Biopower 200 i 54 ltr balje

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gargamel — 28. august 2011, 16:35

Hej alle.
Jeg er ny herinde, men har læst og fulgt mange af de spændende indlæg der har været skrevet herinde omkring teknik og vedligehold af akvarier mm. ....super lærerigt.
Nå men nu til sagen.. jeg har købt et 54 ltr. akvarie til mig selv og ungerne,og det har nu kørt ca.3 uger.
Jeg har imidlertid udskiftet det Vitatec 300 filter der fulgte med til et Eheim biopower 200 filter.(kunne lige være der i højden) Mit spørgsmål går på om jeg skal skrue lidt ned for ydelsen på filteret med tanke på gennemstrømningshastigheden i filteret og selvfølgelig fiskene også.
Grunden til spørgsmålet er at jeg har lidt kvaler med nitrit i vandet(2mg/L) selvom jeg skifter 15-25 ltr.vand ca.2 gange i ugen.Der er mange planter i akvariet, vandet er pænt klart og fiskene ser friske ud,...mine gule sphenops har endda ynglet.
Der bliver fodret en gang hver anden dag.
Fiskebestanden ser sådan her ud:
5 Zebrafisk
10 Neonfisk
5 sphenops
3 rejer
Ved godt det er lige i overkanten til 54 ltr, men kan det ikke gå hvis man passer lidt på med fodring og vandskift?
Gælder den regel som man bruger ved HMF filter med gennemstrømningshastighed også ved indvendigt filter?

Tak for et supergodt forum.

Per Jensen

Bentebuko — 28. august 2011, 18:07

Velkommen til dig, Per.
(går ud fra, at du lige har været i biffen, eller skal i nærmeste fremtid.....har selv to knægte på 7 og 9 som er vilde med smølferB))

Jeg tror bare du skal give dit akvarie lidt tid. Sparsom fodring og vandskift, så kører det indenfor de næste par uger.
Men jeg er heller ikke i den kategori der har en masse erfaring med beregning af gennemstrømningshastigheder. Så tråden er hermed givet videre......


Bente

gargamel — 28. august 2011, 18:45

Hej Bente,og tak.
Jeg har endnu ikke set den nye smølfe film sammen med ungerne,men regner da med at det sker inden længe.
Det med sparsom fodring og vandskift er nok vejen frem indtil der er opbygget en bakteriekultur i akvariet og filteret.
Er bare lidt nervøs over det nitrit når det ikke hjælper at skifte ca. halvdelen af vandet,derfor tænkte jeg om det har noget at gøre med at vandet kører for hurtigt igennem filteret til at biologien virker ordentligt.

Bentebuko — 28. august 2011, 19:19

Tja, muligvis (her må beregnings-eksperterne på banen).
Den ene gang, jeg har haft en seriøs nitritforgiftnig, skiftede jeg halvdelen af vandet hver anden dag. Da jeg klagede min nød til dyrehandleren, var svaret:"en nitrit forgiftning topper efter 3 uger, og aftager herefter". Og det var smølfeme lige hvad der skete:P

Ben-p — 28. august 2011, 19:39

selv om det nye filter utvivlsomt er bedre end det gamle er de små indvendige filtre stadig primært mekaniske og hoveddelen af den biologiske filtreing forgår i bundlag og på planter genstande. Derfor er det usandsynligt at for kraftigt filter vil gøre andet end at blæse fiskene omkuld.

som Bente sagde så vil nitrit niveuet toppe (kan ikke huske præsise tal) og indtil da er der ikke andet at gøre end at skifte vand efter behov. (jeg skiftede selv 50% hver gang målingerne viste kritisk)

gargamel — 29. august 2011, 00:33

Okay, så bliver jeg bare ved med at skifte vand efter jeres anvisning indtil det stabiliserer sig.
sålænge fiskene ser ud til at trives må jeg bare se tiden an og være tålmodig.😛

I skal ha' tak for jeres hjælp og råd.


Mvh.Per

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.