Juwel filtersystem fanger fisk - nogen forslag?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
stargazer — 13. december 2011, 14:25
Jeg har opstartet et nyt Juwel Rio 300, hvor jeg har sat noget BTN slimline baggrund op for 3 ugers tid siden. Der er kommet en del alger nu, og jeg har derfor, til at starte med, købt lidt sugemaller (ancistrus dolichopterus). Men nu kan jeg godt se, at der er en designfejl i mit akvarium. Allerede fire-fem timer efter jeg satte dem i, kunne jeg finde tre styk oppe i toppen af filtersystemet. *skeptisk* De kunne fiskes ud med net og lever fint videre, heldigvis.
Problemet er at Juwels indbyggede filtersystem har et vandindtag i bunden, som ikke er dækket af en riste. Mit spørgsmål er nu hvad andre gør? Jeg er endnu ret ny akvarist, så jeg er lidt på bar bund. Har søgt på nettet, men har ikke fundet andre med dette problem. Jeg har prøvet at lægge grus i et dybt lag rundt om vandindtaget, men det er som at mallerne hurtigt finder ind alligevel.
Jeg vil helst fortsætte med den det indbyggede filtersystem indtil videre, men ved godt, at mange anbefaler at benytte et udvendigt. Der kommer jeg måske også til, men lige nu vil jeg bare have det jeg har til at fungere.
Jesper Green — 13. december 2011, 14:27
stargazer — 13. december 2011, 14:54
stargazer — 13. december 2011, 15:41
Filter- og pumpekassen sidder monteret her på siden:
Jeg har lagt grus op ad mine slimline baggrunde, så de mellemrum der er, bliver fyldt ud, men indtil videre har en fisk formået at grave sig ind alligevel. Måske skal jeg fylde hele hulrummet med grus?
Der er to huller op i bunden af filtersystemet. Det ene går op til filteret, og det andet går op til pumpen og varmelegemet. De er svære at fotografere, men måske kan de lige ses.
Hele akvariet. Der er en del alger i øjeblikket, men det er også ret nyt endnu.
Jesper Green — 13. december 2011, 19:26
Kan du ikke montere plastik net over hullerne med silikone?
Guldhammer9 — 13. december 2011, 20:57
Jeg kører pansermaller og sugemaller i det nu, og der er ingen indtil videre der er kommet ind i filteret.
Jeg har bare sat min slimline baggrund helt ned til bunden og så en tykt lag bundlag, og det virker med mine maller og neonfisk.
stargazer — 14. december 2011, 09:24
I første omgang vil jeg prøve med et tykkere gruslag. Min slimline-baggrund går også helt til bunden, men der er et mellemrum mellem pladerne; den ene plade var overskud, da jeg skar bagsiden til, og så syntes jeg, at jeg lige så godt kunne bruge den til at skjule filtersystemet yderligere, selvom den ikke var helt bred nok.
Jeg satte vores næsten-fuldvoksne Crossocheilus siamensis (siamesisk algeæder) i akvariet i går. Den er for stor til at komme i vanskeligheder. Forhåbentligt kan den opdrage mallerne til at opføre sig ordentligt! 😛
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.