Hvide prikker!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

missermis — 30. september 2011, 15:04

Hej Alle

Jeg er en meget frustreret akvarieejer der lige har købt en gang stimefisk af 15 neonfisk og 5 røde phantom tetra. Jeg købte dem i lørdags, de virkede raske, glade og i god stand, men i tirsdags begyndte en af phantom tetraerne at få hvide prikker og onsdag var alle de små fisk ramt. Jeg har behandlet siden tirsdag med Esha 2000 og EXIT kombineret da det blev anbefalet da esha tager en bred del sygdomme, her iblandt parasitter, og EXIT skulle bidrage til effektiviteten, men det har bare ikke hjulpet 🙁 der er nu 4-5 neonfisk tilbage og 3 tetraer da der var et alvorligt mandefald inden jeg tog på arbejde i dag. Jeg ander ikke mine levende råd, jeg ar haft hvide prikker i akvariet en gang før, men fik hurtigt bugt med dem. Det er hver gang stimefiskene der rammes, aldrig mine store fisk, jeg har lige fået testet vandet og alt var perfekt i værdierne, så hvorfor bliver de syge? Hvad kan jeg gøre for at de skal blive raske? Og for at undgå det her sker igen?

Wabun — 30. september 2011, 15:13

Hej...
Det kan være sygdommen Ichthyophthirius multifilis.
- Kan behandles med Faunamoor. 🙂

Læs nærmere her: http://www.stmc.dk/ichthyop.htm

missermis — 30. september 2011, 15:29

Er det bedre end det jeg bruger? Læste mig til herinde at det skulle virke ligesom faunamor :S

Bruger #593897 — 30. september 2011, 15:30

Der kan være tale om en resistent udgave af Ichthyophthirius. Men fortsæt medicineringen så de får medicinen i 5 dage i alt (det er meget normalt at det tager lidt tid), og skru temperaturen op til 31 grader i en uge - Den temperatur kan parasitterne ikke klare.

missermis — 30. september 2011, 16:23

Hej Louise

Kan fiskene tåle 31 grader? :/ og kan du sige mig hvorfor de pletter kommer? Er der noget jeg kan gøre forebyggene så det ikke sker igen?

Bruger #593897 — 30. september 2011, 16:32

#5: Det kommer typisk ind med nyindkøbte fisk eller bryder ud hos fisk, der i forvejen (af en eller anden grund) er svækkede. Nogle fisk, som fx neonfisk, er mere modtagelige over for det end andre. Både neonfiskene og tetraerne burde kunne klare 31 grader - i hvert fald meget bedre end de kan klare parasitterne. Du skal bare sørge for at der er godt med ilt i vandet (bevægelse i vandoverfladen). Hvad er temperaturen nu?

missermis — 30. september 2011, 19:32

Hej Louise

Der er pt næsten 29 grader så jeg skruer op 🙂
Kan jeg gøre noget når jeg køber nye fisk for at undgå det bryder ud?

Bruger #593897 — 30. september 2011, 20:36

Hej Katja.

Fint. Hold de 31 grader en uge, og skru derefter gradvist ned til 25, eller hvad du nu har normalt.
Der er nogen, der sætter nye fisk i et særligt karantæne-akvarie de første par uger, men ellers må man bare se på om de ser sunde ud og krydse fingre. 🙂

missermis — 1. oktober 2011, 10:46

Hej Louise

Tak for det 🙂

Har desværre ikke mulighed for et karantæneakvarie så det må gå på gefühl

AndersGS — 11. oktober 2011, 09:39

Indlægget er flyttet fra 'Havedam - Sygdomme' til 'Akvariesiden.dk - Sygdomme' af AndersGS

USB_akvariegødning — 11. oktober 2011, 14:44

En god ide er , at kontrollere med et rimeligt præcist termometer, at du har opnået den rette temperatur, for kommer du under de 30 grader, så virker kuren ikke. De fleste varmelegemer med termostat er ofte flere grader misvisende..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.