100% nybegynder søger gode råd.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
sjaske — 31. oktober 2011, 10:25
Jeg er igang med at sætte mig ind i det at opstarte et akvarium ved bl.a at læse bøger om akvarier, samt følge med her på debatten.
Jeg har tænkt mig at købe et akvarium på 128-160 liter (afhængig af pris).
Er der nogen der har et godt råd til indretningen af et akvarium. Jeg har tænkt mig at starte med et selvskabsakvarium, da jeg har indtryk af det er det smarteste, når man er absolut nybegynder.
Jeg har ikke besluttet hvilke fisk der skal i endnu, men jeg tænker nogle fredelige flotte fisk og nogle "flotte" maller. Gode råd modtages gerne.
I øjeblikket er jeg optaget af, hvordan man indretter akvariet, så der er pænt og spændende at se på.
Jeg er helt klart til planter, dog ikke for meget.
Hvad kan jeg bruge for at få et spændende akvarium?
En rod, en sten-opsætning, høje planter, små planter? Gode råd modtages meget gerne.
Hvordan med bundlaget? Er der noget med at specielle farver, lys, mørk giver en bestemt effekt, som man skal være opmærksom på?
Hvis du/i ellers har gode råd, som er vigtigt at være opmærksom på når man starter op, så kom endelig med dem. Jeg er lutter øren:)
Sølz — 31. oktober 2011, 10:44
Lyngs — 31. oktober 2011, 12:40
Siden her er selvfølgelig også fremragende så længe man er lidt kilde kritisk.😉
gesefuna — 31. oktober 2011, 15:01
jo større balje jo mere passer det sig selv
tror mange bliver skræmt væk fra akvarie hobbyen pga de starter for småt 🙁
JohnnyNr5 — 31. oktober 2011, 15:17
Mht hvad du gør for at indrette akvariet: Smag og behag er meget forskelligt. Det jeg synes er top$, kan du meget vel synes er uinteresant. bedste råd er derfor: Kig på forkellige akvarier. Tropicas side om allerede foreslået er en af mulighederne. En anden er brugernes akvarier her på sitet (menupunkt "Brugere" i menulinjen foroven, og vælg så "bruger akvarier". I det hele taget: Søg bredt efter den type du sigter mod, og lad dig inspirere af dem du kan li'. Forvent ikke at du kan smække et prisvindende akvarie sammen første gang, hvad da også er ligegyldigt. Du skal i gang, og få samlet nogle fede oplevelser med hobbyen 🙂
Den konkrete indretning: Når du har lagt dig fast på n ide, og fået anskaffet hvad du å end skal bruge til indretningen, er det absolut bedste råd: Giv tid, og vær ikke bange for at prøve dig frem. Altså: Prøv med en opstilling, og lad den bundfælde sig ved at du går og ser på den i lidt tid. Enten sker der det at du falder pladask for den, eller også er der noget der ikke føles helt rigtigt. Er det ikke helt som du vil ha' det, justerer du, giver igen tid og ser. Vær ikke bange for at rive hele lortet op, hvis du løber sur i den oprindelige ide. På den måde kan du stille og roligt skyde dig ind på hvad der ser rigtigt ud for dig, og chancerne for at du bliver tilfreds med resultatet er langt bedre.
Held og lykke med det. Lækkert at se en der er i gang med at spørge inden der bliver handlet, fremfor at dukke op herinde efter fejlkøbene er gjort, og panikken hersker. Thumbs up for det 🙂
Jokkex — 31. oktober 2011, 15:20
En ting jeg vil anbefale dig meget kraftigt er og kigge artsbeskrivelse her på siden inden du køber fisken har jeg altid gjort og gør jeg stadig
Villa — 31. oktober 2011, 15:31
Har nu besluttet mig til at rykke op til 530 liter, så har lige købt sådan et. Hvilket selvfølgelig har kostet mig mere end 6000 kr.
Var det i dag jeg skulle starte, så ville jeg nok købe brugt og have sparet lidt penge. Der kan hurtigt gå mange penge til fisk, planter osv. Og er man uheldig, så vælter det hele. Mine regnbuefisk åd alt hvad jeg kom i akvariet. Derefter var det mine kribensis der åd alt. Så man skal ikke tro på alt hvad man hører. Nogle planter visnede væk, og andre voksede op i mine lysrør og ud af akvariet.
Mine maller lagde æg og kribensis fik unger, som jeg ikke lige havde forudset. Æggene blev ændt og ungerne med, eller røg i filteret. Jeg havde jo ikke forstand på det, og ej heller noget yngleakvarie at få det over i.
Mange synes også at man bør have et karantæne akvarie til nye fisk. Det havde jeg ikke, så var uheldig at få hvide pletter hvilket gjorde at alle mine fisk døde. De så ikke ud til at fejle noget da jeg gik i seng, men samtlige røde neonfisk lå døde i overfladen da jeg stod op.
Måske ikke lige det du ville hører, men det er lige hvad jeg havde lyst til at bidage med. Jeg har nu haft akvarie 10 år og føler mig stadig som en noget uviden nybegynder 😛 Men har da fået lidt erfaringer med tiden.
Pøj pøj med det ( ' ' , )
sjaske — 1. november 2011, 06:48
Tak for jeres input. Det er rart at vide, om man går den rigtige vej:)
Det er fedt at høre om jeres gode og knapt så gode erfaringer.
Så kom endelig med mere, hvis i har noget på hjerte.
Bruger #818377 — 1. november 2011, 07:25
Som de andre tilslutter jeg mig også at det er en rigtigt god ide at du starter med et 100L+ akvarie.
Med hensyn til indretning er der et par generelle råd jeg kan give:
1: Planlæg indretningen, gerne med en skitse. Søg inspiration på nettet, feks :
http://www.pbase.com/plantella/naturesoilstepbystep3
Eksemplet her er et decideret planteakvarie, og det skal man bruge lidt mere udstyr for at holde kørende, men principperne i indretningen kan man godt bruge, i,e. placering af sten og planter, samt udformning af bundlag. Han bruger kun sten i dette akvarie, men man kan sagtens bruge rødder eller en kombination til at opnå lignende indretninger. Hvis man ser på det færdige resultat kan man ligesom fornemme dybden som det skrånende bundlag samt den åbne midte kombineret med de beplantede sider giver.
2: Sørg for at du har alt hvad du skal bruge før du går igang - så er det nemmere at få et godt resultat første gang
3: Placer sten i grupper af ulige numre, d.v.s. 3, 5 osv, og gerne i forskellige størrelser.
4: Brug een slags sten til indretningen - Flere slags i samme akvarie giver typisk et rodet indtryk
5: Lad bundlaget skråne op mod bagruden i akvariet - Det giver dybde. Há f.eks. 4-5 cm bundlag forrest, og 10-15cm bundlag bagerst. Det giver også god grobund for planterne. Brug sten og rødder til at "holde" på bundlaget, så det ikke udjævner sig selv for hurtigt.
6: Med hensyn til rødder : sørg for at afskårne ender ikke kan ses. Man skal normalt bruge flere rødder end man lige regner med. Jeg bruger gerne 4-6 større rødder + et antal mindre i et 128-160L akvarie.
7: Med hensyn til planter : Store planter bagerst, mellem planter som mellemgrund i midten, og små planter forrest. Man kan godt placere nogle høje planter i siderne af akvariet til at skjule evt. teknik.
8: Brug mange hurtigtvoksende planter til at starte med : Hygrophila arter samt Rotola rotundifolia er gode at starte med.
Go fornøjelse :-)
Bruger #818377 — 1. november 2011, 07:29
Cryptocoryne wendtii green og brown
Valisneria
Anubias
Java bregne
Ludwiga repens
Dahl1 — 1. november 2011, 09:04
http://akvariedyr.dk/hvilkefiskskaljegstartemed.html
http://akvariedyr.dk/opstartafakvarie.html
M.Boberg — 1. november 2011, 09:55
men syns nu heller ikke det er så besværligt som de fleste siger med malawi cichlider, de er altså også nemme, man skal bare sætte sig ind i hvad de som basis kræver af mad, sand osv. Er overbevist om man ikke skal være helt sindsygt pyldret, tror fiskene har det bedre hvis man ikke roder for meget..
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.