Nyt filter i kørende akvarie ??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

wendyshah — 10. november 2011, 10:26

Halløj.

Jeg har lige købt et indvendigt hjørnefilter fra Unimati http://www.unimati.biz/product.asp?product=3177
Og glæder mig til at modtage det en af dagene 🙂
Men sætter jeg det bare ned i akvariet som jo allerede er igang, og starter det eller skal jeg tage nogle forbehold.
Jeg har lige sat fiskene i akvariet,
og så bestemmer den pumpe som sad deri sig for at dens sugekopper ikke længere gad virke 🙁
Så efter en masse bøvl så bestemte jeg at det skidt gad jeg ikke mere, og har så bestilt det her hjørnefilter.

chilip — 10. november 2011, 10:37

Lad dit nye hjørnefilter køre sammen med det gamle filter en 14 dages tid. Så burde det være indkørt, og du kan derved fjerne det gamle.

kheller — 10. november 2011, 13:44

Du kan også rense det gamle filter i en spand med vand. Altså klemme alt snasket ud af det. Og så sætter du det nye filter ned i spanden og lader det køre en times tid, til vandet er klart igen. Så har du transporteret bakterierne over i det nye og det er klart til at køre i akvariet.

wendyshah — 10. november 2011, 15:17

Super.
Tak for jeres svar. 🙂

JohnnyNr5 — 10. november 2011, 15:31

Så længe det bare er sugekopperne der ikke virker, og filteret stadig kører, kan du som allerede skrevet vælge om du vil lade det nye filter køre sammen med det gamle i en periode, eller om du vil vaske det nye filters filterelement i snasket fra det gamle. Du må bare ikke slukke det gamle før du bruger det nye, da de gavnlige baktusser så dør, og i stedet forvandles til en temmelig ækel og giftig suppe du i hvert fald ikke kan bruge til noget (andet end evt at slå dine fisk ihjel).

Hvis ikke besværet med de defekte sugekopper er al for slemt at bøvle med, vil jeg dog anbefale at du lader begge filtre køre samtidig. Det ta'r længere tid ja, men du får en stille og rolig overgang og er sikker på at en gavnlig baktussekultur når at dannes inden du fjerner det gamle filter.

wendyshah — 11. november 2011, 11:24

Nu skal det her filter jo stå på bunden af akvariet,
så "roder" jeg bare rundt i akvariet med fiskene i ?
Det vil jo nok forurene vandet lidt ikke, skal jeg så skifte vand ? (selvfølgelig kun noget af det)

chilip — 11. november 2011, 13:29

#6 Hvis det at du roder rundt i bunden vil føre til en forurening af dit vand, så er det fordi der er nogle uhensigtsmæssige kemiske processer i gang i dit bundlag.

Mon ikke du mener at der bliver rodet "skidt" op i vandet, og det derfor ikke bliver pænt at se på..?
Dette skidt vil langsom lægge sig igen, gerne i løbet af et par timer, og så kan du ikke længere se at du har haft rodet i bunden, så rod du bare væk.

Der burde, som sådan, ikke være grund til at skifte vand, blot fordi du kommer en ny pumpe i akvariet. Men hvorfor ikke slå 2 fluer med et smæk, og så etablere pumpen samtidig med dit vanlige vandskifte.
På den måde for du ikke våde fingre 2 gange, og dine fisk vil også blive lidt "gladere", da de jo bliver lidt stressede hver gang du roder i akvariet.

wendyshah — 11. november 2011, 13:42

chilip >> Tak for dit svar.
Jo mente netop at det bliver beskidt når man roder i bunden.
Jeg slår 2 fluer med et smæk. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.