Ny forhandler åbner i korsør.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Simpl3 — 7. februar 2012, 12:56

Han holder åbent hus d.11 feb kl 1200, med øl, sodavand og pølser.
Og det er på møllevangen 4220 korsør overfor stadion..

Andre der kommer? 🙂

Bruger #727374 — 7. februar 2012, 13:26

Jeg kommer, har ventet spændt siden tråden d. 11/4-2011 om torsk i tanga akvarie. Er godt nok ikke til tangaer,
men derfor kan det jo godt være en god butik, som formentlig også har andre gode ting, og så er der jo også en
kop et eller andet.😛

mvh. henning.

Simpl3 — 7. februar 2012, 13:28

Han har jo også selskabsfisk og guldfisk osv.
og en masse udstyr forhandler han også.

Hans 6000ltr akvarie skal du dog glæde dig til at se, det ser fint ud.

Albux — 7. februar 2012, 13:31

Har du en adresse?

Bruger #727374 — 7. februar 2012, 13:35

#3 Det bliver nok ikke guldfisk der skal gå men mine Mbunaer, de er jo primært vegetarer 😀
men det bliver spændende at se butikken.

mvh. henning.

Martin´s mormor — 7. februar 2012, 13:41

[citat]Har du en adresse?[/citat]

Det har trådstarter været så venlig at skrive i #1 😀:D

Albux — 7. februar 2012, 13:44

Jammen den er jo ikke helt præcis, der står jo ikke hvad vej nr. er 🙂

Simpl3 — 7. februar 2012, 13:45

[citat]Han holder åbent hus d.11 feb kl 1200, med øl, sodavand og pølser.
Og det er på møllevangen 4220 korsør overfor stadion..

Andre der kommer? 🙂[/citat]
[citat]Har du en adresse?[/citat]

Jeg kan ikke huske husnr, men som sagt så er det på møllevangen overfor stadion..
Det ligger i det første af to aflange huse, og der kommer nok til at være et skilt ved vejen formoder jeg.

Albux — 7. februar 2012, 13:47

Okay, må se om jeg kan finde ud af noget. En sodavand og pølse ville være godt!! 😀

Martin´s mormor — 7. februar 2012, 13:47

overfor stadion mon ikke man kan se butikken.

Simpl3 — 7. februar 2012, 13:48

[citat]Okay, må se om jeg kan finde ud af noget. En sodavand og pølse ville være godt!! 😀[/citat]

http://maps.google.com/maps?q=55.33567,11.144836&num=1&t=h&vpsrc=0&ie=UTF8&ll=55.335662,11.144903&spn=0.001158,0.002822&z=19

Google maps siger nr. 12 ..

Albux — 7. februar 2012, 14:08

Mange tak.

Simpl3 — 7. februar 2012, 18:42

Så lidt 🙂

blizzie — 7. februar 2012, 19:22

Det er jo på den forkerte side af broen mand 😛

Mørup — 7. februar 2012, 20:22

Der må være flere informationer om butikken, evt med hjemmeside osv. så det kunne ende med et stort fremmøde. *blink**blink**blink*

Simpl3 — 7. februar 2012, 22:06

Han har vist ingen hjemmeside, så vidt jeg ved.
Men kig forbi, manden er sku flink, og skaffer hvad man skal bruge.

louisebeauty — 8. februar 2012, 19:37

bump

Crahbek — 11. februar 2012, 10:01

Det lyder fedt - jeg kigger sgu forbi!

Nogen der ved hvad hans udvalg kommer til at være?

Albux — 11. februar 2012, 11:26

Øv øv, mine forældre skal til begravelse, så jeg kan ikke! 🙁

JohnnyNr5 — 11. februar 2012, 11:27

#17 Til en start kan du jo kigge lidt i tråden her: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1261660

Sidst jeg talte med manden, og det er godt nok et stykke tid siden og meget kan jo være ændret, var planen at der ud over tanganyika skulle være lidt af hvert, incl guldfisk som allerede nævnt i tråden. Tror dog ikke jeg siger noget forkert ved at påstå at kærligheden primært ligger i Tanganyika 😉

Crahbek — 11. februar 2012, 11:32

OK - tak for info - håber der er lidt af hvert - ellers er det ikke så skidt at min kærlighed for cichlider vokser - det største problem er bare at overtale min bedre halvdel til at jeg også skal have en tank med dem.

@Albux - er det fordi du mangler kørelejlighed? Hvis ja, hvorfra?

Albux — 11. februar 2012, 11:37

#21 Det kunne være dejligt, men jeg bor i Kalundborg og det er et stykke fra Korsør, men tak fordi du spørger! 🙂

Crahbek — 11. februar 2012, 11:52

# 22 Det var da så lidt - lidt god karma skader aldrig. Men ja, Kalundborg lidt for langt fra både Sorø og Korsør.

Albux — 11. februar 2012, 18:00

Nå, hvordan var det der ovre? Hvilke fisk havde han?

JohnnyNr5 — 12. februar 2012, 16:30

#24 Hvad der var i akvarierne var lidt svært at se, for de mange mennesker der stod i vejen 😀 I den tid jeg var der, knapt en time fra kl 12 af, var butikken virkelig godt besøgt skal jeg hilse og sige.

Som forudsagt ligger fokus klart på tanganyika, men der ud over er der da en hel afdeling med en blandet landhandel af mere almindeligt sete akvariefisk. Jeg hørte også at man i butikken er velvilligt indstillet overfor at modtage bestillinger, så det meste skulle vel kunne lade sig gøre.

Naturligt fokuspunkt var forståeligt nok det store @ 6000L's akvarie, og selv en rimeligt forhærdet amerikaner som jeg (jeg er altså ikke stortilhænger af stenakvareier:)), må overgive sig der. Efter at have stået og suget indtryk til mig i en ti minutters tid, satte jeg mig på hug foran det, og en ny dimension dukkede op. Det er, up close and personal, fandeme et flot stykke arbejde! Videoen i den tråd jeg længere oppe linker til yder det ikke retfærdighed, hvad da også vil være svært på film tror jeg. Det skal ses folkens, og naturligvis især for jer der i forvejen er tanganyikanørder 🙂

Til mit eget hjem kunne jeg godt drømme om noget i stil med naboen til det store akvarie, et i sig selv imponerende 1850 (så vidt huskes)liters med en fantastisk dybde. Surt skillingerne meget langt fra er til den slags, og mit gulv formentlig ville forsvinde under mig hvis endelig jeg vandt den store gevinst og købte et 😀

Kort sagt: Det her er ikke standardvaren for dette område, det er helt sikkert 🙂


Jeg var der som nævnt kun knapt en times tid i går, primært fordi der var så mange mennesker at det kneb med at finde en plads hvor man kunne stå i fred. Mit klare indtryk er dog at det var en succes. Pølserne forsvandt lige så hurtigt som fadene blev bragt ind (props til madmor mv, for de bedst tilberedte pølser jeg længe har fået!🙂), musikken spillede, og der var rigeligt at skylle efter med. Der var sgu gang i den. Opgaven som vært blev løftet til ug. Jeg håber butikken kommer til at klare sig lige så godt. Som vestsjællænder er det sgu lækkert pludselig at have så kort til noget af det vi ellers har skullet rejse til KBH eller fyn/jylland for.

Albux — 12. februar 2012, 16:54

Mange 1000 tak for svaret! 🙂
Så må jeg se om jeg kan komme derned en dag, men er der nogle der kender åbningstiderne?
Det er 6000 liter akvarium lyder helt fantastisk!
Er der nogle Malawi cichlider dernede eller er det kun Tanganyika?

Bruger #727374 — 12. februar 2012, 17:00

Tror sgu du var en af dem der stod i vejen 😉 var der også fra 12.00 til 13.15 og ja, godt arrengement, pølser, øl
osv. mange flotte tangaer, og ligeledes selskabs afdelingen er også af fin kvalitet og til rimelige penge. Men, men
ikke 1 eneste malawi, lidt synd for en malawi mand som mig. 🙁 Men alt i alt en fin butik, med en god kvalitet. 🙂
Prøvede at tage nogle billeder med mobilos, det er nok en lidt broget kvalitet

mvh. henning

alex4604 — 12. februar 2012, 17:00

det kan helt klart betale sig at tage derned de har et pænt stort udvalg af cichlider blandt andet et par forskellige arter sneglehuslegere :Dog der var en masse flotte ferskvandsfisk blandt andet rødhale labeoér og scalare 😀! de havde dog et meget lille udvalg af pumper men det kommer vel i takt med at de har været åbnet lidt tid. så det sted kan jeg godt anbefale

JohnnyNr5 — 12. februar 2012, 17:14

#27 Den har du helt galt fat i Henning. Du stod formentlig i vejen for mig 😛

Du har i hvert fald ikke fanget mig på billederne kan jeg se, men eftersom alle stod i vejen for alle, kan det da meget vel være at vi har været ved at støde sammen et par gange eller tre. Let at komme rundt uden at banke ind i en anden var det sgu ikke 🙂

Du har ret.. Malawi må man pt gå andre steder hen for at finde, og det nuværende udvalg gjorde da heller ikke at jeg kom hjem med noget nyt til mit sydamerikanske akvarium (overvejer dog stadig de flotte rødnæser jeg så). Der skal ikke herske tvivl om at der er mest at hente for tanganyikafolk pt, men det kan jo være det ændres over tid, når butikken får føling med kundegruppens behov.

#26 åbningstider fik jeg dumt nok ikke spurgt til.

Bruger #727374 — 12. februar 2012, 17:24

Tror nu alligevel på at du var en af klodserne, da jeg måtte kasere en hel del billeder af folk der hober sig op,
de kunne ligeså godt været taget på en tilbudsdag i føtex. 😀 Går og håber at hans malawi afd. bare ikke er
kommet på plads endnu, den kunne jo lige stå der hvor de super gode musikere var. 😛

mvh. henning.

JohnnyNr5 — 13. februar 2012, 00:34

Lagde du mærke til hvad der var bag musikerne? Store kar til guldfisk og så'n noget stads. Malawierne høre i mine øjne til i bedre selskab end det 🙂

..og ja.. Det kunne godt minde om at der havde været gang i noget køtilbud 😀

Albux — 13. februar 2012, 00:46

Ved i om han har åbent i den her uge, eller om han holder fri?

Bailey123 — 15. februar 2012, 17:58

Hvis det er denne forretning (hvilket med hensyn til adresse ikke fremgår af hjemmesiden) så er åbningstiderne her : http://akvarie-huset.dk/abningstider

Albux — 15. februar 2012, 18:00

Mange tusinde tak!

JohnnyNr5 — 15. februar 2012, 18:50

Som skrevet til Bailey i den tråd hvor forretningen her blev efterlyst, vil jeg kraftigt anbefale at du ringer inden du ta'r turen fra Kalundborg Albux. Som det klart fremgår er siden meget langt fra færdig, og jeg ville lige sikre mig at åbningstiderne så rent faktisk passer, inden jeg kørte de 50km.

Bailey123 — 15. februar 2012, 19:11

#35 Ja det er jo i og for sig en god ide at ringe, men til hvilket nr ??

JohnnyNr5 — 15. februar 2012, 19:33

Jeg ville starte simpelt, med at søge efter et nummer til biksen, eksempelvis på krak.dk: http://www.krak.dk/firma/akvariehuset:1702019/4220-kors%C3%B8r Der er da hele to numre at vælge i mellem, så mon ikke man skulle kunne få hul igennem 🙂

Bailey123 — 16. februar 2012, 15:19

Jeg har lige været derovre og talt med Kim / Akvarie-Huset.

Åbningstiderne i hans flotte forretning er som følger :

Ma - To fra kl 15.00 til 18.00
Fredag fra kl 12.00 til 18.00
Lø + Sø fra kl 10.00 til 16.00

Mobil nr. 40 88 92 94

OBS : I denne uge er der ½ pris i butikken

Simpl3 — 22. februar 2012, 16:48

[citat]Tror nu alligevel på at du var en af klodserne, da jeg måtte kasere en hel del billeder af folk der hober sig op,
de kunne ligeså godt været taget på en tilbudsdag i føtex. 😀 Går og håber at hans malawi afd. bare ikke er
kommet på plads endnu, den kunne jo lige stå der hvor de super gode musikere var. 😛

mvh. henning.[/citat]

Ta en snak med ham, han vil gerne bestille hjem til dig, hvis du mangler noget.
Men du skal huske, priserne er lidt højere end ved fx. brugt salg, da det er VF han leverer.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.