Nyt nano - et par spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TangaThomas — 13. september 2011, 13:10

Hej folkens.

Jeg har lige bestilt et nano akvarie til min lille lejlighed, da jeg ikke helt kan undvære akvariehobbyen.
http://www.aquael.pl/index.php?option=com_content&view=article&id=167&Itemid=313&lang=en - et af disse, på 30l.

Jeg regner med at skulle have en lille flok galaxy rasbora (8 stk, eller noget i den stil) eller en lille flok corydoras pygmaeus. Måske endda begge.
Derudover skal jeg selvfølgelig have de obligatoriske rejer. Jeg vil gerne have nogle rejer der kan yngle, men helst ikke RCS. De må gerne være lidt anderledes. Synes selv CRS og nogle af de andre rejer er rigtig flotte, men såvidt jeg kan se vil de alle gerne have blødt og surt vand. Er de helt umulig at opdrætte i almindeligt ledningsvand fra Århus C? Har læst mig frem til at PH'en er omkring de 8.

Af indretning kunne jeg også godt tænke mig et rigtigt flot beplantet akvarie med nogle sten og en flot rod. Desværre er lyset jo ikke det bedste. 11W 6500K. Der følger bundlagsgødning med, men ud over det regner jeg hverken med at tilføje CO2 eller gødning. Er det helt umuligt at få flotte små forgrundsplanter, som mere eller mindre "dækker" bunden uden bedre belysning og CO2?

Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang. Jeg har desuden bestilt BTN - Nanoakvarier på biblioteket som jeg skal læse lidt i :-)

Mvh. Thomas

Rousing — 13. september 2011, 14:20

kan jeg til lade mig at spøger hvad du har givet for det og hvor henne:)

TangaThomas — 13. september 2011, 14:32

480kr (med porto på 14.20 euro) hvor der følger bundlagsgødning og grus med på Ebay.de

Rousing — 13. september 2011, 14:39

ok tak for hjælpen:)

Jan Persson — 13. september 2011, 14:54

Akvariet er, efter min mening, alt for lille til galaxy rasboa.

silasus — 13. september 2011, 15:08

har samme lampe der er på sådan en, og min HC cuba vokser rigtigt godt, men mit akvarie er også lidt lavere, du kan købe en ekstra lampe af de samme til omkring 175 kroner og så skal det nok vokse.. ellers kan du få fat på forskellige mosser der også kan danne tæpper.. ja crs og cbs vil ikke trives i det hårde vand, du kan købe forskillige reje soils, som får ph'en ned uden du skal røre en finger..

TangaThomas — 13. september 2011, 15:12

#5, det var ikke et spørgsmål, men jeg skal da tage det op til overvejelse.

#6, Dét var interessant. Det vidste jeg ikke. Det må jeg hellere lige kigge lidt nærmere på.

TangaThomas — 13. september 2011, 15:20

Nu har jeg søgt lidt og har f.eks. fundet dette: http://www.rejeshoppen.dk/product.asp?product=1034
Er der nogen der ved hvor effektivt det er? Er det nok til at få hårdt Århus vand til at være godt nok til at CRS rejer formerer sig?

Bruger #687873 — 13. september 2011, 16:55

#7 Du bør i allerhøjeste grad tage det op til overvejelse omkring Danio margaritatus - det er en meget svømmeglad fisk, og 30 x 30 cm er for lidt! Jeg er helt enig med Jan Persson - spørgsmål eller ej. Kig evt. på nogle af de små boraras-arter, f.eks. er Boraras brigittae rasende flot i farverne, og en stime af dem ville være superflot i dit nanoakvarium.

Eleocharis acicularis kan måske trives under dine lysforhold, prøv lige at tjekke det. Den kunne sagtens udgøre en del af bunddækket.

TangaThomas — 13. september 2011, 17:18

#9 Okay. Det lader til at der er delte meninger om dette. Jeg stoler på jer, og så må jeg jo finde noget andet.

TangaThomas — 14. september 2011, 20:28

bump.

silasus — 15. september 2011, 13:19

hvad vil du mere have svar på 🙂

Bruger #936237 — 15. september 2011, 14:08

Danio elsker at drøne rundt i overfladen hele tiden. Tænk i stedet på en kampfisk eller geddetandkarpen Epyplatis dagetis til nano-akvarier. Eller kun rejer, krebs og snegle. Måske nogle Oto'er.

TangaThomas — 15. september 2011, 15:33

#12 evt flere eksempler på plantearter (hvis der er nogen).

Kampfisk er ikke lige mig. Er kommet lidt i tvivl om fisk igen. Har netop læst lidt i Back to nature - nanoakvarier. Der står der stik modsat at Corydoras pygmaeus skal have 40 liter og galaxy rasbora skal have 20 liter. Tror nu alligevel at jeg holder mig fra galaxy'erne.

Bruger #687873 — 15. september 2011, 15:54

Det er et sympatisk træk, at du ikke putter Danio margaritatus i dit nanoakvarium - respekt! Men har du kigget på de der Boraras brigittae? Hvad synes du om dem?

De dækkende bundplanter bliver altid lidt svært, hvis ikke lyset er til det... umiddelbart vil jeg mene, at 11W til 30 liter hører til i den lave ende af skalaen. Prøv evt. at kigge på Tropica.dk. Et bud kunne f.eks. være denne: http://www.tropica.dk/planter/plantebeskrivelse.aspx?pid=010 som skulle være ret tolerant omkring lys. Jeg har dog aldrig holdt planten selv.

silasus — 15. september 2011, 16:00

jamen du kan stort set have alle planter, men mosser er rigtigt gode da de faktisk ikke kræver så meget lys... mit 10 l aquael vokser alt helt vildt, kan nærmest ikke nå at holde det nede og det er vel og mærke kun 9 watt. synes det er en god ide at holde sig fra galaxy, det vil de takke dig for 🙂

silasus — 15. september 2011, 16:01

kig f.eks i mine annoncer der har jeg christmas moss på rødder, se hvilket pænt tæppe det kan give.

Bruger #687873 — 15. september 2011, 16:05

TangaThomas - Mossen Fissidens fontanus (også kaldet Phønix-mos) kunne også være flot... Send mig en pb, hvis jeg skal sende dig en lille portion 🙂

TangaThomas — 15. september 2011, 16:10

Ja, det har jeg faktisk Kirsten og valget kunne sagtens falde på den. Vil helst have lidt farve, og så er den jo oplagt :-) Tror enten det bliver den eller nogle killier.
Den mos-art kan jeg faktisk rigtig godt lide. Tror jeg sender dig en lille pb 😉

Problemet med mosser er vel at de ikke kan holde direkte på bundlaget?

Bruger #687873 — 15. september 2011, 17:22

Så fik du en lille svar-pb 🙂

Killier er bestemt heller ikke noget dumt valg! De er jo helt fantastiske i farverne også - men hvordan og hvorledes med antal / par osv. har jeg ikke en dyt forstand på... men det er jeg sikker på du har, eller nok skal få 🙂

Det er nok korrekt, at mos som sådan ikke lige er supergodt direkte på bundlaget, men mon ikke du skal have lidt rødder eller sten eller andet, det kan sættes på. Som alternativ - eller supplement - til bunddækkende planter kan du sagtens tage en algekugle, sprætte den op, brede den ud, og få det fineste grønne tæppe ud af det! Men det vokser selvfølgelig ikke i bundlaget 🙂

Et gammelt foto her af en af mine baljer med en algekugle spredt ud...

TangaThomas — 15. september 2011, 17:49

Det var selvfølgelig også en mulighed 🙂
Var der CO2 til dit akvarie? - Tænker specielt på om den flotte store røde (som jeg selvfølgelig ikke kan huske hvad hedder lige nu) kan trives uden?

Bruger #687873 — 15. september 2011, 17:59

Nej - ingen CO2. Den røde hedder Nymphaea lotus zenkeri og holder den røde farve selv ved lav belysning. Tilmed synes alger åbenbart heller ikke om planten - der skal virkelig meget til, før de indtager den 🙂

Nymphaeaen har jeg også i så lille et akvarium som 25L, men med 18W og ret tyndt bundlag. Dette gør at planten ikke strækker sig efter lys og heller ikke eksploderer i vækst. Bladene klippes af helt nede ved bundlaget, når de efterhånden kommer for tæt på vandoverfladen.

TangaThomas — 15. september 2011, 18:20

Okay. Tak for svaret :-)

TangaThomas — 15. september 2011, 22:31

Tillægsspørgsmål:

Er der nogen der har erfaringer med at bestille planter fra polen?
Faldt netop over dette tilbud og det virker unægteligt billigt. Er der nogle erfaringer?

http://viewitem.eim.ebay.dk/35-FOREGROUND--Live-Aquarium-Tropical-Plants---/120770067724/item

TangaThomas — 16. september 2011, 16:57

Jeg fik lige mit akvarie, og så var det i stykker! Sådan noget p**.

Jeg snakkede med aquaristic-paradis, og det lyder heldigvis til at det vil blive dækket af DPD.
Det betyder desværre at der nok går nogle uger før jeg får et nyt 🙁

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.