Hjælp! Discus dør (tilsyneladende) uden grund..

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

DItte_Hallig — 15. januar 2012, 16:57

Nu har vores 250 l akvarium med 10 discus kørt upåklageligt i over et år. Men for fire dage siden begyndte den ene discus at skrante og nu er fire af vores flotte fisk døde.. :-( Herudover en håndfuld neon, to apistogramma og noget andet småskravl.

Hændelsesforløbet:

Fik tre sommerfuglecichlider (electric blue) fra dyreforretning sidste weekend. Den ene var tydeligvis syg, men lever dog endnu.

Onsdag begyndte den ene discus at ændre farve. Den var mørkere end normalt og ville ikke spise. Den havde også moderat hurtigere respiration. Ingen fejl på slimhinder, hvid afføring eller plamager eller huller i hovedet. Den lignede sig selv, bare mørkere.

Torsdag lagde jeg mærke til vores pigeon blood heller ikke spiste. Den holdt sig bagest i akvariet, men ellers havde den ingen sygdomstegn.

Fredag morgen fiskede jeg dem begge op. Døde.

Lørdag kørte vi til vores lokale discuspusher med billede og vandprøve. Der var ikke forhøjet nitrit i vandet, og billedet viste en ganske rask discus. Vi fik Aquamor med - muligvis kunne sommerfuglecichliderne, vi havde købt, have bragt bakterier ned i vores akvarium. Jeg puttede, som anbefalet, et brev i vandet i går.

Og her i dag har jeg så endnu to nye discus med præcis samme symptomer - de ligger på bunden og gider ikke spise. I desperation har jeg renset filteret.

Kan nogle af jer kloge hoveder derude please hjælpe mig, så ikke alle vores fisk dør? Hvad kan være galt?

De bedste hilsner,

Ditte.

Bruger #593897 — 15. januar 2012, 17:29

Det var da surt. Hmm, der kan være flere muligheder. Prøv at se her: http://www.discus-dummies.dk/Sygdomme.htm

SAC — 15. januar 2012, 21:36

Jeg har ikke set på linket, hvor det rigtige svar sikkert står. Men jeg vil gætte på en form for sot, som jeg også har oplevet - især når jeg har været for doven med at skifte vand. 10 discus + diverse andre fisk i et 250 liters??? Er det ikke også rigeligt???

lawmichaelsen — 16. januar 2012, 14:39

Jeg vil også gerne se 10 discus i et 250. Kunne du få lagt et billed ind?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.