Cyano-gift og flydende gødning samtidigt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Robse — 6. juli 2012, 20:18

Halløj,
Ja.. så skete det: Jeg har fået Cyano-bakterier (aka blå-grøn alge), som oven i købet er gået i skøn symbiose med brune alger. Jeg er lidt stolt, for det er åbenbart lidt sjældent, at Cyano'en ingår et makker-skab med de brune. 😀 Anyway.. der skal ryddes op. Årsagen er (eller rettere var!) manglende cirkulation i plante-hjørnet, og det er rettet nu, lige som der er kommet skarpere kontrol med portions-størrelsen omkring spisetid..

Til spørgsmålet:
Jeg har fået noget Easy Life Blue Exit, og skal ind i en 14 dages kur. Nu er spørgsmålet bare, om jeg må bruge flydende plantegødning ("Plantegødning", tidligere kendt som MasterGrow) og Easy Carbo i mens, eller om gødning er fy-fy under en anti-alge kur? (Lidt som at give mad og gift samtidigt?)

mas2 — 9. juli 2012, 22:33

Hej,

Jeg har lige været igennem samme kur. Desværre havde EasyLife BlueExit ingen virkning hos mig. Det var skuffende da jeg har meget gode erfaringer med deres AlgExit mod grønne alger. Dernæst kan man mørklægge akvariet i 3-5 dage. Det virker ofte. Det skal mørklægges totalt. Til sidst antibiotika hvis alt andet fejler. Det kan købes via Ebay inden for EU, og tager det 100%.

Men til dit spørgsmål vil jeg sige du skal blive ved med at give dine planter de bedste betingelser. Dvs gødning. Sug så meget op af den blå grønne alge som du kan hver dag.

Held og lykke.

Robse — 11. juli 2012, 18:17

Hej igen,
Tak for dit input.
En lille update: Virkningen her er også begrænset... indtil videre. (7. dag)
I følge vejledningen skal man dosere i fem på hinanden følgende dage, og så vente yderligere 9 før man skifter vand.
Cyano har det svært lige nu, meeeeen.. den er der endnu, og er ikke død. Baljen lugter stadigt lidt af "jord" når jeg åbner det helsluttende låg. Den brune alge der var gået i symbiose med blå-grøn (Cyano) er i tilbagegang, og samtidigt er en anden, langt flottere grøn alge begyndt at vise sine spæde tegn. Det ligner "mini-græs".. hehe.
Fortsættelse følger

(Det bekymrer mig i øvrigt at jeg ikke kan skifte vand i hele 14 dage fra første dag med Blue Exit... men nu må vi se hvordan det ender.)

Mvh, Robert

mas2 — 11. juli 2012, 19:10

Hej,

Ja jeg havde præcis de samme bekymringer ang. vandskift. Du kan self nedsætte dosering af gødning og lys for at kompensere for de grønne alger. Dog vil jeg nok ikke gå under 8 timers lys. Hvis du ikke kan skifte vand i 14 dage er du afhængig af at fotosyntesen kører nogenlunde.

Mange siger at BGA kommer når nitrat rammer 0, da den ikke behøver nitrat. Så vidt jeg kan studere mig frem til, så undgå for meget organisk materiale i vandet, have nitrat på 5ppm, og tilpas cirkulation. Det hjælper dog ikke meget når man _har_ fået dem. Jeg kan også se de kan komme fra andre planter, og mit udbrud startede i en bestemt ny plante jeg havde fået hjem fra udlandet. Fra nu af giver jeg dem et lille bad i en klorinopløsning inden jeg planter

Jeg blev nød til at bruge antibiotika efter at have kæmpet med den i 2 måneder. Den var ved at ødelægge alt. Jeg fjernede hver dag alt manuelt og efter 24 timer var den tilbage med fornyet styrke.

Sig til hvordan det går med BlueExit hos dig.

Robse — 11. juli 2012, 19:21

Hej,
Min Nitrat har været umålelig lav siden jeg startede baljen op for 1½ måned siden, det samme kan siges om Nitrit og Ammoniak.
Faktisk overvejede jeg at tilsætte nitrat med vilje, og fandt også en der solgte pulver og det hele... men, mja.. det burde jo komme af sig selv. Mit spandfilter er åbenbart kommer kanon godt fra start..

Jeg giver 10 timers lys i døgnet, men har kun 80W til 325 liter - inventar = 275 liter vand. Sparsomt belyst.. I know.
(Er også på jagt efter et single-armatur til ét rør mere..men ikke om leverendørerne gider svare på mails...)
Det skal dog siges at mine ellers langsomt voksende Anubias sætter nye blade hver anden dag (!), og mine Javabregner også skyder nye skud hver gang jeg kikker. :-) Jeg giver Easy Carbo 4 af ugens 7 dage, og flydende gødning 1 dag om ugen. Nåeja, glemte Muslingeblomsterne! De sætter længere og længere rødder i vandet, og danner nye planter via deres stængel-system hele tiden. Planterne er i vækst... nu skal Hr. Bandit von Cyano bare ud af røret. 😀

mas2 — 11. juli 2012, 19:59

Ja det var det samme her. Jeg har også et stort spandfilter til mine 360 liter (eheim 2080) men det burde ikke gøre nitrat mindre. Det er planterne som bruger det hele. Du bliver nok nød til at tilsætte nitrat. De fleste plantegødninger har ikke nitrat og fosfat, da man mener at fisk og foder burde kunne tilføre det nødvendige. Men det holder ofte ikke. Dog undrer det mig at dine planter vokser så godt med så lidt lys. Men det er jo også sommer og meget ekstra lys kommer ind indirekte.

Jeg startede med at dosere Profito (for mikro) samt separat nitrat og fosfat (for makro, har også co2) men det blev for svært at styre. Så jeg har skiftet til USB alt-i-en gødning og tilsætter hver dag. Hvis din gødning har nitrat, så lav en måling hen midt på ugen og se om den er 0. Hvis den er bliver du nød til at give mere. Bedst at give hver dag (relativt til hvor meget man skal give på en uge). Mange doserer efter EI som er en lettere overdosering af næring efterfulgt at et ugentligt 50% vanskifte for at "resette" det hele.

Men ja, cyano bakterien skal ud 🙂.

Du skrev at både nitrat og ammoniak har været meget lave siden du startede for 1,5 måned siden. Hvad med nitrit? Alle 0? Tænker bare på om dit filter ikke er igennem sin cyklus endnu, og derfor ingen nitrat. Men hvis du har fisk i og de ikke ser ud til at mistrives, så er nitrit nok ok. Jeg ville skifte til en gødning med nitrat og fosfat samt suge cyano op med en slange hver dag mens BlueExit kører. Prøve mørklægning hvis BlueExit ikke virker. Og til sidst, enten give antibiotika eller rive hele lortet ned 😉. Det var ihvertfald slemt her. Hvis du giver antibiotika så er det som med mennesker. Hellere give en dag for meget og være sikker på de er døde istedet for resistente cyano bakterier. Så skal du helt sikker rive det ned. Det er forresten antibiotika til fisk.

mas2 — 11. juli 2012, 20:02

Beklager, ser at du skrev nitrit også var meget lav. Så er det dine planter der bruger det hele. Det vidner om god vækst (eller meget få fisk, eller mange fisk og ingen mad 🙂

Robse — 11. juli 2012, 20:33

Ja, alle tre har vist 0 siden start.
Starten: Nyindrettet balje med planter og vand fik en dosis Flydende filterstart og aqua-safe. Så stod det og kørte med lys og det hele i lidt over en uge uden fisk. Først da kom der fisk i, og lidt rejer.. :-)

Lige pt bor der 12 Guppy, 1 Ancistrus og et sted mellem 20 og 40 RCS. Sidstnævnte render rundt med befrugtede æg, og hunnerne er knald røde i farven, så de synes vist det er meget sjovt. Min tanke er at tilføre flere beboere, når jeg har afklaret Cyano'en, men helst ikke før. (Grundet ricikoen ved div. kemikalier, evt nedrivning osv)
I skrivende stund overvejer jeg meget kraftigt at bestille det nitrat-pulver og komme i gang med det...

Ang. lyset: Jeg har en meget, meget lys stue hvor hele den ene lange væg (10m.) er glas. Lysindfaldet om dagen er HELT vildt. 😎

Ullits — 11. juli 2012, 21:05

Cyano vil altid være i akvariet også selvom man behandler med antibiotika, hvilket jeg kraftigt vil fraråde også uanset hvor stort problemet er, antibiotika er også symptom behandling, og fjerner ikke årsagen til at de optræder.
Faktisk er det ikke noget problem at have cyano i akvariet, som jeg netop skrev, vil den altid være tilstede, den kommer nemlig med når der skiftes vand og den kan være i støv i luften, være på nyindkøbte planter, fisk osv... så der er rige muligheder for at få den.. og den vil altid ligge i dvale og vente på netop de forhold der gør at den kan udvikle sig til det grøn/sorte ækle slim som den uvægerligt vil udvikle sig til hvis betingelserne er iorden.

Som i er inde på, så kan der være tale om at overdimensionerede effektive filtre, netop kan være en medvirkende årsag,... bakterierne, både dem i bundlag, filter og cyano'en lever af de samme næringsstoffer som fiskene og planterne, men cyanoen er et skridt foran hele tiden hvad det angår, den kan nemlig fremstille kvælstof til sig selv (og til planter for den sags skyld også - symbiose), den er nemlig istand til at fiksere kulstof og kan derudfra danne kvælstof, både direkte fra vandet, men også direkte fra luften over akvariet, faktisk fungerer den bedst eller skal helst have nogle anaerobe forhold for at det fungerer optimalt og det skaber den så bl.a. selv ved at danne dette slimlag.
Filtrene er istand til at opbruge næringsstofferne på bekostning af planterne osv. inden historien her bliver alt for lang, så kan i læse en større omhandling om det i denne artikel http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/109-akvariets-kemi/992-kvaelstofkredslob-kemien-og-filtre
og med hensyn til behandling af cyano, så er der omtale af den her og også en opskrift på hvordan man kan håndtere den med gode resultater, og hold jer fra antibiotika i akvariet, der er både gram negative og positive bakterier der indgår i netop kvælstof-cyklus, så uanset vil der blive dræbt bakterier i filtrene i den sidste ende af den gode type vel at mærke og det bør man holde sig langt fra... her linket til artiklen om alger og cyano http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger

Robse — 11. juli 2012, 22:03

Til jer der ikke har læst begge links: Do it!
Jeg har tilladt mig at printe den med algerne ud, og den ligger på hylden under baljen. :-)
Det andet link forklarer de processer der foregår, og hvordan det hele gentligt hænger sammen.
Kanon atikler! Stor tak her fra, igen. :-)

Jeg ser en del røde tråde der åeger på a) over-effektivt filter, og b) sultne planter!

a) Filter:
Spand, Amtop 3338. Nederste spand er fyldt med keramiske rør, mellemste med grov filter-svamp, og øverste fin filter-svamp.
Ved sidste vansskifte kikke jeg i det, bare for sjov. Der er noget lysebrunt meget fedtet snask, men ellers ingenting.

b) Planter:
Som før nævnt, gror som besat! Nye blade, nye skud konstant. Ingen, eller meget få, næringsmangel-symtomer.
(Lidt tynde blade på Bregnerne, lidt gult 2-3 blade på Anubias)

Overfodring tør jeg godt udelukke. Den smule der lander på bunden forsvinder inden for minuter, enten afhentes det af rejerne, eller også sidder der en Ancistrus på det. I mens forsøger de evigt sultne Gubby at stjæle det tilbage.. Ret skægt at se på. Efter 10-15 minuter er der HELT rent.

Jeg tilsætter lidt Nitrat.. Bryder Cyano's jerngreb.

mas2 — 12. juli 2012, 07:18

#9

Jeg tror vi er enige at antibiotika bør være sidste udvej. Jeg kan sige for mit vedkommende, der var andre muligheder på nær at rive det hele ned udtømte. Plus det blev værre og værre time for time. Det gik virkelig stærkt. Jeg er næsten sikker på det kom fra en speciel plante.

Jeg havde meget gode resultater. Self er der stadigvæk cyano i vandet, men de blomster ikke op. Jeg fandt det meget svært at få dem til ikke at sprede sig bare ved at rette op på forholdene når de først var i gang. Jeg rettede dosering samt flow inden behandling.


Normalt tager filter bakterierne ikke meget skade af den dosering der skal til mod cyano. Jeg kunne heller ikke måle nogen effekt. Nu kender jeg kun virkningen af erythromycin i dosering til fisk. Skal nok ikke gå ud og bruge en bredspektret antibiotika til mennesker.

Man er en erfaring rigere. Gik ind i en større akvarie butik her i lokalområdet og spurgte efter nitrat. De kiggede skævt og sagde det var gift for akvariet og det skulle holdes på 0. Orkede ikke at gå igang med en forklaring, og turde slet ikke spørge efter fosfat 🙂.

Og ja du har helt ret. Ved anaerobe forhold er den som oftest til stede..man kan tit se det på siden af glasset ved et tykt lag substrat.

Robse — 14. juli 2012, 18:17

Lille opdatering, her på 9. dag:
Der er stadig lidt synlig Cyano på enkelte af stenene på bunden, og LIDT på kanten af glasset nederst. Jeg har manuelt fjernet hvad jeg kunne få fat i. Vandet lugter en anelse af jord endnu.

Noget har dog hjulpet: Jeg har savet min udstrømmer midt over, og drejet den ene halvdel ned mod bunden. Det har givet et fint flow på den halvdel af bunden også, og her har Cyano det vist svært lige nu. Jeg har ikke ændret andre ting, da jeg ikke er bekendt med hvad jeg ellers kan gøre. Væk er det ikke, og en mørklægning vil blot udskyde problemet. Årsagen er ikke fundet, som jeg ser det... kun symtomet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.