Aggressiv/over-ivrig han-Platy

Hej akvariesiden.

Dette indlæg er ikke så meget et spørgsmål, som en lille indsigt i Platyens psykologi. Jeg (og måske andre) vil spændt læse med om andres opdagelser om denne lille skøre og vidunderlige tandkarpe.

Jeg er nystartet akvarist og har haft ekstrem stor gavn af denne side, og ville derfor gerne bidrage med denne lille opdagelse.
Vores akvarie er et lille nogle-af 50 L med 4 neon, 7 rejer, en sugemalle, en enkelt snegl og (nu) 3 platy.

Dette indlæg drejer sig imidlertid kun om platyerne.
Ved en fejl solgte forhandleren os 2 han-platy. Dette resulterede i, at den store han stressede den mindre han helt ihjel. Den lille blev konstant jaget rundt i akvariet og i løbet af to uger blev den totalt udmagret og dens finner var trukket helt sammen. Alle andre i akvariet havde det perfekt (neon-fiskene levede deres rolige fælles-liv og rejerne arbejdede stadig non-stop på bunden. Jeg fandt for sent ud af at vi havde to hanner eg. spids bag/gat-finne.
Summa summarum. Den lille platy blev aflivet og jeg købte to hunner til den store han.
Da hunnerne kom ned til den store han jagtede og snappede den også ud efter dem. (Her ville den kloge (og sikkert mere erfarne akvarist) måske have valgt også at tage den store platy ud (dvs. aflivet), da dens opførsel synes lige en tand for hidsig) Eftersom det trods alt er fisk det handler om, skønnede jeg ikke, at den store var syg-i-hovedet, men gættede på, at den bare havde brug for lidt af det modsatte køn. Måske tog jeg fejl, måske heller ikke alligevel. Den over-stadige jagt og fokus på hunnerne fortsatte gennem tre dage.

Under han/han-situation havde jeg eksperimenteret med karantæne beføjelser, men lige vidt hjalp det. Når de to hanner blev sat sammen, jagtede den store den lille på livet løs og det stressede liv gik stadigt og sikkert ned ad bakke for den lille. Dette måtte bare ikke ske igen! Fand'me nej om det satans kræ også skulle køre livet i sænk for endnu to platyer! Så efter tre dage med den nye han/hun/hun-situation, satte jeg hannen i en times "blotlagt"-karantæne. Dvs. i dette tilfælde et marmelade-glas sat ned i akvariet, hvor hunnerne langsomt kunne turde nærme sig hannen og omvendt kunne han lære at være tæt på dem uden nødvendigvis at skulle bide i dem. Denne frihedsberøvelse havde så at sige en dobbelt-effekt. Han fik lidt mad ned i krukken og begyndte at slappe lidt af under de indskrænkede rammer.

Efter en time lukkede jeg hannen ud og vupti! Han svømmede stadig efter de to smækre orange-lysende hunner (han er selv en meget handsome prikket måne-platy), men bed ikke længerede ud efter dem. De ignorede ham lidt i starten, men det var som om han nu var den nye i akvariet og ligesom måtte søge "selskab" on anerkendelse hos dem - i stedet for blot at få serveret to platyer i hans akvarie. Nu er de en velfungerende threesome-familie og det er bare at vente på der kommer flere til.

Der findes ikke sindsyge platyer. Det er en meget lille fisk og dens psykologi er ligeså flad som pap. Deres identitet kan formes på en time. Det var hvad jeg ville skrive om min nye erfaring med platyer. Pøj-pøj og igen: Der findes virkelig gode tråde på dette site, når man ikke har haft akvarie siden man var barn - hjemme hos mor og far etc. 😛

Vh Sebastian.

Fandt dette citat fra Gunnar Lutzen
hannen har et gonopodium, en forandret gatfinne som han bruger til at parre sig med hunnen. Ofte er det lidt svært at se kønsforskellen på kønnene, fordi nogle hanner er sent udviklede, en sinke, og har den samme gatfinne som hunnen har. Dette er fordi at en anden dominerende han er i området og for ikke at bruge unødvendig energi for at slås om hunnerne, vil disse hanner først vokse sig store og stærke, før de udvikler sig til hanner. På denne måde har de en større fordel i størrelsen end de andre hanner, der ofte bliver kønsmodne før de bliver fuldvoksne. De først kønsmodne hanner er som oftest meget mindre i størrelsen end dem der er sent udviklede hanner.

Forstår ikke at det skal ende med at den svage skal aflives og efterfølgende den stærke skal i et marmelade-glas for opdragelse? Skal man nu tage sine fisk til psykolog når man har mistanke til ens fisk har et adfærdsproblem med de andre artsfæller? Den er sgu godt nok ny for mit vedkomne 😐

#2 fint indlæg....øø okay, men der skrives vel om akvariefisk eller hvad *blink* med den Opdragelsesmetode der er nævnt.

#4

Mudderkastning fra min side, nej

Jeg har selv nogen tigerbarber som måske kunne trænge til den store tur i marmelade-glasset for opdragelse. Men er vi ikke ved at bevæge os væk fra den virkelig verden. Opdragelse kan man da ikke med akvariefisk, de har da et indfødt overlevelse gen, som vi ansvarlige akvarister har ansvar for, aflivning eller ej, eller hvad? 🙁

#3 Jeg tog den lille (og på det tidspunkt svageste - og generelt meget svage) med til min akvarie-pusher, som anslog at det var point-of-no-return. Derfor blev den aflivet. Og lige præcis!, den store kom i karantæne fordi den ikke (også) skulle resultere i for tidlig død for de nye hunner. Og det lyder til du har læst rigtigt. Jeg går ikke ind for dødsstraf 🙂 I øvrigt at fremragende citat du har fundet. Det giver komplet mening i relation til min nye erfaring med platyer.

#2 Tak. Jeg håber også #3 forstår: Ja, det er akvariefisk denne historie (opdragelsesmetode) drejer sig om.

Vh Sebastian.

#5 Jeg er som sagt meget ny med akvarie (2 måneder). Som jeg også skriver har platyer en psykologi så flad som pap - måske skal det korrigeres til "tynd som papir" 😀 Jeg blev bare enormt fascineret over det ekstremt vellykkede eksperiment. Indfødte overlevelses-gen eller ej? De fisk vi køber ved forhandlerne er kulturdyr. Jeg tror ikke der er meget andet end mad, sex og sjov og ballede på deres knappenålshjerner 😀 Jeg skrev også mit indlæg i forlængelse af andre "sjove" indlæg på dette site, hvor mange ligesom prøver at forstå deres fisk - og ja, måske bevæger sig lidt væk fra virkeligheden og tillægger de bittte-små lige lovlig mange menneskelige følelser. Men på den anden side, hvis man ikke giver sig selv - og sit akvarie lov til det, er det så overhovedet sjovt at have et akvarie? Er det ikke nogle andre væsner end den laks eller sild du sætter tænderne i til frokost? For så er de jo bare ligesom alle andre fisk - bare med eksotiske farver. Igen, tak for det gode citat.

Vh Sebastian.

#7 😉

Sebastian! Tak for en fed historie 🙂 og ikke mindst for en god ide! jeg har også platyer, og har også oplevet at mine hanner var over-the-top. Jeg har givet dem væk, og venter nu på om een af ungerne vokser op som han. Ellers må jeg vel bare ud og købe en ny 😛
Glæd dig til ungerne, men vær forberedt på at mama-platy er en kannibalistisk glubsk ravnemor...

mange hilsner
Maria