Kokosnød huler

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kiki — 1. februar 2012, 17:36

Ja hvordan bikser jeg nemmest en hule sammen ud af et par kokosnødder?

Tænker jeg vil have en hel nød, med et stort hul i midten. Sådan at fiskene kan svømme ind og ud. Men hvordan får jeg så lige kokosen ud (og gerne så den er spiselig)

Og ellers er det vel bare at save en nød over, fjerne kokosen, lave et rundet hul og plumpe det i akvariet?

Og hvilket værktøj skal jeg bruge for at lave store nok huller? Et bor og så en rundet fil?

Bruger #381101 — 1. februar 2012, 17:44

Her er en artikel som jeg har skrevet om det:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1380

Dusetagu — 1. februar 2012, 17:55

Hvis du bor i nærheden af ikast har jeg nogen du kan få

Kiki — 1. februar 2012, 18:03

Tak, og hvad er et kopbor så lige? (ja ja det er den helt store håndværker,der skal i gang her).

Ser jo ellers rigtig nemt ud.

Dusetagu: tak for tilbuddet. Men nu har jeg allerede købt nødderne og og besluttet jeg vil forsøge mig selv. Men det kan jo være jeg vender tilbage, når det er gået galt ;0)

mipe — 1. februar 2012, 18:06

www.gotfred.com/mallehule.html 😉

Demodam — 1. februar 2012, 19:09

Jeg kan godt lide at hullet ikke er flot boret og helt afrundet, så jeg flækkede en kokosnød, og der hvor jeg gerne ville have ågningen tog jeg fat med en bidetang, og brækkede et stykke af, så får man et fint ujævnt hul - så skal man nok lige save/file de værste skarpe kanter, så fiskene ikke river sig.
Da det kom ned i akvariet gik mine Kribensis igang med at grave så hullet kom til at passe til jeres smag... dvs. så lille som muligt, så mallefar ikke kan komme ind.

Kiki — 1. februar 2012, 19:28

Ja det må gerne ser lidt naturligt ud. Tror jeg forsøger at banke et hul i midten af en. Kan vel bruge en skruetrækker og derefter en bidetang og fil.

Manden har lige oplyst,at vi ikke har sådan et kopbor. Og det billige går jo lidt af, hvis der skal købes en masse værktøj først.

Men vi skal nu alligevel i Silvan i weekenden, så kan jeg jo kigge efter det jeg skal bruge.

Og ellers tager jeg bare den med at save enden af. Det er da nemt.

rene-rasmussen — 1. februar 2012, 19:36

Ellers kig i Harald Nyborg hvis du har sådan en i nærheden.. Efter et fuglehus sæt.. Det kostede vidst 30kr og er udemærket til småopgaver.. ;-)

Kiki — 1. februar 2012, 19:40

Smart. Og bor i Købenavn, så det meste er jo i relativ nærhed.

KasperK/Lolland — 1. februar 2012, 20:04

Hvis man holder kokosnødden afslappet med den ene hånd og gør som vist i filmen går det pærenemt!

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Ingen grund til det store skyts. Køkkenredskaber er rigeligt. Blot husk, at æggen på kniven ( den skarpe side ) skal vende væk fra nødden!

BittenBlom — 1. februar 2012, 20:38

#10
Lige præsis!
Jeg gjorde det på samme måde - brugte dog bagsiden af en hammer (Som var spids) og det tog dog lidt flere slag - men det var bestemt IKKE besværligt... 😎

Kiki — 1. februar 2012, 20:42

Må jeg lige afprøve. Tak for det.

Har alligevel også allerede en forstuvet finger med skinne på, så hvad gør en til hvis jeg rammer forkert:P

Kiki — 4. februar 2012, 16:56

Så er der sørme to huler i tanken. Lavet udelukkende med mine køkkenknive. Hvor svært kan det lige være.

Tak for vejledningen alle sammen:)

Kiki — 4. februar 2012, 17:00

Nå ja og min lille killi han er allerede flyttet ind i den ene hule. Nu har jeg så lige fisket hunnen ud fra bag ved min baggrund og håber hun i stedet flytter ind i nødden også. (og de to små fise kan sagtens komme ind og ud fra bagbaggrunden selv)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.