Opstart til krabbe - Pseudosesarma moeshi
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Serbie — 21. september 2011, 20:37
Jeg fik i går en sød lille krabbe, da jeg ikke kunne bære at han skulle kasseres ellers. Sagen er bare den at jeg ikke ved en fløjtende fis om akvarier, krabber og des lign. Så håber på en venlig erfaren sjæl der ude (eller to) har mod på at hjælpe mig lidt på vej. 😀
Billede af ham nedenfor, i tilfælde jeg har fat i det gale navn, og så er han nu sød når han blæser bobler ^^
Lige nu bor han mutters alene i et mini akvarie... sådan 20cm på alle leder. DET går jo slet slet ikke.
Har set til at han kan kravle op på en sten og få luft i det ene hjørne, derudover har han en lille mospude og en træpind jeg har lavet hule med.
Fik en også lille varme plade dims med, så han i det mindste ikke fryser foreløbigt (til jeg får bygget nyt hjem til ham).
Så vidt jeg kan forstå trives de bedst ved en 26°c
Min. tre krabber sammen
Godt med huler hist og her og plads over vandet også
Min plan er at få et større akvarie til ham, gerne med låg og lys. Han skal have nogle venner, men hvor mange krabber trives bedst sammen, og er det bedst med udelukkende hunner til ham? Ved han vist nok myrdede og åd den anden han, som han boede med før 😮
Kan man komme alle krabberne samtidig ned i det nye hjem, eller skal man gerne være lidt strategisk der?
Hvilken str. akvarie er anbefalelsesværdigt?
Kan man have andre dyr med krabberne, fisk måske? Eller vil de bare stresse/æde hinanden?
Hvor ofte skal de fodres, og noget foder oftere end andet... eller?
Ja i det hele taget, er der andre ting jeg skal tage højde for, så jeg er sikker på bedst mulig trivsel?
OG lige en ting, jeg kar kat, og de er velsagtens nysgerrige på krabber af natur, så min idé er at få mig et akvarie med låg.
Men kan de trives, hvis det er næsten helt tillukket? Hvis dette ikke er optimalt, modtager jeg gerne ideer til, hvordan man holder kattepoterne langt væk fra indersiden af akvariet 🙂
Ideer (evt billeder) til indretning og dekoration modtages gerne. Links til gode butikker modtages også hjertens gerne.
Faldt over det her, som jeg syntes er rigtig flot 😛
MIN KRABBE <3
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.