flytning og deling i 2 akvarier
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
mariaroemer — 9. november 2011, 08:03
Jeg skal flytte om lidt tid og jeg har læst flere af de poster og artikler jeg kunne finde herinde om at flytte mit akvarie (54 l), men der er lige et par ting jeg gerne vil høre jeres mening om...
1) Jeg synes det lyder fornuftigt at lade fiskene faste i et par dage før flytningen, men jeg har levendefødende tandkarper og dermed yngel i akvariet. Kan de tåle at faste som de voksne? Jeg har lovet min nabo en del af ynglen, så jeg vil jo gerne give ham fisk der overlever 😀
2) Jeg skal "dele" akvariet i to: jeg har 4 Ancistrus unger (ca. 2 mdr. gamle) der skal over i deres eget akvarie når vi flytter over i den nye lejlighed. Alle de andre dyr skal blive i det samme akvarie. Jeg havde tænkt mig at gemme min. 2/3 af vandet. Så ville jeg dele det mellem de to akvarier. Derudover har jeg af uransagelige årsager meget stort held med mine planter, der bare vokser og vokser og sætter stiklinger overalt. Så dem ville jeg også fordele mellem de to akvarier. Jeg skal altså have 1 akvarie delt i 2. Vil det være nok bakterier til at starte et nyt akvarie?
3) Jeg regner med at kunne bevare mit nuværende filter, da jeg kun skal flytte over gården, så det vil kun være ude af drift i ca. 15 min. Jeg sætter alle mine fisk i en murerbalje og sætter både planter, rødder og filter med ned i den 😀 Op på en sækkevogn og så afsted. Vi flytter kun fra stue til stue. Så reelt vil filteret kun stå stille i den tid baljen bliver tranporteret. Tror i det kan overleve det?
Ud over det vil jeg meget gerne høre om erfaringer med både flytning og deling af alvarier 🙂
mange hilsner
Maria
jesper k. n. — 9. november 2011, 08:16
2 det er der rigligt vand til
3 et filter kan være slukket i en timme uden at der sker noget
mariaroemer — 14. november 2011, 07:20
Nu har de 5 L144 unger fået deres eget akvarie, og er helt overstadige. De flintrer rundt, undersøger og er i hele baljen. Det er skønt at se! Nu får de 14 dage, og så får de selskab af en lille flok Corydoras Habrosus. Det skal nok blive godt.
I det andet akvarie er der blevet tyndet kraftigt ud blandt både Platyer og Spenops, og det er godt. De nyder tydeligvis også at have fået mere plads. Så må de leve med at være på absolut foder-minimum i et par dage endnu.
-Maria
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.