Lidt spørgsmål om co2 flasker.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Bruger #981127 — 22. august 2011, 15:55
Jeg har nu et par spørgsmål (bær over med mig, jeg er helt ny indenfor co2), jeg kan ikke umiddelbart se på flasken, hvor stor den er. Der er tilsyneladende trykket noget ind i flasken men jeg kan ikke tyde hvad der står da det er malet over. Jeg ville sætte pris på et kvalificeret gæt.
Flasken måler 10cm i diameter, ca. 65cm i højden, og ca. 72cm med lukkeventilen. Her er lige et billede:
Næste spørgsmål er så, jeg har hørt snak omkring forskellige typer flasker, om det er en "ejerflaske", eller en "lejeflaske", kan nogen forklare mig lidt om dette, og om det har konsekvenser hvis flasken er af den ene eller den anden type? Og, kan man se hvilken type flasken er?
Når man nu skal have genopfyldt sådan en flaske, foregår det så bare i de lokale byggemarkeder eller hvordan? Og får man en bytteflaske, eller får man den samme flaske bare genopfyldt? Hvor meget skal skrues af flasken, jeg går ud fra det bare er selve flasken og så lukkeventilen man indleverer?
Puuha alle de spørgsmål, tak for jeres tålmodighed. Endelig, jeg regner med at købe et komplet co2 sæt fra jbl "m603" hedder sættet, er der nogen som kan be/afkræfte om manometret fra dette sæt passer over på en af disse almindelige flasker?
På forhånd mange tak for jeres svar. 🙂
cpg — 22. august 2011, 17:25
For at få flasken byttet/fyldt skal du finde et sted som buger Co2, og det er bestemt ikke et byggemarked.
En smed eller autoværksted er en god mulighed.
Tag en snak med ejeren og hør om han kan hjælpe dig med en ombytter.
Jeg får selv min 6 kilos flaske byttet ved et værksted som er agent for Airliquide. Hvis du ikke kan finde et sted, så ring til Airliquide og snak med dem, de kan så henvise til et sted i nærheden.
Min flaske skulle være en ejerflaske, men den bliver bare byttet. Og det er en fordel blot at få den byttet, fordi den med jævne mellemrum skal trykprøves, og det er ejeren der betaler gildet.
Du skal have et ordenligt manometer og magnetventil for at kunne bruge den til akvariebrug.
Hvad vil du dog med det sæt??
Flasken har du.
Bruger #981127 — 22. august 2011, 17:29
Hvad jeg vil med det sæt, jamen der er manometer, og alt andet jeg skal bruge med undtagelse af en fornuftig reaktor, men den største årsag er nok at der er en computer som måler co2 og ph niveauet i baljen, og man kan justere co2 tilførslen på computeren som jeg har forstået det.
cpg — 22. august 2011, 18:31
Og så er det sæt ikke komplet, fordi der ikk er nogen ph probe med, den skal købes seperat.
Hvor havede du tænkt at købe sættet henne??
Den computer som er med i sættet kan ikke mere end denne her:
http://cgi.ebay.de/PH-ORP-2-1-CONTROLLER-ELECTRODE-CO2-110V-220V-/250875984849?pt=LH_DefaultDomain_0&hash=item3a695fbbd1
Regn med at der kommer moms og gebyr på til tolden(180 kr.)
I det sæt er ph proben med.
en magnetventil koster ca 400 kroner og så skal der en envejs ventil som bobbletæller samt manometer til.
Bruger #981127 — 22. august 2011, 18:45
Jeg regner med at købe sættet på ebay da det kan spare mig omkring en tusse på sættet (ingen told da det er indenfor eu), den lille 500 gram flaske bliver genbrugt på mit andet akvarie, som pt. kører med en 100 grams.
Inden jeg har købt stumperne seperat, så er priserne altså ret tæt op af prisen for et "komplet" sæt, og så har jeg en ekstra flaske og diffusor, skulle det blive nødvendigt..
Er der ikke indbygget magnet ventil i controlleren fra jbl? Det var jeg ihvertfald under indtryk af.
Jeg var også under indtryk af, at en magnet ventil primært var så man kunne slukke systemet om natten? Men det giver jo selvfølgelig også god mening at anlægget slukkes når co2 indholdet i vandet når et max niveau, og at det tændes igen når det når et minimum niveau..
Bruger #981127 — 22. august 2011, 22:21
Mangler stadig svar på mange af mine spørgsmål i #1.. 🙂
Bruger #981127 — 23. august 2011, 11:27
chilip — 23. august 2011, 14:26
Ejer eller leje flaske, det siger jo sig selv. Den ene køber du, den anden lejer du over en periode.
Altså er din flaske på billede en ejerflaske, såfremt du altså har fået lov at tage den med hjem for din chef. Ellers så er det bare ganske almindelig selvregulerende lønforhøjelse. 😉
Det er meget med forskel, under hvilke omstændigheder du kan få din flaske fyldt op. Nogle fylder på revl og krat, andre fylder kun på deres egne flasker, (leje-flaske). Men som udgangspunkt skal du have fat i et firma der leverer gas-arter...
Jeg selv er ganske tilfreds med den løsning de kører med i CC, hvor jeg har en pant-flaske. Altså betaler jeg panten, (som er den største udgift), up-front. Og så kan jeg ellers komme ind og få en ombytter for ca. 300,- når den løber tør. Når jeg engang er blevet færdig med at lege med Co2, så kører jeg derind og får min pant tilbage, mod at aflevere flasken igen. 😉
Andre syntes det er fedt at købe en fyldt billig 6 kg. engangsflaske i Harald Skrald eller Metro, og så have bøvlet med at skaffe sig af med den efterfølgende.
Lige præcis med hensyn til hvor du kan få fyldt flasken op, så ved jeg der har kørt flere tråde herinde tidligere om emnet, så det burde du kunne søge dig frem til, ligeledes på akvariegødning.dk har det også været diskuteret i forummet.
Bruger #981127 — 23. august 2011, 22:58
Jeg har vist fundet et sted som skulle kunne fylde den, skal bare have ringet og hørt ad.
alchristensen — 24. august 2011, 09:07
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.