Møde i KAK d. 14. februar. Hjemmebesøg og fotografering.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
cj — 12. februar 2012, 09:30
Vi fortsætter med vores lidt alternative møderække i KAK og inviterer hermed til næste medlemsmøde.
Dette foregår tirsdag d. 14. februar kl. 19:30 hos Niels Schønberg, Kildetoften 14, Uvelse, 3550 Slangerup.
Aftenens emne er fotografering af fisk og samtidig en opdatering på klubbens studiekredsarbejde omkring dværgcichlider.
Siden sidst er der blevet købt nogle cichlider og disse er blevet fordelt i forskellige akvarier blandt medlemmerne i det storkøbenhavnske område. Vi får en opdatering fra de enkelte på hvordan det går.
Herudover har vi fornøjelsen af at byde Per Kyllesbech fra VATK velkommen.
Per vil fortælle om akvariefotografering og vi skal også prøve det i praksis på et eller flere af Niels´ akvarier.
Per medbringer lamper og blitz-adaptor der passer til de mest almindelige kameraer (Canon, Nikon o.lign.), så folk med disse kameraer kan bruge deres egne kameraer. Andre kan låne Pers eller en af de andres kameraer og få billederne lagt over på en USB-nøgle, hvis de selv medbringer en sådan.
Per tager bærbar PC og fremviser med så vi evt. kan vise nogle af de billeder, der bliver taget, hvis tiden tillader det.
Niels har mange - rigtigt mange - akvarier, så mød op også selvom fotografering måske ikke har din primære interesse. Der er rigeligt at se på.
Ikke-medlemmer er også velkomne efter "først-til-mølle" princippet. Send en mail til steen@kak.dk med tilmelding. Så ved vi hvor meget kaffe der skal brygges.
På gensyn.
Med venlig hilsen
Christian Jørgensen
Formand, KAK, Storkøbenhavns Akvarie Klub
Tlf. 28 74 10 10
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.