2012, 12:11

#20
Hvis du har gjort som der står på pakken, skal det nok gå 🙂. Til at starte med bør ormene du kan se ud af gattet, få et "knæk". De dør og slipper langsomt grebet, som egentlig er "groet" ind i tarmvæggen på fisken. Dette volder skader på fisken og fertiliteten daler, som konsekvens af brug af næsten al anden medicin.
Grunden til evt. efterbehandling er at æggene som omtalt, har en relativ tyk, beskyttende hinde. De kan ligge i bundlaget i måneder og ikke rigtig komme i kontakt med giften. Derfor kan man inden det næste udtalte angreb komme det i forkøbet ved at tage "resten" af skidtet efter nogle uger. Det vil jeg anbefale du gør. Igen skal du tage filtermedier op ad vandet og nøjes med ilt og rotation. Selv om andre mener de har haft gode resultater, trods rådne filtermaterialer, vil jeg på det kraftigste anbefale ikke at lade filtermat. være i vandet under behandling med nematol.
I øvrigt kommer gatorm aldrig af sig selv. De kommer udefra i form af æg eller smittede fisk, vand udefra eller blot et net, der har været dyppet i et akvarie med inficerede fisk. Så derfor; Kig ALTID godt efter på fiskene hos forhandleren, inden du betaler. Argumenter som, at de har været i karantæne holder ikke, hvis de "rene" fisk bare bliver smidt ned i et inficeret akvarium.
Camalusormen er så nederen irriterende at man formentlig kun vil støde på den een gang, da man vil sørge for aldrig at få den igen 😛
Mvh.

Bruger #593897 — 15. juli 2012, 13:41

#20: Der kan godt gå lidt tid, da ormene jo har bidt sig fast i tarmen, men forhåbentlig er de begyndt at miste lidt af deres farve?
# 21:
Jeg spørger igen: Hvor har du de oplysninger fra, som ikke figurerer i den originale tyske vejledning? Og som heller ikke fremgår af fx den engelske oversættelse, som jeg linkede til i #18. Hvis man antager, at du virkelig har ret, så er det da lidt af en skandale, at medicinen sælges på det tyske hjemme-marked uden en så vigtig information. Måske skulle du kontakte Sera, hvis du ved noget, som de ikke ved...?
Og hvem har påstået noget om "gode resultater trods rådne filtermaterialer" som du skriver? Det er jo kun dig, der mener, at filtermaterialerne rådner.
I øvrigt er de typer medicin, som ødelægger bakteriekulturen i filteret (og akvariet i øvrigt) typisk anticeptiske/bakterie-dræbende mediciner med aktivstoffer som fx Natrium-nifurstyrenat. Atikvstoffet i Nematol er derimod ormegiften Emamectinbenzoat.

19phoenix86 — 15. juli 2012, 16:18

Tak til alle, i har været en fantastisk hjælp.
Der er sket en lille misfarvning ved den del af ormen jeg kan se ud af gattet på scalaren.
På den gule og sorte molly er det ligesom om de har tabt lidt af de røde tråde. men på den gule molly er de hvide i gattet blevet synligt ligesom på den sorte.

No offense Louise, du har selv sat vejledningen op i #16 "do not filter through active carbon"

Hele baljen har nu fået en kur på 48 timer og nu vil jeg skifte 80% procent af vandet, samt sætte filtermaterialet tilbage i pumpen.

Vil lige sige at begge mollyerne har været oppustet i bugen i 2-3 måneders tid. troede først det skyldtes graviditet, men senere troede jeg det var bugvattersot da de ingen unger fødte.
Nu tænker jeg det måske hele tiden har skyldtes ormene og de så måske har ophobet en masse afføring eller en anden årsag?


skal jeg lige smide nogen billeder ind af dem?

Bruger #593897 — 15. juli 2012, 16:48

#23:
Ja "do not filter trough active carbon" helt i overensstemmelse med hvad jeg også selv skrev i #16 om at man kun skal fjerne aktivt kul og UV, hvis man da ellers bruger det, hvilket langt de fleste ikke gør.
"Active carbon" er på dansk "aktivt kul". Aktivt kul er ikke et normalt filtermateriale ligesom fx svampe, filtervat og div. biofilter-materialer er. Aktivt kul bruges normalt kun til at fjerne medicinrester efter endt medicinering eller til at fjerne misfarvninger. http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=12790 Almindelige filter-materialer skal ikke fjernes ved bahandling med Nematol - kun aktivt kul og UV, da det helholdsvis optager og ødelægger medicinen.
Du har formodeltlig også misforstået hvad UV-filtrering er, eftersom du skriver i #11, at det er det eneste lys du har, og at fiskene derfor kun får sollys de næste dage. UV-filtrering laver men med fx sådan en her: http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=12901 UV-lyset han man slet ikke tåle at kigge på, så det skal være godt afskærmet og kan på ingen måde bruges som belysning .UV bruges ligesom aktivt kul til special-opgaver.
Det lyder heldigvis som om det begynder gå den rigtige vej. Men hvis du sætter det samme filtermateriale tilbage, som jo ikke er blevet behandlet, risikerer du at inficere akvariet igen, da der så kan være Cammallanus i filtermaterialet. Og så kan du jo starte forfra.

Lyngs — 15. juli 2012, 17:42

Er der nogen som har erfaringer med produktet Preis Carely (hed tidligere coly)?

http://www.aquaristikshop.com/cgi-bin/neu/webshop.pl?f=NR&c=337009+*+337010+*+337110+*+337111&t=temartic_e&userid=amfzdkUSz69s9n9JmXU28sB1EUlHFOYXTrV

Jeg vil nemlig gerne kunne behandle uden at slå rejer ihjel. Sera-Nematol slår efter sigende alle krebsdyr ihjel.

19phoenix86 — 15. juli 2012, 18:05

hmm, du har ret louise.. jeg har taget fejl med både "aktive carbon" og uv lys.
Jeg genbehandler igen om 3 uger. så håber vi på stadset ikke kommer igen.

Nu skriver du at et kulfilter fjerner gamle medicin rester. vil det så være en fordel for mig at gøre det efter de 3 uger er gået?

Vil lige sige at begge mollyerne har været oppustet i bugen i 2-3 måneders tid. troede først det skyldtes graviditet, men senere troede jeg det var bugvattersot da de ingen unger fødte.
Nu tænker jeg det måske hele tiden har skyldtes ormene og de så måske har ophobet en masse afføring eller en anden årsag?

Bruger #593897 — 15. juli 2012, 18:23

Ja, aktivt kul er generelt fint at bruge til at fjerne medicinrester og misfarvninger, men når du nu alligevel skal skifte 80% af vandet er det måske næsten pjat i dette tilfælde.
Ved ikke med mollyerne, men kan næsten ikke tro, at de har kunnet klare sig med gatorm så længe, da ormene jo konstant suger blod fra de stakkels fisk.
Rigtig meget held og lykke med det. 🙂 Jeg har heldigvis ikke selv set skyggen af en gatorm siden dengang. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.