Ny fiske ejer har masser af spørgsmål!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Oester — 21. februar 2012, 11:51

Hey. Er helt ny her og har en del spørgsmål som jeg håber nogen kan svare på :-)

Har købt 11 små fisk som består af:
2 Tiger Barber
3 Gul Barber
2 Rød tetra
3 Norsk flag tetra
1 Slørhale (Sort med kæmpe øjne)

Det var de navne der stod nede ved dyrehandleren. Men måske nogen kender andre navne man nemmere kan søge efter her på nettet? Kan alle disse fisk godt bo sammen? Indtil videre ser det fint ud. Dog havde vi 2 store guld slørhaler som var efter de små. De har så fået deres eget akvarie nu.

Der er et glaslåg på akvariet med hul i hjørnet til at hælde fodder i. Jeg har som sådan fået at vide at de små fisk ikke springer men i morges lå der en Tiger barber på gulvet :-( Er det usædbvanligt? Skal jeg dække hullet til fremover eller?

Kan den ene tiger barber sagtens leve alene med de andre eller skal man til at finde en ny tiger barber til den?

Hvad skal vand temperaturen være? Skal jeg være ekstra opmærksom på temperatur når jeg giver dem nyt vand? Kan også omformulere mig lidt og spørge om hvor hårdføre de egentlig er hehe?

Mvh. Michael

Martin´s mormor — 21. februar 2012, 12:00

tror lige du må skrive lidt om akvarie størrelsen, så kan der vist bedre svares på dine spørgsmål 😉

Cmilton — 21. februar 2012, 12:04

Gå ind under arts beskrivelser, og søg på dem...

catfish — 21. februar 2012, 12:10

Temperaturen er en svær en med den fiskesammensætning, i det slørhalen ikke rigtigt passer ind. 24-25 grader er måske nok mit bedste bud ud fra den fiskesammensætning.

Du har flere stimefisk nævnt, både rød tetra og norsk flagtetra bør gå flere sammen end hhv. 2 og 3 styk.

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10804
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10788
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/?Type=160

Der er lidt læsestof i disse links som du bør nærstudere.

Ang, hullet til fodring, så ja, det har du nok fordel af at dække til, i hvert fald ind til fiskene er faldet til - Hvis de falder til.

MiaC — 21. februar 2012, 12:27

Tigerbarber har det bedst med at være nogle stykker sammen, gerne 4-5 stk. Men de er nogle banditter.
Slørhalen passer ikke rigtig ind, så sæt du denhellere sammen med de andre slørhaler istedet :-)

Pseudo — 21. februar 2012, 13:41

9% af alle fisk har det bedst i stimer, og som MiaC skriver, 4-5 stykker MINDST jeg foretrækker 10 stk og to stimer er kønnere end 20 enkeltfisk, så nærmer vi os jo et hyttefad:-)
Og MiaC, du er en gudbenådet dygtig fotograf, akvariefoto et en stor udfordring:o

FadBamsen — 21. februar 2012, 15:43

Hvor stort er akvairet? Hvis akvariet ikke er ret stort kan det lyder lidt som om du har en smule for mange fisk 🙂

Som nævn er det ikke en god kombination at have din slørhale sammen med de andre fisk du har nævnt, bl.a. fordi slørhaler skal have en temperatur på under 21 grader, de går ofte ikke godt sammen med disse mindre stimearter da de nogle gange kan have en tendens til at snappe i slørhalens finner, og desuden skal de have meget plads. Omkring 70 liter for den første slørhale, og derefter ca. 25 liter per ny slørhale. Dvs: 95 liter til 2 slørhaler osv. deropad.

ps. Din slørhale er garrenteret en "Moor" guldfisk. Eller også kaldet Black Moor, selvom "Moor" faktisk betyder sort.

Køb dig et startsæt på 54 liter (hvis ikke dit allerede er i den størrelse eller mere) skild dig af med slørhalen og behold de andre 😉 Og skaf en malle sammen med hvis det er. De synes jeg er sjove.

Håber du kan bruge det her til noget 🙂
Vh. Fadbamsen

FadBamsen — 21. februar 2012, 15:44

Ups 🙂 Havde lige sprunget over at du havde fået slørhalerne over i et andet akvarie 😀 super god ide

Jesper Green — 21. februar 2012, 17:08

[citat]
Slørhalen passer ikke rigtig ind, så sæt du denhellere sammen med de andre slørhaler istedet :-) [/citat]

Korrekt, slørhaler egner sig bedst til at gå med andre slørhaler.


[citat] ....fordi slørhaler skal have en temperatur på under 21 grader, de går ofte ikke godt sammen med disse mindre stimearter da de nogle gange kan have en tendens til at snappe i slørhalens finner, og desuden skal de have meget plads. Omkring 70 liter for den første slørhale, og derefter ca. 25 liter per ny slørhale. Dvs: 95 liter til 2 slørhaler osv. deropad.[/citat]

Hvor får du den info fra?
Jeg har stykket en guide sammen, ud fra bøger og anbefalinger fra erfarne slørhale holdere.

Temp. og akvariestørrelse som du nævner, passer ikke helt.

Her er den guide:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1615

FadBamsen — 23. februar 2012, 15:39

En engelsk hjemmeside som jeg oversatte fra ?

rene-rasmussen — 23. februar 2012, 15:49

#2 jeg kan ikke se hvordan det hjælper dig med at fastsætte en temperatur ?

når dette er sagt så er det som de andre er inde på ikke en særlig god sammensætning, og der skal man bare huske at fiskehandler, er mere for handel end for fisk 🙂

Men velkommen til denne hobby og side 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.