hvad for nogle fisk har jeg!? :)
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
RHK — 19. oktober 2011, 13:45
Må nok heller starte med at skrive at jeg er Nybegynder med stort N og derfor opretter jeg denne tråd.
Det drejer sig sådan set om at jeg har anskaffet mig et akvarie for et stykke tid siden og der fulgte nogle fisk med derudover har jeg så køb nogle flere fisk osv.
Mit problem er at jeg ikke aner halvdelen af navnene på de fisk jeg har og det er temmelig upraktisk når jeg godt kunne tænke mig at vide noget mere om hvad de kræver, hvad de spiser og generalt bare hvordan jeg får dem til at have det godt. 🙂
Beklager at billederne måske ikke er så skide gode men det er jeg sikker på ikke er en forhindring for jer Fiske "eksperter" 😉
Desuden har jeg nogle orange/sort stribet snegle spisere (Mener de hedder noget med regnbue)
Og en malle som har "Skæg"
Kom endelig med Ris/Ros til mit akvarie.. Som sagt er jeg nybegynder og kunne da være rart hvis i kunne give mig noget inspiration til hvordan jeg kunne gøre det endnu pænere. Bl.a hvodan man måske kunne skjule pumpe ud/indgang 🙂
kom frisk.
Mvh.
RHK
Kåre — 19. oktober 2011, 13:58
Pelvicachromis pulcher (Kribensis cichlide, han)
Hasemania marginata (Kobbertetra)
Pterophyllum scalare (Scalare, smoke variant)
Puntius tetrazona (Sumatrabarbe)
Pterogoplichtys gibbiceps (Sejlfinne-sugemalle)
Carassius auratus (Guldfisk)
RHK — 19. oktober 2011, 14:09
Hvad syntes du om "indretningen" af mit akvarie? noget der vil kunne gøre bedre!? - Både til fordel for fiskene og til fordel for mig selv? 🙂
RHK — 19. oktober 2011, 14:13
Min cichlide er sådan lidt speciel og på en måde lidt aggresiv overfor andre fisk i baljen. Kan det skyldes at den måske er lidt ensom? - Dens mage døde desværre da jeg skulle hjem med fiskene 🙁
Kåre — 19. oktober 2011, 14:35
Indretningsmæssigt er det jo meget et spørgsmål om smag og behag. Men jeg kan fortælle dig man det normalt giver det bedste resultat hvis man forsøger at flytte elektronikken helt bagud i akvariet. Derefter vil man normalt opbygge beplantning så den er højest bagtil og gerne er tæt og går helt op til overfladen. Derefter skal beplantning gradvis blive lavere jo længere du kommer frem imod forruden og midten af akvariet. Det giver mest dybde og fiskene får noget at skjule sig i.
Desuden ville jeg nok afskaffe den lavasten du har liggende. De er en evig kilde til alger.
Din cichlide er ikke ensom, for fisk har ikke følelser. Den er territorial, hvilket betyder at den forsøger at etablere et territorie ved at jage andre fisk væk fra dens område. Det hjælper ikke med en hun, men med din fiskesammensætning kan du sagtens sætte en hun derned. Det vil dog, som nævnt herover, være klogt med nogle planter, da hannen så ikke hele tiden kan se de andre fisk og derved føler han skal forsvare sit territorie. Jeg vil dog bemærke at din Kribensis ikke er det bedste eksemplar jeg har set, de fåes altså en del kønnere.
RHK — 19. oktober 2011, 14:50
MEN hvis jeg flytter mine planter om bag ved, vil de så ikke skabe problemer med pumpen og termostaten?
Problemet er også lidt med mine planter at de guldfisk æder alle de "Fine" planter 😐
er der nogle planter der er "Bedre" end andre til at gemme sig i?
Hold k... hvor er jeg glad for du siger de skaber alger for dem har jeg store problemer med!
Mine scalare bilver højst sandsynligt givet væk til en kammerat da jeg syntes de er grimme og kunne godt tænke mig noget andet i stedet for dem. Har du nogle forslag til hvad jeg kunne erstatte dem med? Kunne godt tænke mig nogle som har nogenlunde samme størrelse, ikke nødvendigvis samme form men bare nogle der er lidt større end de andre fisk og gerne med lidt farver?
Og hvad mener du med det sidsté du skriver? - Siger du min fisk er grim?? 😉
Kåre — 19. oktober 2011, 15:02
Kunne du ikke skaffe dig af med de guldfisk? Det er altså ikke verdens bedste akvariefisk?
Hvis du har store problemer med alger skal jeg lige spørge; hvilke lysstofrør har du i armaturet og hvor mange? Hvor længe er lyset tændt? Får akvariet sollys?
Alle planter kan jo bruges til at gemme sig i hvis bare der er nok af dem, men hvis jeg skal anbefale nogle planter der er nemme at holde uden at man skal ud i det helt store cirkus med CO2 og diverse typer gødning må det være:
Vallisneria, Hygrophila polysperma, Diverse cryptocoryner, Echinodorus bleheri og Ceratophyllum demersum.
At du vil af med scalarene kan jeg godt forstå, og normalt ville jeg foreslå f. eks. perlegurami i stedet, men dine sumatrabarber er ikke de nemmeste fisk at sætte sammen med andre, så du skal have noget der ikke har for store finneforlængelser.
Jeg siger ikke den er grim, men problemet med en fisk som Kribensis er at de er blevet opdrættet meget ukritisk i mange år og man derfor ofte støder på eksemplarer der kun er en skygge af de fisk Kribensis kan være. Se fisken på linket herunder, det er også en Kribensis han.
http://t1.ftcdn.net/jpg/00/16/22/36/400_F_16223693_13GDUOLD3EHIqbvaKOgu047g9UEFJDCA.jpg
RHK — 19. oktober 2011, 15:18
Uhh det med lysstofrør der må jeg nok vende tilbage når jeg kommer hjem men der er 4 rør i alt.. Måske er det et dumt spørgsmål men er det ikke lige meget hvad det er for nogle? altså de giver jo fint lys!?
De perlegurami du snakker om kunne faktisk godt være en mulighed, de er da meget pæne! Hvor store bliver de og de skal vel bare have flage foder som resten af mine fisk?
Hmm det forklare måske at mine guldfisk til tider har fået bidt lidt af halefinen af..
hold da op den er en del pænere end min! :O Kan man med fordel sætte 3-4 stykker sammen i et akvarie eller vil det skabe problemer i forhold til det med territorie?
Og så har jeg kigget på Aulonocara sp."Fire fish" kan de finde sig til rette i mit akvarie tror du? - Har hørt at Cichlider skulle være lidt aggresive?
Kåre — 19. oktober 2011, 16:16
Lysstofrørenes farvetemperatur har stor betydning for planternes trivsel. Så tjek lige hvilke rør du har.Jeg er glad for Aquarelle og Power glo og evt. aquastar. Farve 865 eller 965 er også gode.
Perlegurami bliver 12-15 cm., men de kræver at du kommer af med sumatrabarberne. Ellers får de prygl.
Det bedste med hensyn til Kribensis er et par i et akvarie af den størrelse som du har, ellers slås de for meget. De er som sagt territoriale.
Aulonocara er flotte, men det er Malawicichlider og vil bestemt ikke passe i et selskabsakvarie. Så skal du vælge kun at have Malawicichlider. Ellersgiver det en masse ballade.
Jeg ville hvis jeg vardig skaffe mig af med sumatrabarber og guldfisk og evt.den enlige kobbertetra, og så se om ikke jeg kunne finde nogle mere rolige fisk, eller totalt lægge om til et Malawiakvarie.
chilip — 19. oktober 2011, 16:17
Når du nu kigger på Aulonocara sp.: http://cichlids.akvariefisk.dk/species/search/?SearchString=Aulonocara+sp.
Så vil du se at det er en cichlide fra Malawisøen i Afrika, og det er der ingen af dine andre fisk der er. Derfor er det heller ikke anbefalelsesværdigt at sætte disse fisk sammen, da de har meget forskellige behov der skal dækkes. Her er det værd at tage med i overvejelserne, at de flotte billeder du ser af flotte fisk på nettet, allesammen er fisk der trives i miljøer hvor der naturlige behov er tilgodeset.
En anden god tommelfingerregel når du kigger billeder af ønskefisk er, at de miljøer du kan se fiskene har på billederne, skal være tilsvarende det du kan tilbyde dem. Og de billeder du googler frem af firefishen er, stort set, alle som et taget af en fisk der lever i et stenakvarie.
Og så er jeg enig med Kåre med hensyn til guldfisken. Enten et rent guldfiskeakvarie, eller ingen guldfisk overhovedet. 😉
chilip — 19. oktober 2011, 16:20
Den ser sådan her ud:
RHK — 20. oktober 2011, 09:29
Jeg skal helt sikkert læse op på hvordan de forskellige fisk skal passes og hvordan man kan sammensætte de forskellige fisk!
haha tror ikke jeg bliver særlig populær når jeg skal indfange kærestens guldfisk! - jeg syntes ellers de er meget pæne! 🙂
Spørgsmålet er så bare om de kan dumpes i en have dam eller om fiske manden skal have dem retur? - altså hvis de skal i haven skal det selvf først være næste år når det er lidt varmere!
Så det vil sige man kan ikke have malawicichlider og firefish sammen!?
#11 nej jeg har heller ikke haft nogle billeder af dem før her til morgen! - De er lidt generte når man kommer for tæt på! 🙂
Men se nu her hvad jeg fangede her til morgen! 🙂
RHK — 20. oktober 2011, 09:30
Det skal så også siges at den fisk som jeg sidst havde yngel med er sammen med sine unger! alt andet er synd syntes jeg.
chilip — 20. oktober 2011, 14:26
Firefishen er en Malawi-cichlide, så den ville du godt kunne have gående med et bestemt udvalg af andre Malawier. Til gengæld er der ikke nogle af dine nuværende fisk der er fra de afrikanske søer, og derved kan du ikke have dem gående sammen med Malawier. 😉
Med hensyn til den specielle pleje, så kan der igen ikke generaliseres.
Prøv engang at søg på Malawi i artsbeskrivelserne, så vil du så hvor mange cichlider der er at vælge imellem, bare fra den ene sø. 😉
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.