Nyt hjørneakvarie ved at være klar - ris og ros modtages :-)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hkh — 4. juni 2012, 23:28

Hej
Her en lille forsættelse af en tidligere tråd, som jeg kaldte "Planer om hjørneakvarie" (men kan ikke finde ud af at ændre indlæggets overskrift, så derfor denne nye tråd.
Tidligere tråd : http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1421407

Endelig kom der glas i den nye ramme, (8 mm.) og der skulle så findes på løsninger til lys, filter, og diverse indretning.
Akvariet blev på ca. 96 L, måske ikke meget, men det var hvad der blev plads til, og med en dybde på 65 cm. er det vel også OK på et badeværelse 🙂


Der skulle så bare limes topramme på, som skal danne en pæn afslutning og samtidig fungere som holder for lampen.


Lampen er som tidligere nævnt bygget i rustfrit stål i en pladetype der er som et spejl på den ene side og almindeligt børstet stål udvendig.
Selve lyset har jeg været noget betænkelig ved, da alle de indlæg jeg har fundet rundt omkring ikke taler for rosende om diodelys, men jeg besluttede mig alligevel for at prøve.
Der er indkøbt et sæt med tre lamper på hver 3,5 w hvilket der i den udformning vil give det samme lys som ved brug af feks. en almindelig 40w lampe.

Jeg valgte at bygge det ind i lampen som på nedenstående billede.



Fordelen er at jeg har transformeren liggende i skabet under akvariet, så der kun går en 12V ledning op til lampen, hvor den tilsluttes med et lille stik. Let at trække det lille stik ud hvis lampen skal helt af.


Den første hjemmelavede baggrund blev løftet ned på plads, og heldigt nok (nej jeg havde målt efter) 🙂 passede den som den skulle.
Baggrunden havde jeg forinden limet på et stykke 3 mm. glas med akvarie silikone, og på den måde havde jeg en helt plan bagside, hvilket gør at baggrunden sidder helt 100% tæt ind til selve siden på akvariet. Kun i toppen har jeg fikseret baggrunden med et par små striber silikone, så skal baggrunden ud eller ændres, ja så er det let at løsne de to punkter og hele baggrunden kan løftes op.


Baggrunden er vasket en hel del gange og har ligget ude i regnvejr, dog har jeg besluttet at skifte vand nogle gange inden jeg begynder at sætte planter og andet i baljen. Er ikke helt færdig med baggrunden til den anden side, men den skulle gerne være klar til at blive monteret i den kommende weekend.

Der kom vand i og indtil nu er det hvad jeg har nået. 🙂


Spændt på at høre hvad I syntes om det indtil videre 🙂

rasmus2809 — 4. juni 2012, 23:38

Det ser alt sammen meget spændende ud! Det kunne være fedt, hvis du lavede den anden baggrund så den skjulte alt teknikken i hjørnet. 🙂

Har du nogen planer om hvad der skal i af fisk og planter?

rasmus2809 — 4. juni 2012, 23:39

hkh — 4. juni 2012, 23:45

#2
Den anden baggrund skulle meget gerne dække teknikken, men ellers er planen at sætte nogle kraftige og høje planter eller noget trærod af en art, hvis det med baggrunden ikke lykkes helt 🙂

Er maget i tvivl om hvad jeg skal sætte i af fisk, nogen forslag ?
Ville måske gerne há et par dværgchiclider af en eller anden art, men gerne meget farvestrålende, og så måske bare en eller anden form for stimefisk, feks. sumatra barbe..... hvordan ville det gå...?

rasmus2809 — 4. juni 2012, 23:55

#4
Tror det kan blive flot med nogle høje planter for at dække af. Eller måske nogle rødder som kommer ned i vandet fra oven af??
Jeg har ikke så meget forstand på sammensætninger af fisk, så mit svar er pas. 😉 Der skal nok nogle andre på banen her.

Brunsgaard83 — 5. juni 2012, 10:33

Rigtigt fedt projekt :-) skal nok blive godt!

Hvor har du fundet de små "lysbrikker"? de ville være perfekt til at suplere lyset i det lille 54'er...

hkh — 5. juni 2012, 14:41

#6
Tak, det håber jeg 🙂

Diodelyset er købt hos XL-Byg, et sæt med de tre lamper, trafo og den lille tænd-sluk ting med stik. Tror egentlig det er beregnet til at montere under overskabe eller sådan noget, men da lamperne er godt beskyttet, ville jeg forsøge med det.

Du skriver "suplere" lyset i det lille 54 L....? vil det ikke give alt for meget lys med alger til følge ...?

kejak — 5. juni 2012, 15:10

Hvad har du måtte smide for det diode sæt?

Brunsgaard83 — 5. juni 2012, 20:43

Okay, må se om jeg ka finde dem :-)
Tænkte at de måske ku hjælpe med at holde liv i planterne, der lider lidt under at der kun sidder et t8 15w i sådan et gammelt starter set :-/
Men det er muligt de helt kan erstatte røret!?

Hvor meget har du givet for sættet?

hkh — 6. juni 2012, 00:27

#8
Mener jeg måtte slippe ca. 650,- for det sæt dioder. Ved godt det helt sikkert kunne gøres billigere, men det tiltalte mig at det var enkelt og samtidig havde den W effekt jeg ønskede.

#9
Ja det er altid godt med lys til planterne, men det kan vel også blive for meget ?
Jeg har også et 54 L stående med et 15W rør i, og der er ingen problemer med alger og planterne gror meget villigt.
Har du skiftet rør for nylig ? Et lysrør kan godt blive "træt" og miste effekten.

Vamze — 6. juni 2012, 02:11

Jeg synes det foreløbige resultat er rigtigt flot!

Glæder mig til at se det med planter og fisk i. - Og vand 😉

AnneH — 6. juni 2012, 06:45

Spændende at følge med i projektet. Totalt sejt gået. Glæder mig til at se flere billeder undervejs.

Brunsgaard83 — 6. juni 2012, 11:04

Det er muligt jeg bare skal være lidt mere tålmodig, akvariet har kun kørt 1 måneds tid...

Der kom nyt rør i, og en reflektor da jeg startede det op...

jeg har bare taget top/sideskud fra det store akvarie, hvor der er masser af lys. så måske de lige skal vende sig til de nye forhold!?

hkh — 6. juni 2012, 20:40

#11 + #12
Der skal nok komme flere billeder undervejs, men der går nok lidt tid imellem der sker noget, arbejdet skal jo passes 🙁 selv om dette er mere hyggeligt 😉

#13
Tror bare du skal være lidt tålmodig, og så måske også sørge for at der er den rigtige mængde plantegødning tilsat. Jeg bruger selv fast gødning jeg lægger ned i bundlaget mellem planterne, og har lige haft nogle planter opp for at dele dem, skal love for der var rødder og liv, så det kan lykkes selv i et 54 L med standard rør.
PS. jeg bruger kun et bundfilter trukket af en luftsten, og trods alle råd og anvisninger, ja så virker det ganske upåklageligt. Kan huske at jeg som knægt kun brugte bundfilter, og tænkte at naturen trods de mange år der er gået, vel ikke havde ændret sig meget på det punkt, og ganske rigtigt, det virker super.
PPS. der går ret mange fisk i det lille akvarie, så heller ikke det er et problem. 2x guldgurami 2x mundruger 4x sugemalder 6x Mickey Mouse plattyer 3x Ballon Molly 4x Gubbyer + lidt forskelligt yngel, og alle har det super godt. (skifter 1/3 vand hver anden uge)

TinneG — 24. juni 2012, 16:48

Hvordan går det med akvariet?

AnneH — 8. juli 2012, 01:08

Jeg er også spændt på at vide mere...

Bruger #981127 — 8. juli 2012, 04:00

Jeg vil sgu også have sådan en udsigt på tønden, hehe. Jeg havde sat sort klæbefolie op ydersiden af sideruderne for at få mere svømmeplads, den baggrund fylder alt for meget, og synes egentlig slet ikke den klæder baljen. Så havde jeg nok bare brugt et stykke sort akryl til at skjule teknikken i hjørnet, og så bare i med lidt fede rødder, lidt sten og en masse planter!

Edit, og så i stedet for bundlagsfilteret havde jeg nok brugt et hmf hjørnefilter fra unimati med en sort plast plade på, som også ville matche de sorte sideruder, med den løsning har man også mulighed for bundlagsgødning..

Tobiass123 — 8. juli 2012, 06:04

Hvis du kigger ind i et firkantet akvarie, kan du se, at sideruderne spejler. Det tror jeg også de vi gøre her, så man ikke kan se folien?
Rigtig fedt lavet 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.