Dårligt lys for planter?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ninkaen — 9. februar 2012, 20:42

Hej

Jeg vil gerne stille et spørgsmål hvor fleste ønsker at stille det modsatte. 🙂 Nemlig hvad er dårligt lys for planter? Årsagen er at jeg ikke har nogle planter i akvariet, til gengæld har jeg (mod min vilje) virkelig mange grønne trådalger, der vokser flere centimeter om dagen.
Jeg ved at man kan optimerer hvilke rør man putter i akvariet så det bliver særlig godt for planterne. Men kan man også gøre det modsatte? Man kan selvfølgelig slukke lyset, men så kan man jo ikke se fiskene i akvarie.

Er der nogen der har nogle ideer til hvordan man kan ændre på rørene så trådalgerne får det dårligere og man stadig har lys i akvariet?

Bruger #115864 — 9. februar 2012, 21:39

Tvivler på at du kan bekæmpe trådalgerne ved at installere "dårligere" lys.

Løsningen vil nok istedet være mere vandskift, og at du manuelt fjerner algerne.

Her er lidt om trådalger fra akvarieplanter.dk :

Trådalger minder meget om håralger. De findes tit voksende sammen, men trådalger er længere, og mere individuel. Den vokser ikke i de samme store kolonier. Trådalger bliver op til 30cm lange. De er nemme at fjerne, enten med en blomsterpind, hvor du vikler algen rundt om, og ruller den op ligesom spaghetti, eller med en tandbørste.

Årsager:

Lav CO2
ammonium ophobning - tit pga. for meget roden i bundlaget samt dårlig cirkulation.

Bekæmpelse:

Fjern manuelt, så ofte som muligt. Forstyrrelser virker til at genere algen.
Hæv CO2 niveauet, hvis det ligger i den lave ende. Stabiliser tilførslen hvis der bruges gæranlæg
Nedsæt dosering af mikrogødning, hvis der doseres højt, og væksten ikke er tydelig.
Odessa barben spiser denne alge. Caridina multidendata & Sort Molly spiser den også.
Pletbehandling eller overdosis af Easy Carbo - doser op til 3 gange den anbefalede mængde skulle have en effekt, men gør det med varsel, da Easy Carbo også kan være giftig for fisk, rejer, bakterier og andet liv i akvariet.


Som du nok kan læse, skyldes de tydeligvis ikke forkert lys, men istedet bl.a. dårlig cirkulation.

USB_akvariegødning — 12. februar 2012, 15:53

Jeg har endnu ikke kunnet regne ud hvorfor der skulle komme ammonium i akvariet ved at rode i bundlaget, netop når der er ammonium tilstede er der mere eller mindre perfekte pH værdier i akvariet, der er ikke ammonium i et akvarium med pH-værdier over 7, der er der tale om ammoniak som er langt giftigere, men taler vi om et planteakvarium, så er det påvist at de fleste planter netop helst vil have ammonium fremfor nitrat og ikke nok med det, så er de istand til indenfor samme tidsramme at optage 19 gange så meget ammonium som de kan optage nitrat... grunden til at man ikke gøder med ammonium-stoffer i akvariet er risikoen for at pH svinger over 7 og dermed omdannes til ammoniak og der er der tale om en stor risiko for at slå fiskene ihjel da ammoniak er langt langt giftigere for fiskene end ammonium er..
Så slet og ret vil ammonium i stor udstrækning blive optaget af planterne hvis det er tilstede... og de optager også ammonium i bunden via rødderne...

noget andet er at dårlige opbrugte lysstofrør og forkerte rør til planter vil kunne gøre at planterne lækker kulstoffer/kulhydrater dette i kombination med et dårligt cirkuleret akvarium vil næsten med 100% sikkerhed give trådalger...

87Hundrede — 12. februar 2012, 16:09

Dårlige lysstofrør er hvertfald en god begrundelse til hvorfor trådalger opstår

Det har jeg hvertfald fundet frem til i min tråd på akvariegoedning.dk ;-D

Kører med nogle 9000K Solar Nature rør fra JBl, og de er bare gode til at lave trådalger - for har cirkulation, co2, gødning og alt andet i orden.

Så hvis du gerne vil have lys, uden at få så mange watt at der er chancer for algerne kommer, så købt en par stribs LED. Sammen med en kraftigere cirkulation, vil du kunne give algen væsentligere dårlige vilkår for at vokse.

ninkaen — 21. februar 2012, 23:32

Undskyld jeg først vender tilbage nu.

Jeg er udemærket klar over at lyset i sig selv ikke kan fjerne trådalger, jeg tænkte bare at det kunne have en effekt. Jeg fjerner en masse trådalger ved hvert vandskift, men det kan ikke holde det nede. Plus det er svært at fjerne dem fra sneglehusene uden at forstyrre fiskene for meget, jeg jeg kan ikke fjerne dem alle sammen.
Som jeg også nævner i første post, så har jeg ingen planter i akvariet, så der er ikke nogle planter til at lække kulstof. Jeg vil også umiddelbart mene, at der er ret god cirkulation i mit akvarie, i hvert fald står trådalgerne gladeligt og svejer :p

Jeg har overvejet LED strips, men da jeg har et juwel akvarie med armatur, synes jeg næsten det er fjollet at skifte det ud. Så er der nogle rør jeg kan sætte i som ikke fremmer trådalgerne så meget. Her tænker jeg i forhold til watt, lumen og/kelvin alt efter hvad der nu spiller en rolle.

Der bliver nævnt at trådalger kan skyldes lavt CO2. Dette forstår jeg ikke helt. Er det ikke kun i tilfælde med et planteakvarie, da planterne dermed ikke har de bedste forhold til at "bekæmpe" algerne? Eller vil der rent faktisk kunne hjælpe at tilføje CO2 til et plantefrit akvarie for at holde trådalger nede???

Lyngs — 22. februar 2012, 00:01

CO2 tilsætning vil sænke Ph værdien, hvilket nogle alger ikke bryder sig om. Andre vil gå amok og gro helt vildt hvis der er næringsstoffer nok.

Måske kan du "svitse" dem på sneglehusene ved at hælde noget Easy Carbo i en sprøjte og fordele det direkte på algen.

USB_akvariegødning — 22. februar 2012, 00:57

co2 kan være med til at give alger, især hvis det er langsomtsivende og altså tilføres forholdsvis langsomt, så vil det fungere som en hvilken som helst anden kulstofkilde... især rødder, men også baggrunde og andet plast, sten osv. der indeholder organisk materiale og organisk kulstof er med til at tricke algerne...

Det er ikke næringstofferne, der gør at algerne kommer, det er ophobning af organisk kulstof ... algerne har ligesom alle andre væsner behov for at få tilgodeset deres metabolisme(stofskifte) og det gør de ved at optage næringsstoffer som alt andet levende... hvis algerne skulle trickes specielt af næringsstofferne så ville de jo optræde helt vildt i et velgødet planteakvarium og det er ingenlunde tilfældet.. ok, vil nogen sige, det er fordi planterne udkonkurerer dem ... ja, go morgen, de fleste alger klarer sig egentlig fint med planternes tilstedeværelse hvorom omend osv.. en snak kan der være om det, men det er ikke den egentlige årsag som sådan... fordi planterne også i naturen bekæmper hinanden og evt. ting og sager som de opfatter som fjender kan de øge f.eks. væksten øge deres rodfang for bl.a. at overstige konkurerende planter og dermed tage lyset fra dem og give dem ringere vilkår... men det er sådan set ikke rigtigt aktuelt for algerne ej heller i den forbindelse at folk anbefales at skifte vand med den begrundelse at det reducerer næringsstofferne og dermed mulighederne for at algerne breder sig, altså man forsøger at sulte dem ud...
nu er det så bare sådan at algerne i langt de fleste tilfælde er meget nøjsomme og i princippet kan leve på en sten, som man siger, altså behøver de meget meget lidt næringsstoffer for at fungere..
hvis man oplever at det har en virkning, så er der to ting der er opnået, har man planter er der tilført planterne næringsstoffer så de kan komme igang med deres vækst og ikke længere lækker kulstof, eller man har fået fortyndet en kulstofophobning af en art, der som nævnt kan afgives af flere ting i akvariet...

hvis i ikke tror på den forklaring så prøv at komme bare en kvart eller ottendeldel teske sukker i akvariet, alm. krystalsukker er fint...
sukker er noget af det lettest omsættelige kulstof der findes, det er bl.a. den type planter lækker når de ikke får deres behov opfyldt med næringsstofferne, rødder er planter der er under nedbrydning, nedbrydningen foregår også i akvariet også ofte i et øget tempo pga. den højere temperatur i akvariet og delvis også pga. højere syrekoncentrationer...
Kulstofkredsløbet fungerer og er overalt på den ganske jord og ikke mindst i akvariet og den mindste ophobning af det kan tricke alger og tildels også mange andre mikroorganismer der yderligere kan tricke fænomenet.
Hvis der ikke kommer alger ved at tilsætte sukker til akvariet, så er det ikke vand i har i akvariet men rent syre eller en helt ren basisk opløsning... hvor intet kan leve...

USB_akvariegødning — 22. februar 2012, 00:59

fik ikke lige med at algernes stofskifte er så lille at de nærmest kan eksistere i osmosevand, eller det er tæt på, så mon ikke de er ligeglade med om koncentrationen af næringsstoffer er 10 eller 3o gange så kraftigt hvad skal de med det, når deres stofskifte allerede er tilgodeset... vi andre kan jo heller ikke æde i eet væk.. 😀

USB_akvariegødning — 22. februar 2012, 01:16

nå, ja og lige en ting mere for at underbygge min påstand om at det er kulstoffer og ikke næringsstofferne der giver algerne, så er der flere algetyper der lever i symbiose med cyano-bakterien, f.eks. diatomalgerne, også kaldet brunalger, det gør de bl.a. fordi cyano-bakterien er istand til at fiksere kulstof, ligesom den også kan fiksere kvælstof fra luften...
iøvrigt er der også flere planter der kan yde godt af det, og lever i symbiose med cyano, bl.a. kan hornblad gøre det... det står lidt mere detaljeret i artiklen her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?showall=1 i forbindelse med diatomalger...

Lyngs — 22. februar 2012, 02:42

[citat]nå, ja og lige en ting mere for at underbygge min påstand om at det er kulstoffer og ikke næringsstofferne der giver algerne, så er der flere algetyper der lever i symbiose med cyano-bakterien, f.eks. diatomalgerne, også kaldet brunalger, det gør de bl.a. fordi cyano-bakterien er istand til at fiksere kulstof, ligesom den også kan fiksere kvælstof fra luften...
iøvrigt er der også flere planter der kan yde godt af det, og lever i symbiose med cyano, bl.a. kan hornblad gøre det... det står lidt mere detaljeret i artiklen her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?showall=1 i forbindelse med diatomalger... [/citat]
Jeg ved jo godt hvad du mener når du skriver "kulstoffer": Organiske forbindelser med kulstof i, såsom sukker og kuldioxid. 😉 Men...

Det hedder nu bare kulstof rent og er ligesom brint, ilt, kvælstof, fosfor, kalium, svovl, magnesium og kalcium et makronæringsstof.

Grunden til at der kommer en opblomstring af alger skyldes en ophobning af eller mangel på et eller flere organiske stoffer, behøver ikke være kulstof. forskellige organiske stoffer trigger forskellige alger.

Der findes i øvrigt rigtig mange forskellige slags Cyano bakterier. de findes over alt, i fersk- og saltvand, på sten, i jord, selv i de tørreste ørkener. Uden disse bakterier ville der ikke være komplekst liv på jorden. Nogle er "skadelige" men langt flere er yderst nyttige. De fanger blandt andet den kvælstof planter bruger. Det er en af hovedgrundene til vi putter ler i bunden af vores akvarier, at give bakterier og mikrosvampe grobund så de kan nedbryde organisk stof og "samle" makronæringsstof fra vand og bundfald til vores planter.

Lyngs — 22. februar 2012, 03:03

[citat]...hvis i ikke tror på den forklaring så prøv at komme bare en kvart eller ottendeldel teske sukker i akvariet, alm. krystalsukker er fint... [/citat]
Lige en ting mere. Du kan ikke underbygge dit argument med at det er kulstof og kun det der giver algeproblemer. Det er rigtigt nok at der i alm. sukker (sukrose) er masser af kulstof og at man vil kunne se en voldsom opblomstring af alger hvis man tilsætter en større mængde, forudsat at der allerede er alger tilstede, hvis hovedkilde til vækst er kulstof. Det samme sker dog også hvis man tilsætter f.eks. salpeter (KNO3) og der er alger tilstede hvis hovedkilde til vækst er Kalium eller Nitrat.😉

Ballance mellem de forskellige næringsstoffer, den rette mængde lys, stabilitet og en høj grad af biodiversitet i vand og bundlag gør forholdene optimal for planterne så de optager den næring der er og ikke alger.

ninkaen — 22. februar 2012, 15:44

# 11 Som sagt har jeg ingen planter. Så jeg har ikke mulighed for at få planter til at trices og dermed æde næringsstoffer så algerne ikke kan "spise" dem.

Lyngs — 22. februar 2012, 16:15

[citat]# 11 Som sagt har jeg ingen planter. Så jeg har ikke mulighed for at få planter til at trices og dermed æde næringsstoffer så algerne ikke kan "spise" dem.[/citat]
Det ændrer stadig ikke på det faktum at der enten er for meget lys, en uballance af en eller flere næringsstoffer.😉

Det at du ingen planter har betyder jo så bare at du skal forsøge at holde alle næringsstof værdier nede og ikke have for kraftigt lys (både Lumen og brændetid).

ninkaen — 22. februar 2012, 21:05

#13 Nu nævner du lumen, hvilket jeg ikke har noget forstand på (endnu 🙂 ). Så skal jeg helst gå efter en høj eller lav lumen?
Jeg har for nyeligt skruet brændetiden ned fra 12 til 10 timer. Og der ser ud til at have hjulpet en lille bitte smule.

Lyngs — 22. februar 2012, 21:28

[citat]#13 Nu nævner du lumen, hvilket jeg ikke har noget forstand på (endnu 🙂 ). Så skal jeg helst gå efter en høj eller lav lumen?
Jeg har for nyeligt skruet brændetiden ned fra 12 til 10 timer. Og der ser ud til at have hjulpet en lille bitte smule.[/citat]
Dine fisk er for store til at du kan have en mindre flok Amano rejer gående?

Citere lige mig selv fra en anden aktuel tråd:

[citat]Lumen står for den totale mængde af synligt lys fra en given lyskilde. Dvs. jo højere Lumen jo mere "power" er der på lyset. Har man f.eks. et dybt akvarie eller lavt voksende planter der kræver meget lys er det særligt vigtigt at have rør med høj Lumen. [/citat]

Du skal jo så gå efter en lav Lumen, men farvekoden på lyset kan også være en betydelig faktor. Send en PB med dine specs. W, antal rør, evt kode, mærke og om det er T5 eller T8.

ninkaen — 22. februar 2012, 21:45

Angående rejerne er der ikke problemer. De er faktisk samme størrelse som de største af mine multier. Så så længe de holder sig fra sneglehusene er der ikke nogle problemer 🙂
Men der gør selvfølgelig at de ikke kan græsse alge af sneglehusene, og det er blandt andet derfor det kunne være rart med alternativer til at holde dem lidt i skak.

Lyngs — 22. februar 2012, 21:50

[citat]Angående rejerne er der ikke problemer. De er faktisk samme størrelse som de største af mine multier. Så så længe de holder sig fra sneglehusene er der ikke nogle problemer 🙂
Men der gør selvfølgelig at de ikke kan græsse alge af sneglehusene, og det er blandt andet derfor det kunne være rart med alternativer til at holde dem lidt i skak.[/citat]
Det kan jeg godt se, de ville nok ikek komme i nærheden af sneglehusene. Easy Carbo virker ret godt mod de fleste tråd- og håralger. Specielt hvis man slukker cirkulationen og sprøjter det direkte på området der er angrebet og lader det virke 10-20 min. Har selv brugt det mod pensel og staghorn. Det var helt dødt dagen efter. Det dur så nok kun hvis der ikke er unger eller æg i nærheden.

ninkaen — 22. februar 2012, 22:01

Jeg har noget easy carbo, så det vil jeg prøve. Jeg har før brugt det på sten eller andet dekoration jeg har kunne tage op, og der virker det godt. Men hvordan sprøjter du det på dekorationer under vandet? Og hvordan lader du det virke i 10-20 minutter? Tænder du igen for pumpen efter tiden er gået eller hvordan og hvorledes?

Lyngs — 22. februar 2012, 22:33

[citat]Jeg har noget easy carbo, så det vil jeg prøve. Jeg har før brugt det på sten eller andet dekoration jeg har kunne tage op, og der virker det godt. Men hvordan sprøjter du det på dekorationer under vandet? Og hvordan lader du det virke i 10-20 minutter? Tænder du igen for pumpen efter tiden er gået eller hvordan og hvorledes?[/citat]
Køb en 10/20ml sprøjte (uden kanyle) på apoteket, det er nok den nemmeste måde at administrere det på. Lav så lidt turbulens i vandet som muligt mens du sprøjter det ud over området. sørg for ikke at bruge mere end 2ml pr. 50l vand i baljen og lad der gå nogle dage før evt. efterbehandling. lad det stå uden cirkulation i 10-20 min. og tænd så for pumpen igen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.