Vardeakvariefisk.dk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #695742 — 22. august 2011, 13:40

Hej,

Nogle herinde der har erfaring med Vardeakvariefisk? Nogle der evt har haft gode/dårlige oplevelser? 🙂

Claus S — 22. august 2011, 15:27

Jeg er der med jævne mellemrum for at købe frostfoder. Det virker som et ok sted at handle.

Bruger #523409 — 22. august 2011, 15:46

Jeg har handlet der en enkelt gang, og jeg betaler hellere lidt ekstra for at få mine fisk fra Tropegården i Varde.

Bruger #695742 — 22. august 2011, 16:11

Jeg står og snart skal have mig en Red Tail Golden Arowana og vil gerne være sikker på at det er et optimalt sted at handle 🙂

Bruger #523409 — 22. august 2011, 16:33

Det er også en fin fisk hvis, man har indendørs swimmingpool, men til akvariebrug er den efter min mening aldeles uegnet.

Kviller — 22. august 2011, 16:49

Aaah swimmingpool er måske lige i overkanten, man kan vel godt have den i et 4-5.000 liters akvarium? 😉 Sådan en 1-meters fisk, er ganske rigtigt en fin fisk.

Bruger #695742 — 22. august 2011, 18:19

Pas I nu bare Jeres selskabsfisk og gå på et seriøst rovfiskeforum og bli' bare en lille smule klogere inden I lukker bras ud. Red tail Golden når ikke en meter nej end ikke i naturen. Desuden hvis I har brug for lidt offtopic er dette vel ikke det rette sted.

Kviller — 22. august 2011, 19:09

#7 Hvad med du så fortalte os lidt om den, siden du mener vi er uvidende om denne fisk? De steder jeg har set beskrivelser, står den altid til 85-110cm som fuldvoksen. Jeg er da bestemt villig til at lære nyt, hvis du kan bidrage med nogen fakta?

Bruger #695742 — 22. august 2011, 19:14

#8

Jeg skal ikke sidde og bidrage med hverken det ene eller det andet. Jeg oprettede denne tråd for at høre om der er nogen der kender til Vardeakvariefisk, så spørgsmålet er om du har noget at bidrage med? ;-)

Olaf — 22. august 2011, 19:20

#9
Det kan så være, de kan svare på dine spørgsmål over på rovfisk.dk!!!

Bruger #695742 — 22. august 2011, 19:22

#10

Nu du siger det burde man nok have spurgt der istedet, ja ;-) Kompentence er værd at foretrække, så det må være mit valg næste gang.

Olaf — 22. august 2011, 19:25

#10
Takker, så kan det være den behagelige tone forsætter her på AS

Kviller — 22. august 2011, 19:35

#9 Ja, jeg har en del at bidrage med, men jeg foretrækker at bidrage til folk der gider diskutere ting på et sagligt niveau.

#11 Tak

Bruger #695742 — 22. august 2011, 19:40

#13

Jeg diskuterer ikke. Jeg stiller et ganske simpelt spørgsmål. Mig bekendt er dette da tilladt herinde, eller hvordan?

Kviller — 22. august 2011, 19:44

#14 Selvfølgelig er det da det, det er jo derfor det er et diskussions forum, hvor man kan uddele af sine erfaringer med andre brugere og deles om interessen. Det er vel det vi alle er her for? Jeg ville da meget gerne lære noget nyt, det mener jeg altid at der er plads til.

Bruger #844477 — 22. august 2011, 19:44

#1-4-7-11

Tjek lige den her. http://www.aquahobby.com/gallery/e_Golden_Arowana_Scleropages_formosus.php

Og så kom lige ind i kampen og gør dig selv den ulejlighed at bruge vores allesammens bedste ven google 😉

Bruger #695742 — 22. august 2011, 19:46

#15 Der kunne i så fald oprettes en tråd om dette emne, hvilket der frit kan gøres da. Jeg spørger om noget helt andet og har læst diverse sider igennem på nettet omkring lige netop denne fisk, men magter af den grund nu ikke at sidde og citere samtlige sider herinde. Jeg ønsker blot svar på mit spørgsmål og det er der ikke mange der kan besvare åbenbart :-)

Bruger #695742 — 22. august 2011, 19:48

#16

Først og fremmest står der Tank: 1000 L.
Dernæst: Hvorfor læse det? Det er slet ikke det tråden handler om, så kan slet ikke se, at dit link har nogen relevans i trådens sammenhæng :-)

Bruger #695742 — 22. august 2011, 19:50

I er godt nok tunge at danse med.. men så igen, det der dans siger mig heller ikke noget 😉

Bruger #844477 — 22. august 2011, 19:50

#18

Tjek.. Du får ret og vi får fred.. 😎

Bruger #695742 — 22. august 2011, 19:52

#20

Du skal være så velkommen til at fortælle mig hvor du vil hen med det :-)

nicolai og joachim — 22. august 2011, 20:04

Har aldrig været så heldig at træffe dem, de har jo også kun åbnet i en halv time,ligner ikke et sted jeg kører efter igen.

Kviller — 22. august 2011, 20:11

#19 Hvis du kender vores regler her, så er negativ omtale af forhandlere ikke tilladt, så den slags spørgsmål vil du aldrig kunne få et fornuftigt svar på her, da det kun er de positive ting der må bliver fremhævet.

Bruger #695742 — 22. august 2011, 21:19

#23

Spøjst. Jeg skulle da mene, at det er godt, at man som menneske kan hjælpe hinanden og forhindre, at andre måske begår en fejl man selv har begået. Nå.. Nok om det. Jeg trækker mig ud af det her, gør mine egne erfaringer og trækker lidt på smilebåndet af resten :-)

JohnnyNr5 — 22. august 2011, 21:38

#7 Jøsses for en forkælet arrogant reaktion. For mig personligt ville det være fremragende om du fandt andre græsgange, som du jo selv er inde på. At blive tøsesur over at folk påpeger at den fisk ikke har noget som helst at gøre i andet end kæmpeakvarier, er i mine øjne både rigtigt og fornuftigt. At du så, i din tydeligvis ophøjede position, mener at være klogere end det, ændrer ikke på behovet for den slags indspark. Rent faktisk opretter en masse nybegyndere en profil her på sitet for at få rådgivning, og en del af dem kommer med nogenlunde lige så dumme (i deres tilfælde dog pga reel uvidenhed) ideer, som at ha' en Arowana gående i andet end virkeligt store akvarier. Det må vel nogenlunde svare til det evigt tilbagevendende spørgsmål om man kan holde scalare i en bowle, eller et 54L startsæt. Derfor altid en god ide lige at påpege problemerne ved den fisk folk foreslår.

KasperK/Lolland — 22. august 2011, 21:39

[citat]#23

Spøjst. Jeg skulle da mene, at det er godt, at man som menneske kan hjælpe hinanden og forhindre, at andre måske begår en fejl man selv har begået. Nå.. Nok om det. Jeg trækker mig ud af det her, gør mine egne erfaringer og trækker lidt på smilebåndet af resten :-)[/citat]

Er det at advare mod en fisk, der bliver større end 99 % af samtlige akvarister har plads til, ikke netop at hjælpe hinanden og hindre andre i at begå en fejl?
Fair nok, at du bliver tøsesur og gør som du selv vil, men det er i mine ører da absolut i orden, at der bliver advaret mod købet af fisken! Og man kan altid skrive - og læse mellem linierne, uden at komme i modstrid med ordensreglerne.

Bruger #695742 — 22. august 2011, 21:49

#26

Der står da ingen steder i tråden hvad størrelse akvarie jeg har planer om at holde det i? Og samme svar til #25.

Jeg har, som nævnt før, læst på forums - og bare et eksempel er det link der er herinde, hvor der står, at de går fra 1000 L.

Bruger #695742 — 22. august 2011, 21:52

Når det så er sagt, er der mange måder at sige tingene på. At #5 og #6 bruger en bestemt såkaldt "nedladende" tone (eller var det mon et humoristisk forsøg?) det sætter blot standarden :-)

Kviller — 22. august 2011, 22:04

#27 Efter som du allerede tidligere har snakket om du skulle have et 1120 liters, vil jeg da gå ud fra det er til dette. Det er korrekt at der står fra 1000 liter i det link, men derfor har jeg vel stadig lov til at mene at det er for lidt til sådan en fisk? Hvis det er at være nedladen, så må du da meget undskylde, det var bestemt ikke ment sådan. At du så begynder at argumentere med at den ikke bliver en meter?!? Så begynder jeg blot at tvivle på om du rent faktisk har læst om fisken?

Nåh nok om det, jeg vil gå videre til andre tråde og virke nedladende. Go jagt på dine forvoksede guppier. 😉 (Det var et forsøg på humor, hvis du skulle være i tvivl)

Bruger #695742 — 22. august 2011, 22:11

#29
Jeg kan forsikre dig om, at jeg har læst om fisken og forhørt mig hos folk der faktisk har holdt denne fisk og ikke blot leger gættelege.
Nedladende, humoristisk eller flabet .. Din side, du bestemmer... 😉

JohnnyNr5 — 22. august 2011, 22:48

#26 Det nedladende i #5 & 6 er det vist kun dig der ser Sofie.

Jeg sad og lurede lidt på den dersens fisk. Jeg har ikke fundet noget officielt der siger under 90cm. At folk så har beretninger fra hvad de selv oplever, og det kan jo være påvirket af så meget, ikke mindst at fisken mangler plads til at udvikle sig fuldt, ved jeg ikke hvor meget jeg skal lægge i. Der kan du med fordel gøre os andre klogere, nu du har læst så meget om Arowana. Jeg har heller ikke noget i mod at lade mig oplyse.

Når det er sagt: lad os lige lure på sagen, så'n helt nøgternt engang. Officielt skulle Arowana blive noget nær en meter under optimale forhold, men lad os for diskussionens skyld da bare sige 80cm. Så har jeg da næppe overdrevet. Et standard 1120L måler 200 x 80 x 70cm. Højden må være fin nok. Det er jo ikke verdens højeste fisk. Lad os skippe højden, for at tydeliggøre pointen. Hvad med længde og bredde? Lad os tage et par andre eksempler, med samme størrelsesforhold:

1: Scalare. De måler noget i stil med 15cm i længden. Skulle vi levne dem samme plads som du påtænker at give rovfisken du har kig på, må det blive til et akvarie på 37,5 x 15cm x Xhøjde. Det' sgutte meget da.

2: oscar: Den måler normalt næppe meget mere end 35-40cm i fangenskab. Det bli'r så til et akvarie på max 80 x 40cm x Xhøjde.


Med al respekt til dem der holder rovfisk af den størrelse, og den erfaring de har skrabet sig sammen, mener jeg at kunne godtgøre, at der er noget om det vi her på sitet siger. Bevares.. Ingen af os holder fisk på noget der bare kan lugte lidt af hvordan de lever i det fri. Så store baljer findes vist ikke i privat eje. Det mener jeg dog ikke er en undskyldning for at smide et stort dyr i et bassin der sådan lige rækker til at det kan vende.

Som sagt: Relevante modargumenter er altid velkomne, så fyr endelig løs. Tonen kan dog med fordel holdes på et niveau hvor alle kan være med.

Bruger #695742 — 22. august 2011, 23:06

#31

Først og fremmest er det ikke mig der har udformet diverse artsbeskrivelser, der netop vurderer, at 1000 L. er tilstrækkeligt.
Skal det hele være helt "firkantet", så er der ingen af os der bør holde fisk hjemme i stuerne. Der er i bund og grund intet naturligt i, at de får maden serveret - og når der er andre der er større og "stærkere", at de så ikke har en jordisk chance for at flygte ordentligt. Desuden er det i sidste ende nok også de færreste af os der har de helt "rigtige" forhold, hjemme i vores glasfirkant i stuen, som den er ude i naturen, hvad end for en fisk der så end er tale om.

Jeg har læst og læst .. og læst... Og tror på, at de inde på Rovfisk.dk ved hvad de taler om. Jeg har rådført mig med min "fiskepusher", velvidende om, at disse ikke altid taler sandt, men mener nu selv at have fundet en god, reel mand af slagsen - og sidst, men ikke mindst, suget alverdens viden til mig på nettet. Jeg mener, at jeg forsvarligt kan holde denne fisk på baggrund af disse oplysninger, ellers var det naturligvis ikke noget jeg ville forsøge mig med.

At du så sammenligner en Arowana med en Scalare og en Oscar .. Det er en fin pointe, men det er nu ikke en og samme fisk - og der er forskel på trivsel, adfærd, krav, behov m.m. Ligesom der er forskel på Sølv-, black- og diverse asian arowanaer :-)

KasperK/Lolland — 22. august 2011, 23:28

Det er det gode ved nettet. Man kan altid blive ved med at søge, indtil man finder et fora, der giver de svar der passer bedst til ens situation! 😉

Bruger #695742 — 22. august 2011, 23:33

#33

Er det da noget du gør brug af? :-) Lad os lade den ligge...

JohnnyNr5 — 22. august 2011, 23:41

Sofie: Du påpeger fint nok problemerne med mine eksempler, men argumenterer absolut nul for hvorfor dit synspunkt holder vand i dine øjne. Diskussion, udvikling, derfor ikke mulig. Ærgerligt. Var jeg gået glip af et eller andet i min opfattelse af den gren af akvariehobbyen som du interesserer dig for, ville jeg gerne ha' lært noget. Som det står føler jeg mig bekræftet i min holdning, og det er der ikke megen udviklingspotentiale i.

#33 Det var faktisk fuldstændig den tanke jeg havde i hovedet, da jeg skrev #31. Ikke nødvendigvis om Sofie som sådan (det ser jo ud som om der er blevet forsket en god bid i sagen), men om ejerne af de helt store akvariefisk generelt. Når vi andre, med den forståelse vi har af hvor meget plads der så'n ca kan gå an til fisk, ser en stor fisk i et glasbur, gør det jo nærmest ondt. Min tanke er netop at interessen for fiskene har ført til en noget tillempet synsvinkel der understøtter ønsket om at eje fiskene, og tilsidesætter virkeligheden. Så'n er'et jo ofte, når man står i et svært løseligt dilemma, hvis ønsket er stærkt nok.

KasperK/Lolland — 23. august 2011, 01:32

[citat]#33

Er det da noget du gør brug af? :-) [/citat]

Næh nej! Jeg bruger min sunde fornuft mht pladskrav. Og den siger mig, at en fisk på 85 cm, der er rimelig aktiv, som minimum kræver et bundmål på 2x2 meter. Og det er et absolut minimum!
Og det besvarer vel dit spørgsmål om seriøsiteten ved omtalte butik? Og graden af brugbar information til kunderne?

Olaf — 23. august 2011, 07:49

#31
Hey...Så kan jeg have Oscar i mit 112 l.😀:D:D (ironi kan forkomme)

djclueze — 23. august 2011, 09:35

Dejligt at se at Hun sprøger i øst og i svare i vest.
Svar på det hun sprøger om. Og hvis i ikke har noget til det emne så lad være med at skrive. 90% af denne tråd handler om noget helt andet en overskriften.
En af grundene til at de rigtig dygtige akvarierister ikke gider at svare og skrive på forummet. Alt for mange "Internet akvaririster" Som har læst på internettet men aldrig selv har haft erfaring med fiskene.

Ang vardeakvariefisk. Så er der delte vande. Jeg har handlet der og uden problemer.. men var godt nok en spøjsmåde at handle på. Og de var lidt svære at få personlig kontakt med pr tlf. Men jeg fik mine discus og maller som aftalt.

Håber du får din fisk til din svimming pool..😀

djclueze — 23. august 2011, 09:35

Dejligt at se at Hun sprøger i øst og i svare i vest.
Svar på det hun sprøger om. Og hvis i ikke har noget til det emne så lad være med at skrive. 90% af denne tråd handler om noget helt andet en overskriften.
En af grundene til at de rigtig dygtige akvarierister ikke gider at svare og skrive på forummet. Alt for mange "Internet akvaririster" Som har læst på internettet men aldrig selv har haft erfaring med fiskene.

Ang vardeakvariefisk. Så er der delte vande. Jeg har handlet der og uden problemer.. men var godt nok en spøjsmåde at handle på. Og de var lidt svære at få personlig kontakt med pr tlf. Men jeg fik mine discus og maller som aftalt.

Håber du får din fisk til din svimming pool..😀

Bruger #523409 — 23. august 2011, 09:56

#24
Hvis du læser #3 er det vist så tydeligt jeg kan/vil sige noget om en forhandler, som ikke kan komme med sin side af sagen.
Jeg har bagefter set i din profil at du ikke er fra Varde-egnen. Har du været ved din bedste lokale fiske-pusher og hørt ham om han kan hjælpe dig? Det ville jeg gøre først, hvis jeg var dig. Mit indtryk er, at de ofte er til at tale med.

Mht #5 var min mening absolut ikke at lege politi, med hvilke dyr du holder. Jeg mener bare ikke man får nok ud af sine fisk, hvis de ikke har rigelig plads. Jeg har selv en 530L hvor den største fisk er en voksen apistogramma-han. Ham havde jeg tidligere i en 120L og fornøjelsen er meget større nu, hvor de er plads til en mere naturlig adfærd.

Zamira — 23. august 2011, 21:35

Kviller havde i ikke en stor flok af dem i m.a. eller husker jeg helt galt

Bruger #727374 — 24. august 2011, 00:29

Mener umiddelbart bare at fisk bør have mere plads end 2 - 3 gange kropslængden.

mvh. henning.

10nnitus — 24. august 2011, 00:48

Tja, et akvarium på 4x2x1 ville ikke være for meget til en fisk af den størrelse

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.