Mit nye 900 L akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Getchel — 15. maj 2012, 19:52

Så fik jeg hentet mit "nye" 900L akvarium
Her til at starte med kun et billed af akvariet da der går en måneds tid inden jeg får sat det op.
Det bliver med slimline bagrund.
Cichlide sand
Indvendigt filter i hvert hjørne med hver deres 2200 L/H powerhead og måske 2 hydor pico 1200 til lidt ekstra circulation.
Har en sprit ny effectline lampe til det i sort.



Modtager gerne forslag til indretning hvad angår sten valg fx.

Nuværende beboere i 250 L der skal flyttes over:
Cynotilapia afra "Red Dorsal"
Metriaclima Lombardio
Melanochromis cyaneorhabdos Maingano
Labidochromis Caeruleus "Golden"

Kom gerne med forslag til hvad der kunne tilføjes til besætningen gerne nogle flotte farver, og gerne nogle fisk der bliver rimeligt store nu de skal bo i et 900 L 😛

Martin84 — 16. maj 2012, 09:28

Lækkert med sådan en stor balje 🙂.

Hvis det var min, havde jeg nok gjort et par ting lidt anderledes. Synes ikke den måde de to filtre er bygget op på, ser specielt godt ud, men jeg gætter på du har købt akvariet med dem sådan. Havde nok valgt at smide en "rigtig" baggrund i, men det er jo en smags sag 🙂.

En anden note til dine filtre; Jeg tror jeg ville købe to hydor 1200, som du også er inde på, men lade dem køre filtrene i stedet for dine 2200 l/t ph'er. Umiddelbart vil jeg sige de er lige kraftige nok. Dem ville jeg til gengæld bruge som ren cirkulation. Man kunne jo evt. montere dem i nogle tophængte moduler, som også kunne skjule lidt a slim-linen 🙂.

Men alt dette er selvfølgelig bare min mening. Held og lykke med det 🙂

Mvh Martin

Getchel — 16. maj 2012, 11:35

jeps den er købt sådan.. Skal så siges det så skide godt ud når der var sten i så det med vand i..

Vil ikke have en stor baggrund i da jeg synes det tager for meget plads.. så er fint tilfreds med slimline 😎

Der er ca 30 L filter i hver side hvis man bruger det hele. Men ja tænkte også på at bruge 2 x hydor pico 1200 et i hver side og så have de 2x 2200 liter til at lave strøm i vandet 😀 skal bare lige have fundet ud af hvor de skal sidde. Og eventuelt sætte en timer på dem så de ikke køre 24/7..

Men dejligt med nogle forslag det er altid rart.. 😛

vch — 16. maj 2012, 11:38

Giver #2 helt ret med hensyn til at de 2 kraftige PH´s er alt for kraftige til dit filter.

Jeg selv filtrere gennem hele baggrunden i min 900 liters med en 1200 l/t pumpe og den virvler godt rung i bioboldene.

Og så kunne det ellers være fedt med endnu et sydamerikaner akvarie med evt. de størrer arter af jordspisere Geophagus arterne. Tro mig de er meget federe i længden end malawier

Men det er så min mening som rigtig mange herinde er dybt uenig med mig i 😛

KimJ — 17. maj 2012, 14:33

Jeg er enig med #2, men det er jo en smagssag, og da akvariet er dit, en din mening jo den der tæller 🙂 Jeg vil dog alligevel tillade mig råde dig til at sørge for at slimline pladerne bliver dækket rimelig grundigt med anden dekoration...

Det er en fin ide at bruge de medfølgende pumper som cirkulation. Husk at tage højde for at dine filtre skal renses med jævne mellemrum, da de ikke er store nok til at kunne køre i ubegrænset tid uden.

Et godt tip; luk for en af ristene i den ene side, og skær et hak ned i toppen på slimline væggen, som overfladevandet kan løbe ind over, og du har med et slag elimineret alle problemer med overfladehinde!

Jeg er af den opfattelse at akvariet er glimrende anvendt som Mbunaakvarium, der er alt for langt mellem kvalitetsakvarier af den type, og det vil forhåbentlig kunne inspirere andre til at anskaffe nogle ordentlige akvarier netop til disse fisk, som ellers har en tendens til at ende i "minimumsakvarier" eller derunder...

De beboere du allerede har, sætter jo en begrænsning på hvad der vil egne sig, men jeg ville i dit sted anskaffe flere eksemplarer af de arter du allerede har, og evt. øge antallet af arter med 1 eller 2.
M. lombardoi (som ikke længere hedder Metriaclima, men Maylandia) er den art der primært sætter begrænsningerne for de nye arter; P.g.a. deres aggressivitet, skal de andre arter enten være endnu mere aggressive/større, eller være af et sådan temperament, at de farver ud, selv hvis de er nødt til at underordne sig.

I den første gruppe (som der logisk set kun kan være en aert af i et akvarium) kan man finde nogle af de store Tropheops arter og stort set alle Petrotilapia arter, ligesom store eksemplarer af Labeotropheus arterne sikkert også vil kunne hævde sig.

Den anden gruppe omfatter bla. M. estherae, som til trods for sit slægtskab med M. lombardoi ikke ser ud til at være tilbøjelig til at krydse (hold dog øje med dem!), Pseudotropheus demasoni, P. sp. "polit" og P. elongatus.

stausholm — 17. maj 2012, 15:27

tillykke med dit nye akvarie..
jeg har osse et godt tip til dig 😉 hvis du ikke allered har filtermateriale så vælg biobolde.. bioboldene kan renses imens de befinder sig i filteret.. du tager en grydeske og rører rundt i filteret imens du skifter vand..så løsnes skidtet fra bioboldene og er nemt at suge op.. hvis du vælger filtersvamp i tern, skal du have dem op for at rense dem..
pøj pøj med baljen

allan

Getchel — 18. maj 2012, 17:57

Til #5 tak for det fine indlæg. Der er skåret slisker i toppen af hjørnepladerne til at tage overflade hinden. Jeg har liget pillet alle baggrundene ud da jeg ikke synes de var limet ordenligt i. Derudover ville jeg gerne rense det helt i bund inden det bliver sat op..

Er godt klar over at filtrene skal renses de er på 30L i hver side ca. og regner med de skal køre med biobolde. Har fået en stor pose med i noget der ligner fiskenet, så de er nemme at hive op.

Jeg har tænkt mig at bygge det op med enten Faxe kalk eller Kildekalk da jeg tror det vil stå godt til baggrunden og give en god dybde. Akvariet er jo 200x75x60 så der er god dybde i det.

Jeg har pt en del yngel gående i et andet akvarie som kan fylde lidt op men er lidt i tvivl om jeg skal droppe lombardoi da jeg har fundet ud af de er ret aggressive.

Jeg synes så slimline er ret flot når de har siddet i og fået lidt alger på sig.

Til # 6
Ja har også tænkt mig at bruge biobolde 🙂

Til #4
Tror også 2200 L/H kommer til at blive brugt til cirkulation og så 2 pico 1200 til at trække hver deres filter..

Regner ikke med at skifte væk fra Malawi nu jeg har nogle i forvejen jeg så ikke ved hvad jeg skulle gøre med..


Forresten er der nogen der har forslag til belysning lampen er til 4x t5 rør ?

Getchel — 7. juni 2012, 17:31

Nu da Kimj skriver at jeg har begrænset mig ved at have Lombardoi som jeg har fundet ud af er ret aggressive for lang tid siden.
Hvilke muligheder ville de give mig at skaffe mig af med dem ? For eventuelt at kunne få nogen fra haplochromis gruppen?

Getchel — 17. juni 2012, 20:10

Så blev eksamen overstået og det er tid til at gå igang med akvariet.. Har fået hevet baggrunden ud så akvariet kunne ordnes fra ende til anden.

Her er lidt før efter billeder

Kalk på Alu ramme før rengøring




Efter rengøring af ALU ramme




Billeder af akvariet efter rengøring






Og så lige et billed af min helt nye lampe. Har også en lampe jeg fik med til akvariet men det er helt kalket til



Næste opgave få renset med Acetone og monteret Slimline bagrund igen. Herefter skal der bygges bord til akvariet det ligger PT på tegne bordet og modtager gerne forslag. Akvariet skal bruges som rumdeler og planen er at bygge et bord med skabe i. På bagsiden bliver der monteret et stort whiteboard som opslagstavle. Derudover bliver der monteret sort bil folie på de 2 ender så man ikke kan se finter plus andet elektronik. Alt el bliver monteret i skabet. På sigt vil jeg nok bygge en akvariecomputer til at måle og styre hele akvariet.. Man er vel ikke lige blevet elektronik ingeniør for ingen ting. 😀

Nu kommer det næste problem så kan ikke finde ud af hvad jeg skal have i af sten. Har overvejet faxe kalk men vil gerne have noget med både store og små huler og gider ikke bygge høje sten tårne vil hellere have nogle store sten i med en masse huler.

Har kigget på Mactan hulsten men synes godt nok de virker en anelse dyre.

Nogle der har nogle forslag ?

KTR — 17. juni 2012, 23:02

Hvad med ganske almindelige gratis mark/strandsten ?

Dette er et af de smukkeste akvarier jeg endnu har fundet på nettet. Nem at efterligne og ingen høje tårne:

http://www.youtube.com/watch?v=FDV2TT55TNo

Getchel — 18. juni 2012, 20:52

#10
Må sige du har ret i det er et flot akvarium ville bare gerne have nogle store sten med huler i som hulsten. Må nok bare have fat i nogle kæmpe kalksten og et murbor og en mejsel og så selv lave hulsten.. *blink*

Getchel — 20. juni 2012, 14:13

Har et andet spørgsmål jeg har indkøbt 2 stk hydor pico 1200 til at trække hver de 2 indvendige filtre. Men regner med der skal være en del mere bevægelse i vandet end de 2400 L/t de laver tilsammen. Hvilken powerhead/ cirkulations pumpe ville i vælge til dette formål ?

Det næste problem kommer så i montering af denne da baggrunden også går ud på sideruderne og man kan derved ikke montere en sugekop på ruden.

Modtager meget gerne forslag til både pumpe og eventuelt måder at montere denne på 😀

niko9260 — 21. juni 2012, 14:23

Hej Gerchel du kunne når du har fundet ud af hvilken pumpe/powerhead du vil bruge skære huld så du bare kan montere pumpen på glasset det har jeg gjordt før og det så fint nok ud

mvh Nikolaj 😉

Getchel — 21. juni 2012, 14:58

#13
Ja det var selvfølgelig en mulighed at gøre det på den måde så man skar hul i pladen så det passede til den fod ens powerhead har bare lidt irriterende hvis man så vil skifte powerhead eller vil montere et mere når baggrunden er sat i og systemet køre.

Har også overvejet en anden mulighed at montere et 2200 L/T powerhead jeg har i en form for boks der så trækker vand fra sit eget hul/overfladevand omme der hvor filteret skal være. Grunden til jeg vil have det i en boks er så den ikke køre på mit HMF filter som i forvejen er trukket af et hydor pico 1200.

De 2 powerhead jeg har på 2200 L/T har en rigtigt kraftig stråle og overvejede at sætte timer på dem så de ikke brugte alt for meget strøm. Og så sætte en eller anden form for forgrening på udskyderen så strålen bliver bredere eventuelt måske tage et udstrømmer rør fra en eheim spandpumpe, da det også ville lave en det strøm i overfladevandet.

Vil bare gerne have en god strøm i vandet så der ikke er for mange døde områder i baljen hvor lort og skidt sætter sig.

SogneprQsten — 21. juni 2012, 15:01

Her:
http://www.tunze.com/149.html?&L=1&C=SE&user_tunzeprod_pi1%5Bpredid%5D=-infoxunter060

Den større model Er meget kraftig.
Og jeg vil personligt mene at denne box vil kunne trække dit akvarium:)

Det skaber et dejligt naturligt syn.

Getchel — 21. juni 2012, 15:11

Er den ikke mere begregnet til saltvand ? Ud over det super fed boks men den koster da også en bondegård 😛 Tror lige det må vente til jeg har fundet mig et job som ingeniør er lige blevet uddannet for 7 dage siden.. 😛

SogneprQsten — 21. juni 2012, 15:13

Nej, det er desværre bare oftes kun saltvands folk der har øjne for det.
De store søer har bølgegang som man vil se på havet.

Det ser altså fantastisk ud når Mbuna eller hulelegere og sneglehuslegere har bølgerne at bevæge sig i.

Getchel — 21. juni 2012, 15:20

Ja helt sikkert og kunne da være en fed ting at få bygget i på et tidspunkt og regner også med at der bliver bygget mere og mere på akvariet som pengene er der. Har også kigget lidt på en Vortech pumpe de er godt nok også fede

Getchel — 10. juli 2012, 13:05

Så er det nye bord ved at være færdigt mangler kun at blive spartlet og malet færdigt 😀 JUHUU
Så skal akvariet bare på plads også

Det nye hjemmebyggede bord

Forfra mangler manling og få monteret de sidste låger og håndtag


Her fra siden


Bagfra der kommer kabel indførings huller i de 2 huller


Kabelskinner monteret inde bag begge skabe så der kun er en 230 V ledning ud af skabets side


De sten der er bestilt hjem til akvariet der er bestilt 8 ialt og de er 40+ cm og de 2 første jeg fik hjem vejede mellem 13-18 Kg og regner med at få de resterende 6 imorgen.


Så nu står den på spartling og maling af bordet og derefter skal akvariet op og stå akvariet er gjort rent og har fået remonteret baggrunden. Derudover skal den perfekte plads til bordet findes da jeg nok ikke lige rykker på det med vand i og det skal stå midt i et rum.

Håber i synes om det. 😀

Martin84 — 11. juli 2012, 21:29

Det er skisme et fint bord du har fået lavet der 🙂. Glæder mig til at se hvad det ender med! 😀

Getchel — 12. juli 2012, 11:16

Akvariet kommer op idag. Dog uden vand der går lige lidt inden der kommer vand i.. Men bordet er blevet malet så skal bare vente på de sidste 5 sten kommer til akvariet, har fået de første 3 så der kommer til at starte med til at være 8 store mactan sten i de ligger på mellem 13-20 kg stykket så de er temmeligt store.. 😛 Men håber det giver et fedt udseende.. Der er sindsygt mange huler i de sten så der burde være god mulighed for at yngel kan gemme sig inde i dem så jeg ikke behøver at have et yngle akvarium. Pt har jeg er 250 L fisk og et 54 L til yngel. De bliver dog lukket ned til fordel for det nye 900 L

Getchel — 12. juli 2012, 20:12

Så fik jeg akvariet på plads og lagt lampen på og de 3 første sten kom i akvariet får 5 mere imorgen 😛

Lige et billed af en af de nye sten på godt og vel 17 kg


Efter maling af bordet.


Og så lige nogle billeder med og uden de første 3 sten. Mangler af få malet det sidste og få monteret de sidste låger på skabet.



Og så lige et billed af den sten jeg synes er den flotteste af de 3 første jeg har fået.

Getchel — 13. juli 2012, 16:05

Så fik jeg de sidste 96 kg sten så har ca 138 kg fordelt på 8 sten så mangler de så bare at blive vasket og gjort klar til at komme i baljen *blink*

Stender — 13. juli 2012, 16:45

Glæder vi os til at se. 🙂

Getchel — 30. juli 2012, 18:47

Opdatering akvariet er nu Idag blevet fyldt med vand og sten og filteret er startet så nu skal det have lov at stå lidt.
Kan desværre ikke uploade billeder fra min iPad så de kommer først senere Idag eller en gang imorgen 🙂

Getchel — 1. august 2012, 16:30

Så lige lidt billeder af det nye akvarium 😀









Der er 2 filtre i akvariet

Højre side:
bioballs og kermikrør og en filtersvamp drevet af 2 Hydor pico 1200

Venstre side:
Stort filter med 2200 L/T med stor filtersvamp

Inde i akvariet er der i venstre side placeret en 2200 L/T pumpe som skyder ud gennem en sten.

Planen er at der skal monteres timer ur på den 2200 L/T inde i akvariet og den ene Hydor 1200 så de kun køre om dagen.

Derudover er akvariet monteret med 4 x T5 rør på 39W forrest 2 Reef White 10000 K og de 2 bagerste som er Gro Lux.

Når alt i akvariet køre bliver der cirkuleret ca 6800 L/T så ca 7,5 gange akvariets volume i timen.

Derudover kommer der formentligt 2 Anubis moder planter i. Derudover skal resten af mine fisk snart i og derefter skal der indkøbes nogle flere fisk.

Er selv rigtigt tilfreds med resultatet men høre da gerne hvad andre har at sige 😀

Zkater-boi — 2. august 2012, 16:27

Det ser super godt ud men hvis det var mig ville jeg nok skifte det ene Gro lux ud med et blåt rør fx.
http://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=12715
Ellers så ser det rigtig godt ud og hvis du køber et blåt så sæt det i midten og længst mod baggrunden og hvis man kan se blåt lys på baggrunden så ryk det lige til 2 forrest , bare et forslag fordi du vil få bedre farve på dine fisk så ser det lidt mere saltvands-look 🙂

Getchel — 2. august 2012, 20:40

Jeg har kun 4 rør i så der sidder 2 og 2.

Kan også være jeg på et senere tidspunkt skifter til ikke planterør men der skal lige tjenes lidt penge først da projektet har kostet en del indtil nu.. HAHA

Skal dog siges vandet er blevet meget mere klart nu hvor de har stået i et par dage..!

Getchel — 18. august 2012, 14:14

Så blev det taget lidt nye billeder







Getchel — 20. august 2012, 22:38

Så fik jeg lavet mig en lille blog på om akvariet hvor jeg har lavet lidt indlæg om de forskellige stadier akvariet har været igennem bloggen kan ses på

Www.getchel.blogspot.dk

Stefanhee — 21. august 2012, 19:38

Hold da op det er flot!!! Må man spørge om dine filtre kører ? Ifht nitrit osv ? Har lige startet et 450 liter op har kæmpe problemer med nitrit.

Getchel — 24. august 2012, 11:19

Nu har akvariet kørt i godt og vel 3 uger og har skiftet vand 1 gang skal igen nu. Mine teststrips viser ingen udslag. Mener dog der var lidt hårdt vandet men det vidste jeg jo godt med de sten plus vandet i forvejen er hårdt hvor jeg bor. Men det tager fiskene jo ikke den skade.

Skal siges filteret blev startet op med Bactosym der er 2 filtre i akvariet på hver omkring 30L det ene køre med Filtersvamp og det andet køre med Bioballs. Derudover tager filtrene også noget overflade vand og er virkeligt overrasket over hvor lidt afføring der ligger på bunden i akvariet på trods af, jeg kun har de powerheads til filtrene i akvariet. Ingen circulations pumper eller noget. Overvejer dog at sætte nogle i når der er sparet op til dem jeg gerne vil have.

Derudover blev en del af bio boldene vendt i filter snask fra mit gamle akvariums spandpumpe for at starte processen lidt op.

Status er PT at akvariet har været med fisk ca 3 uger der kom 12 nye fisk i 3 dage efter de første fisk kom i. Der har ikke været en eneste død fisk eller fisk der så syge ud. Derudover har der ikke på noget tidspunkt været fisk der stod og gispede efter luft i toppen. Alle fisk har svømmet rundt og har en hun der lige har smidt unger plus en anden hun der går med unger. Og så har jeg et par der er helt vilde med yngledans så mon ikke der snart er en mere med skuffe.

Så ved ikke om jeg har været heldig med filteret men ser ud til at køre perfekt indtil videre. Skal dog have skiftet svampe filteret til en stor firkantet filterklods da jeg tror det vil filtrere bedre klodsen er indkøbt så skal bare lige have fundet ud af hvordan jeg vil lave det 😀

Getchel — 5. september 2013, 22:24

Lidt nye billeder.. Der er skiftet fisk ud og rykket om og så monteret blåt LED lys 😀 det er godt nok mobil billeder bedre billeder kommer en af dagene 😀






Og lige et lille billed af mit 530L projekt 😀 kun rengjort skal til at laves færdigt til yngel

schulle76 — 7. september 2013, 09:12

Hej
Angående dit 900L synes jeg at det er rigtig ærgerligt at du har lavet det om, sorry
Jeg var meget vild med den første opsætning, den gav din balje rigtig meget dybde og det er desværre ødelagt ved at samle det hele i det ene hjørne.
Dine hulsten er rigtig flotte og fungere bedst individuelt og uden at skulle vide det, tror jeg du har et bedre flow i akvariet når dine sten er spredt ud.

og personligt hader jeg "hammerslåen" men det er mig i en nøddeskal...

Konklusion: Tilbage hvor du startede 😉

dn25 — 7. september 2013, 10:11

jeg giver #34 ret

jeg syntes det var pænest før

Getchel — 7. september 2013, 12:56

Kan sagtens se hvad i mener med de sten. Problemet er jeg gik fra at have Mbuna til sandsild som jo kræver meget mere sandbund. Hvilket der ikke var med den gamle opsætning. Så der er taget 3 sten ud af akvariet som så skal bruges til det nye..

Derudover gør et mobil billede heller ikke det bedste ved akvariet. Skal se om jeg ikke kan få taget nogle bedre billeder. For det giver faktisk en vildt fed effekt i akvariet med den store stenbunke når man ser det live, især med det blå lys som laver skygger på bunden.

Derudover er min lejlighed sat til salg så gider ikke flytte for meget rundt i det, hvis jeg alligevel snart skal flytte.

Da planen er hus med et indbygget 3000-4000 liters akvarium.

AB — 9. september 2013, 12:39

Hej - det ser flot ud.

Må jeg spørge hvordan du har opbygget filtrene?

Vh Anders

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.