Hvide pletter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gammelgaard — 24. april 2012, 20:36

Hej

Mine fisk har hvide pletter. Jeg har behandlet dem med esha 2000, for ca. 14 dage siden, men nogle
af fiskene har desværre stadigvæk pletter. Jeg har skiftet vand. Jeg har tidligere haft discus, og de har gået
ved en temperatur på 29 grader. Jeg har sænket temp. til 25 grader, og efterfølgende blev fiskene syge.

Jeg skal have anskaffet mig nogle nye fisk, men jeg er bange for, at de også bliver smittet.
Har I nogle erfaringer med esha2000?

AnneH — 24. april 2012, 21:26

Nej, men Faunamor plejer at anbefales til den slags... hvis man har det (eller kan skaffe det). Nogle siger også, at en varmekur kan gøre det, men det har jeg aldrig prøvet. Skulle vist også være ret hårdt for nogle planter.

God bedring med de små. Håber at du finder en løsning

RS2600 — 24. april 2012, 21:58

Varmekuren er som følger, temperaturen over 30 grader i 10 dage, ikke lavere og ikke kortere tid. efter 10 dage sænkes temperaturen gradvis og over nogen dage. Ellers er der nogen plantecentre der sælger medicin mod hvide pletter til damfisk. Hvis det er en stor balje er det måske nemmere med medicinen. Som #2 nævner kan det gå hårdt ud over nogen plantetyper. Held og lykke med fiskene

Brillux — 24. april 2012, 22:05

Esha 2000 har jeg ikke prøvet endnu.

Men jeg har lige kureret mine sorte neon for hvide pletter med "Sera Costapur F".
1. dag dosèr efter anvisning, 2. dag ingen dosis, 3. dag dosèr efter anvisning, 4. dag ingen dosis, 5. dag dosèr efter anvisning. Jeg behandlede ikke 5. dag, der var pletterne forsvundet, så "Sera Costapur F" ser ud til at virke rigtig godt.

gnasker — 24. april 2012, 22:07

Jeg har selv prøvet varmekuren i et 530L akvarie, og mine fisk og alle mine planter klarede kuren, jeg kom også lidt salt i ( uden jod ) og en iltsten der kørte på fuld drøn og den kur vil jeg bruge fremover istedet for at bruge en masse penge til medicin som måske ikke virker alligevel

Svante17 — 24. april 2012, 23:13

Esha2000 er mod svamp finneråd mv. ikke hvide pletter.

Du kan bruge Esha Exit mod hvide pletter og det virker fint.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.