Hvide alger i bunden?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dutti — 11. februar 2012, 20:11

Hejsa,
jeg ved ikke helt, hvor dette indlæg egentlig hører hjemme, men altså, jeg har opdaget, at der er begyndt at komme en underlig hvid belægning på dele af bundlaget. Det ser ud til, at det breder sig... 😮 Det ser sådan lidt skyagtigt ud. Akvariet er et Fluval Edge, som jeg startede op i mandags. Har skiftet ca 40% vand hver dag siden, pga nitrit mængden, fordi min fisk er kommet i fra day one.

Er der nogen, der har en ide om, hvad det kan være? Og hvad jeg skal gøre ved det?

Hilsen Dorthe

odille — 11. februar 2012, 21:38

Har du allerede sat fisk i??!!!!!!!!!!!!????
Det er simpelen useriøst.

Park — 11. februar 2012, 21:52

Hvad med et billede? Så er det lidt nemmere at hjælpe 😉

kakaoko24 — 11. februar 2012, 22:50

#1 Som #3 skriver så ville de hjælpe meget med billeder.😉 Det ville også hjælpe hvis vi vidste hvilke bundlag der er snak om.
#2 Ja nok ikke det smarteste at sætte fisk i med det samme, men ligefrem skrive useriøst, syntes jeg er urimeligt. Alle har lavet fejl, og ja man lærer af dem, men derfor behøver man ikke mene folk er useriøse, vel?😉

Dutti — 12. februar 2012, 10:14

@2: tusind tak for dit meget konstruktive svar. Det er virkelig meget brugbart! ... *blink* Jeg har tidligere beskrevet mine grunde hertil. Men jeg kan da godt gentage dem 😉
Jeg fik et lille 5-liters akvarie og fik anbefalet en kampfisk hertil. Det var alt sammen inden jeg havde kendskab til denne side. Sidenhen har jeg jo så lært, at det ikke er nok plads. Derfor købte jeg et Fluval Edge. Samtidig købte jeg et nitrittestsæt og fandt ud af at der var ret meget nitrit i det lille på trods af at jeg skiftede 40-50% vand hver dag. Derfor mente jeg, at det var bedre at putte ham over i det nye med det samme.

@3 og 4: jeg skal lige se, om jeg kan tage et billede af det 🙂
Der er tale om alm natursten blandet med noget hvid kvarts (tror jeg, det er)
Og @4, tak fordi du ikke blot antager, at jeg er useriøs, for som du skriver, begår vi jo alle fejl af og til. Når man så opdager det, må man jo gøre sit for at rette op på det igen 🙂

Lyngs — 12. februar 2012, 10:31

Er det noget der sidder fast på bundlaget eller er det svæv? Er det det sidste er det med stor sansynlighed en bakterie opblomstring. Hvilket ikke er unormalt ved opstart, specielt inden filteret er kørt ind. Sug det så vidt muligt op dagligt, hold igen med fodring, og lad så ellers dit vand modne. Sidder det fast på bundlaget kan det være noget svamp, kan oftest bekæmpes ved at sænke Ph. Dette kan gøres med en kokusskal, tørre skoldede bøgeblade eller forskellige rødder.

Du virker i øvrigt ikke useriøs, tvært imod. Du har begået en fejl, prøver at rette op på det og virker til at have lært lektien om at søge info før handling.😉

Dutti — 12. februar 2012, 10:45

@6: Tusind tak for dit søde svar 🙂

Det virker til at sidde fast på bundlaget. Jeg har ikke lige noget at suge det op med lige pt. Skal man have sådan en "gravelclaener" (ved ikke lige, hvad de hedder på dansk *rødmer*)?

Mht. at sænke ph, så ved jeg, at de har sådan en kokusskalshule ved vores dyrehandler, er det nok? Hvis jeg tager bøgeblade, er det så fint med de tørre visnede blade, som sidder på træerne nu? - hvis jeg skolder dem selvf? Og hvor mange skal man så putte i? Og skal de bare flyde rundt eller skal jeg binde dem fast?

Jeg har lige forsøgt at tage et par billeder af det. De kommer om et øjeblik 🙂

Meng — 12. februar 2012, 13:06

Jeg har samme problem tror jeg 🙁 - jeg skrev et indlæg for nogle uger siden, hvor jeg fik et par svar - det skal så lige nævnes at det ikke er forsvundet endnu - suger det jævnligt op, og gnider det af plantebladene...sidder rimelig godt fast på dem: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1378793

Jeg ville gerne helt slippe af med det - er der nogle gode midler??*uhh*

Dutti — 12. februar 2012, 20:03

Nå, jeg havde så lige lidt problemer med sitet, så billederne kom ikke lige op så hurtigt, som jeg havde planlagt. Men nu prøver jeg igen.
Det var lidt svært at fange på billeder, men jeg håber, I kan se det.





Dutti — 13. februar 2012, 16:47

Lige en lille opdatering, for det kunne godt se ud som om, det er på retur. Det er i hvert fald blevet mindre tydeligt 🙂 Det er jo dejligt, men jeg kunne nu stadig godt tænke mig at vide, hvad det er. Man ved jo aldrig, om det skulle dukke op igen... Så hvis nogen har et bud på, hvad det kan være, så kom endelig med det 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.