Slørhaler, ancistrus, corydoras... 5 paleatus for mange i 112 l. ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

sakana_ga_suki — 1. december 2011, 23:02

Hej alle sammen!

Dette er mit første indlæg her på siden, men har fulgt debatterne i lang tid, og har nydt rigtig godt af de mange råd. Så vil gerne starte med at sige tusind tak! Tror I har reddet mange af mine fisk fra en ulykkelig skæbne 🙂

Startede selv ud med en bowle og to slørhaler + ancistrus malle (big mistake!!!). En lang historie, to bowler, uendeligt mange vandskift, et 54 l. akvarium og flere døde fisk senere, har jeg nu anskaffet et 112 l. akvarium.
I alt går der:

2 slørhaler (begge hanner)
2 ancistrus (en flot han, der lige har fået en lille dame)
2 mysteriesnegle
8 corydoras panda
5 corydoras paleatus

Var det en idé at skaffe mig af med de 5 paleatus? De er nye (ligesom 4 af pandaerne) Har netop læst de kan blive 7-8 cm! *blink* Fyren i butikken sagde, de højst ville blive så store som pandaerne. Hvornår lærer jeg dyrehandlere intet ved om fisk?! *skeptisk* Det kommer nok hen ad vejen...

Indtil da håber jeg I kan hjælpe 🙂.
Lad venligst være med at skrive hvor synd det er for mine slørhaler. Den hårde tone i debatten om slørhaler og mangel på plads, er det eneste, der har afholdt mig fra at oprette en bruger langt tidligere.
På forhånd tak!


Mvh CSO

Bruger #381101 — 2. december 2011, 00:15

Problemet med det du har er, at du har blandet varmtvandsfisk og koldtvandsfisk sammen. Plettet pansermaller kan godt gå på en køligere temperatur, men det kan de andre maller ikke. Slørhalerne skal selvfølgelig også gå i koldt vand.

sakana_ga_suki — 2. december 2011, 01:10

Tak for svaret 🙂
Jo tak. Har været en del slørhale indlæg igennem efterhånden. Men du har en pointe omkring pandaerne 😐. Hmm... så du vil anbefale, at jeg kun går over til de plettede eller...?
Pandaerne virker ellers ikke til at mistrives. De er dem, der har holdt i længst tid, og efter de er blevet flyttet, har de lagt æg stort set hver uge. De er også rigtig aktive? Måske har jeg bare fået nogle af de mest hårdføre.

Bruger #381101 — 2. december 2011, 01:16

Når temperaturen er for lav til mallerne, så virker deres fordøjelsessystem ikke ordenligt. De svækkes derved og kan pludselig begynde at sygne hen.

Jesper Green — 2. december 2011, 09:22

Hejsa

Jeg har lige en slørhale guide til dig, hvis det har interesse?
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1615

Jeg vil også lige advare dig ang. dine ancistrus....de kan finde på at angribe slørhalerne om natten.
Dette har jeg selv oplevet, med flækkede slørhale finner som resultat:(

Hvis du får tid, så vil jeg gerne se billeder af dine slørhaler 🙂

sakana_ga_suki — 2. december 2011, 13:24

Hey Jesper!

Tak for linket! Jeg skal være ærlig og sige, jeg ofte har skelet til din guide, siden den blev oprettet 🙂. Tror specielt fiskene har været glade for de forskelle fodringsforslag du er kommet med 😀

Har også brug for gode råd til at fodre udenom slørhalerne, hvis du får tid?
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1350817

Ja, min hanmalle er med tiden blevet et rent monster. Ikke kun af udseende, men den er utrolig territorial, hvilket var én af mange grunde til jeg opgraderede. De stakkels slørhaler skulle bare se på træstammen før mallen fór ud efter dem (har lige anskaffet hunnen). Det skete konstant i et 54 l. Slørhalerne har dog aldrig fået revet finner itu. I hvert fald ikke i en grad man kunne se?
Du har vel ikke et billede af finnerne fra dengang? Så skal jeg være mere påpasselig med det i fremtiden.

Skal nok lige se om jeg kan få uploaded nogle billeder 🙂

Jesper Green — 2. december 2011, 16:02

Foder er en af grundene til, at slørhaler ikke anbefales sammen med andre fisk.
De vil altid spise foder indtil der ikke er mere og flyver tilsyneladende på maden
uanset hvad tidspunkt på døgnet det er 🙂

Malleproblemet bør tages meget seriøs, da det kan ende med døde slørhaler.
Min angreb om natten når slørhalerne lå stille på bunden og sov.
Nedenstående billeder er fra en af de første gange.
Da det var værst havde fisken på billederne (Buller) fået knækket "masten" som holder hans rygfinne oppe.
Det så slemt ud og han var også blodig....heldigvis har han ikke nogle permanente mén.
Det tog ham dog nogle mdr at hele efter jeg fandt en andet hjem til mallen.


Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.