325L Nybegynder - Valg af fisk og planter og gode råd?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TheRahbek — 8. juni 2012, 02:06

Godaften Akvariefisk.dk

Jeg købte i mandags et brugt 325L akvarie med tilhørende pumpe og armatur, og har de seneste dage gået og klargjort akvariet.
Jeg er nybegynder, og har aldrig selv holdt akvarie(dog har mine forældre.. så lidt info har jeg da fået..)

Jeg har, som det kan ses på billedet nedenfor, fået fyldt vand, sten og rødder i(og tændt for varmen samt pumpe)... men har ikke klargjort med mig selv hvad slags planter eller fisk jeg vil have I akvariet.. og det er så her jeg spørger jer til råds


Jeg har fra "neonfisken" fået nogle "Bactozym" piller med, samt noget biotopol..men har aldrig brugt det før, og har ikke proppet noget i akvariet endnu. - smækker jeg bare 2 af de der bactozym kapsel i(står 1 kapsel til 100L, og minus sand og sten passer det vel meget godt med 2?) og lader dem virke?



Jeg har gået og tænkt over at hovedsagligt bruge fisk fra malawi.. men har ikke gjort mig klar hvilke.

Har kigget lidt rundt og fandt nogle jeg syntes var interessante;

Potamonautus lirrangensis(Malawi krabbe)

Sciaenochromis fryeri
Protomelas fenestratus
Placidochromis phenochilus Lupingu Tanzania
Synodontis njassae
Labeotropheus trewavasae
Labidochromis caeruleus
Zebra Chilumba
Pseudotropheus flavu
Labidochromis sp. "Hongi"
Cynotilapia afra "Hai Reef"

Er der noget specielt jeg skal vide om de fisk, og kan de overhovedet leve i samme akvarie? og er der andet jeg bør tage højde for?

Mht planter er jeg også lidt på bar bund, hvad vil i foreslå til det sceneri jeg har opbygget? eller har i idéer til ændringer i akvariet, som jeg vil få mere ud af? PT er opbygningen kun første udkast, og kan sagtens ændres 🙂

Incase der er nogle der ligger inde med nogle til salg, så bor jeg i Gentofte, så det skal nok være der omkring 🙂

Gode idéer og råd modtages med kærlig hånd 🙂

Mvh Morten Rahbek

Michael_F — 8. juni 2012, 07:20

Flot layout 🙂

Har du læst beskrivelserne af alle de arter som du har skrevet op? Det er måske en god start 🙂

Du kan prøve at kigge på mit senest oprettede indlæg, jeg har ligesom dig, et 325L akvarie, og er en af dem, som har valgt at komme planter i akvariet med malawi. Nogen synes det er pænere uden planter. Så det er meget en smagssag 🙂

Planter som er nemme at holde, og som kan holde til meget, er de siv-planter (Vallisneria) som jeg har, samt anubias nana (dem som vokser mellem mine sten).

Med hensyn til de "piller" du har fået, skal jeg ikke kunne sige om det virker eller ej. Det kommer måske også an på, hvilken slags vand der komer ud af hanen der hvor du bor. Jeg brugte dem da jeg startede mit 96L op i sin tid, men da jeg startede mit 325L op, kom jeg kun lidt biotopol. Der var det lidt et sats, fordi jeg havde købt det brugt, og fået fisk med. Så det var ikke en mulighed, at lade akvariet stå en uge, men alle fisk overlevede (pånær en, men den døde først 3 uger efter), og har det rigtig fint nu. Så om det er nødvendigt eller ej, ved jeg faktisk ikke 🙂

Michael_F — 8. juni 2012, 07:21

Her er der billeder af mit
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1428832

Damholdt88 — 8. juni 2012, 08:26

Flot akvarie du har fået lavet dig.. 🙂 Jeg ville nok sætte Vallinseria planter i, bare for at have lidt grønt deri. Det kunne give en fed kontrast til dine rødder og sten.
Jeg har Labidochromis sp. "Hongi" og Cynotilapia afra "Hai reef" i mit akvarie og de er super smukke og spændene at kigge på. Kan varmt anbefale de to arter. 🙂

puttekalven — 8. juni 2012, 08:41

det ser sgu godt ud. Jeg har selv Labidochromis caeruleus (golden spec) som er en utrolig nem fisk at holde. Og der udover har jeg faktisk også nogle sandsild. Og har også valgt at have planter i mit, og de kan fint lade dem være. Har både Anubias, echinodorus, cryptocoryne, og microsonum. Men hvis du vil have planter i, vil jeg anbefale mere end et lysstofrør, som det ligner du har? eller har jeg set forkert?

TheRahbek — 9. juni 2012, 12:55

Armaturet har til 2 lysstofrør, men fatningerne er i stykker og halvdelen af det er rustent.

Så jeg har lige skaffet et nyt fra en ven der passer til 🙂

Har lige måtte tømme hele akvariet for vand, fordi jeg troede det var utæt(der var vand under 2 af hjørnerne på bordet)

Var ikke sikker på om det var pga jeg bare havde sjasket ved siden af, eller om det var pga det var utæt.

Akvariet stod ikke helt i vatter, så det blev tømt og rettet, og derefter fyldt 1/3 vand tilbage i. Og har stået siden i går aftes for at teste om det var utæt. der er ingen tegn på utæthed nu 🙂 så det er jo super lækkert.. så nu skal jeg bare forfra med dekorationen og fylde vand i igen

Har fået købt nogle planter som også kommer i senere idag 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.