Hjælp til start af akvarie?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Kinny — 8. september 2011, 11:48
Jeg har haft lidt forskelligt i tidens løb, både guppy, platy, molly, sværddragere, rød neon, zebrafisk, kribensiscichlider, kuhli-ål, små frøer (en albino og nogle grå/brune små nogle), smerlinger, sugemaller af forskellige slags og pansermaller. Det var vist nogenlunde det jeg har prøvet kræfter med.
Jeg har brugt rigtig mange timer efterhånden med at surfe rundt og læse om en masse arter og deres behov til akvariestørrelse, temperaturer og balje-kammerater samt indretning af akvariet.
Jeg har et 150 liters akvarie stående stadig hos mine forældre som kæresten og jeg har snakket om at få liv i igen.
Af fisk har jeg især kig på:
Dværgsugemaller (Otocinclus sp.) ca. 5 stk
Egyptisk mundruger (Pseudocrenilabrus multicolor) 1 par
Dværg smerling (Yasuhikotakio sidthimunki) ca. 5 stk
Rubin Tetra (Axelrodia Riesi) ca. 10 stk
Rød neon ca. 10 stk.
(Evt. et par kuhli-ål?)
Temperaturen på vandet ville jeg have på omkring 25-26 grader da det passer bedst gennemsnitligt med alle arter udfra det info jeg har fundet 🙂
Er der nogle herinde der har erfaring med disse fisk sammen, og kan komme med ideer til evt. indretning, tænker planter, huler, bundlag osv 🙂 Links til billeder modtages meget gerne.
Denise
Kinny — 9. september 2011, 11:48
Er der ingen der kan hjælpe med om disse fisk kan holdes sammen, og evt. om antallet jeg har i tankerne passer fornuftigt med antal liter i baljen?
chilip — 9. september 2011, 12:05
Jeg har lige planket det her fra artsbeskrivelsen:
Det er en rimelig fredelig cichlide, men under parringen bliver hannen meget aggressiv. Man skal have mange sten i akvariet og sørge får at der mindst er to hunner til hver han.
Ergo skal du have mindst 3, og kan ikke nøjes med et par.
Derudover kræver den en bund med masser af sten den kan græsse alger på. Artsbeskrivelsen nævner ikke noget om vandcirkulation, men den bliver dog sammenlignet med Mbuna, hvilket for mig indikerer masser af vandgennemstrømning.
Dine smerlinge kræver, (ifølge artsbeskrivelse for: Botia sidthimunki),
Dekoration
Gerne blød bund i form af tørv eller flodsand samt sten og trærødder til at danne skjulesteder.
Biotop
Findes i større floder og oversvømmede områder. Samt i søer og stillestående vandområder på sand- og mudderbund.
Altså kolliderer dette med dine cichliders krav. Kuhli ålen, såfremt du vælger den, kræver rigtig blød bund og visne blade. (Har jeg desværre selv erfaret efter jeg fik anskaffet mig disse, har lidt dårlig samvittighed overfor dem.*rødmer*)
Min anbefaling til dig er at vælge den fisk du absolut må have, og så bygge den øvrige fiskesammensætning, samt dit akvarie op efter dette.
Kinny — 11. september 2011, 10:30
Det er nok primært mundrugeren jeg er faldet for, så den har 1. prioritet 🙂 Nu har jeg prøvet at google lidt om victoriasøen og hvilke fisk der ellers kommer derfra, men det er primært cichlider der dukker op. Jeg synes måske bare det vil se en anelse tomt ud hvis der kun går 1.2 cichlider på 160 liter?
Har også læst den kan være aggressiv så den skal ikke holdes med andre dominerende fisk, det var derfor jeg tænkte på neon og tetra da de jo bare svømmer væk og de har også en passende størrelse vel til ikke at ende som cichlidefoder? Hvilke alternativer er der til stimefisk man kunne sætte sammen med mundrugeren for at give lidt mere liv i akvariet? Og hvad med maller, de er vel ret uundværlige i et akvarie?
Det var godt nok noget nemmere at holde guppy, molly og des lige, men synes også hurtigt de blev for kedelige.
chilip — 11. september 2011, 14:13
Derfor er det også svært at finde andre fisk end andre cichlider at sætte sammen med dine mundrugere, der er til gengæld et rimelig bredt udvalg at vælge mellem.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/?Type=128
Jeg tænker dog dit problem hurtigt bliver størrelsen af dit akvarie. Med 160l er det begrænset hvor mange forskellige arter du har plads til, med dominerende ynglende cichlider.
Dine neon og tetraer svømmer jo kun "væk", såfremt dit akvarie er stort nok til at de kan komme ud af mundrugernes territorie. Og hvis dette er tilsvarende grundarealet af dit akvarie, så har de ingen steder at svømme hen, hvorved at de vil blive jagtet konstant under cichlidernes ynglen.
Derudover vil du ikke opnå hverken neon's eller eller tetraernes naturlige adfærd, såfremt du placerer dem i en biotop der ikke tilgodeser deres naturlige behov, og så er du jo lige vidt.
Og så skal jeg i øvrigt, for en god ordens skyld, med det samme fastslå at jeg overhovedet ikke er ekspert ud i Victoriacichlider. Så hvis du stadig er besluttet på at det skal være den lille mundruger fra Victoria, så prøv om ikke du kan få "hul igennem" til en bruger herinde der ligger inde med erfaringen.
Jeg tænker umiddelbart at du med fordel kunne kigge på nogle syd/mellemamerikanske cichlider i stedet, og måske specielt dværgcichliderne derfra. Den løsning ville kunne tilgodese både dine neon, tetraer og cichlider.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/?Type=116&pic=true
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/?Type=107&pic=true
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/?Type=118&pic=true
Maller er absolut ikke uundværlige. De skider alligevel mere end de renser. 😉
Kinny — 11. september 2011, 14:36
Men jeg vil rigtig gerne have et spændende og livligt 160 liters op og køre også, helst med nogle nemme, ynglevillige begyndervenlige cichlider der kan acceptere at jeg også har lidt stimefisk gående. Det er nok dværgcihliderne jeg skal have fat i, men der er godt nok mange, og med absolut ingen cichlideerfaring virker det ret uoverskueligt at finde ud af hvad der vil passe ind.
Kinny — 11. september 2011, 14:45
Har læst lidt om den, og set at den mange steder står som en nem begynder cichlide. Ville den kunne være en mulighed hvis jeg gerne vil have den med nogle stimefisk?
KimJ — 11. september 2011, 17:04
De to tetra arter er nok at stramme den af hensyn til cichlidernes temperament, men resten skulle nok kunne gå. Du kan evt. erstatte dem med en mindre barbe art eller to.
Alternativt kunne du erstatte mundrugeren med nogle andre fredeligere cichlider, som f.eks. en af Laethacara arterne fra Sydamerika, eller Anomalochromis tomasi fra Afrika. De lader sig holde sammen med alle de nævnte arter (minus mundrugeren forståes).
Kinny — 25. januar 2012, 19:32
Men jeg overvejer stadig meget hvad der skal i, og hvor akvariet skal stå. Pt. er der dog baby på programmet da jeg har termin om små 11 dage, så der er god tid til at undersøge hvilke fisk jeg vil have gående 🙂
Kinny — 25. januar 2012, 19:51
Og hvordan er Anomalochromis tomasi at passe og få til at yngle hvis man godt kunne tænke sig det? Den er faktisk en rigtig flot cichlide og er da faldet lidt for den, men vil stadig gerne have fokus på en cichlideart som man som nybegynder kan få til at yngle. Hvad er så bedst der, mundrugeren eller Anomalochromis tomasi?
Kinny — 25. januar 2012, 19:58
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.