For store fisk i akvariet?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gamleolga — 24. oktober 2011, 19:40

Hej fiskevenner

Jeg er blevet den meget lykkelige ejer af et 54 l. akvarium med en masse dejlige fisk. Jeg købte de første 10 fisk samme sted som jeg købte mit akvarium og alt tilbehøret dertil, i Bonnie Dyrecenter. Herefter købte jeg 5 fisk i Zoo Zity. Ekspedienten i Zoo Zity fortalte mig, at de fisk jeg havde købt hos Bonnie Dyrecenter ville blive for store til mit akvarium med tiden (- kampfisk), men at de nye jeg købte hos ham ville passe fint. Jeg opsøgte så den første dyrehandel og spurgte ham om pladsen. Han mente, at det var et spørgsmål om etik hvor meget plads man mente, at fiskene skulle have, men sagde ikke noget mere præcist. Han mente ikke der var noget problem i at holde de fisk jeg har i mit akvarium. Nu er alt dette her med fisk meget nyt for mig, så jeg har meget svært ved at vurdere hvad jeg skal gøre. Hvad mener I?

De fisk jeg købte hos Bonnie er:
1 slørhale
5 glasmaller
1 spøgelsesfisk
2 blå guramier
1 kampfisk (han)

De fisk jeg købte hos Zoo Zity:
1 albinosugemalle
3 platyer
1 lille stribet fisk som jeg ikke kender navnet på (skulle vist ikke blive så stor)

Jeg håber I kan hjælpe mig

revilo — 24. oktober 2011, 20:00

Slørhale og blå guramier skal i hvertfald ud. De bliver alt for store til det lille akvarie

Ito-Frederiksen — 24. oktober 2011, 20:06

Ligeledes skal spøgelsesfisken (hvis det er den de kalder "Black Ghost) også ud.

Gamleolga — 24. oktober 2011, 21:02

Ja, jeg har også hørt, at spøgelsesfisken er en rovfisk og derfor vil spise de andre når den når den rette størrelse. Fiskehandleren i Bonnie forsikrede mig om, at man godt kunne have en slørhale i mit akvarium, da den tilpasser sig størrelsen og ikke har brug for meget plads. Jeg har dog også hørt, at de skal have min. 80 l. Hvad mener I?

TangaThomas — 24. oktober 2011, 21:06

Det er løgn og bedrag. Fiskens indre organer vil stadig vokse og faktisk blive for store til kroppen. Desuden er slørhaler koldtvandsfisk og kan blive 25-30cm.

revilo — 24. oktober 2011, 21:11

uanset hvad skal den slørhale og de blå guramier enten tilbage til dyrehandlen eller også skal de over i et større akvarie. mindst 200Liter

Gamleolga — 24. oktober 2011, 21:16

Puha, det er godt nok en ærgelig dyrehandler! Jeg tror ikke de vil have fiskene tilbage, da de selv mener det er forsvarligt at holde dem sådan. Min slørhale bliver nok rigtig svær at komme af med, da den lige har mistet et øje.

Gamleolga — 24. oktober 2011, 21:24

Men mener I så at jeg kan vente med at sælge dem, eller at de bare skal ud i noget større med det samme?

revilo — 24. oktober 2011, 21:28

slørhalen skal ud i noget større meget snart. for kroppen stopper måske med at vokse men det gør indvoldene ikke, så du skal ikke vente alt for lang tid men altså du kan godt holde dem i noget tid

Gamleolga — 24. oktober 2011, 21:33

Okay. Hvad med glasmallerne? Er der nogen der ved noget om dem?

Gamleolga — 28. oktober 2011, 18:41

Så er guramierne blevet solgt. Jeg er stadig i tvivl om glasmallerne. Er der nogen der har erfaring med disse fisk?

Bruger #433600 — 28. oktober 2011, 18:46

Hvis det er samme art kan du læse om dem her:

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11115

Marcel s — 28. oktober 2011, 19:06

Iøvrigt er slørhalen en koldtvandsfisk. Den egner sig ikke til at gå ved den temperatur som de andre skal gå ved.

Mykaczor123! — 28. oktober 2011, 19:52

Hvis den der "spøgelsesfisk" er en Black ghost, skal den ud. For det første skal de gå en flok på ca. 5 stykker. For det andet bliver de meget store! Op til en halv meter *doh*

Kehaan — 28. oktober 2011, 21:18

Jeg har sendt dig en privatbesked Gamleolga 🙂

Gamleolga — 28. oktober 2011, 23:29

Mange tak for de mange fine svar. Jeg vil nu fremover være meget grundig før jeg køber en ny fisk og ikke være så pokkers naiv. Jeg prøver hurtigst muligt at komme af med fiskene, så de kan få det bedre et andet sted. Jeg må nok også komme af med glasmallerne, da det er det der anbefales i artsbeskrivelsen, og da der ikke er nogen der har modsagt det, er det vel det bedste.

Dahl1 — 28. oktober 2011, 23:36

Måske du kan få lidt ud af mine erfaringer også, du er ikke den eneste der er gået ud af en dyrhandel med fisk der ikke passer til dit akvarie: http://goforjoy.com/hvilkefiskskaljegstartemed.html

Gamleolga — 29. oktober 2011, 10:45

Tak 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.