Skal div. filtre udskiftes eller kan nogle af dem rengøres og genbruges?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Gosvig — 19. august 2011, 12:12
Jeg har et 260 l. Juwel Vision akvarie med Bioflow.
Der er ialt 7 forskellige svampe m.m. som skal udskriftes jævnlig efter et bestemt mønster (periode).
jeg er helt med på, at Cirax-æske, sort kulsvamp og filtervat skal udskriftes med de anbefalede intervaller - men vil det være nok at rengøre de øvrige svampe en gang eller to - altså genbruge - et par gange inden man udskrifter til nye?
Hvad har I af erfaring med det?
Gosvig — 19. august 2011, 12:15
Hugo — 19. august 2011, 12:20
Filtervat smides væk
kulfiltre han man normalt kun brug for , når man vil fjerne kemikalier eller farve fra vandet, til gengæld ædder det gødnings stoffer fra planter
Bølle Bob — 19. august 2011, 12:20
Ellers skal pumpen bare renses, når den behynder at stoppe til. Nogen siger en gang hvert halve år andre en gang om året, men det må komme an på det enkelte akvarie.
Kåre — 19. august 2011, 12:27
Jeg har lige tjekket manualen til dit filter og jeg må sige at der har Juwel da fundet sig en stabil indtægtskilde 😉
Hvis du ikke har problemer med for kraftig farvning af vandet fra rødder eller lignende, ville jeg udskifte kulsvampene med en af de blå mekaniske filtersvampe. Den helt fine vatsvamp ville jeg fuldstændigt droppe, de blå svampe kan sagtens opsamle selv små partikler efter relativt kort tid. Den der Cirax æske, kan den åbnes?? Hvis det er tilfældet ville jeg investere i noget zeolit og fylde det i den istedet (det er måske det der er i allerede) det kan nemlig regenereres og bruges flere gange.
Den grønne svamp som de kalder "nitratfjerner" er et biologisk/mekanisk filter på linie med de blå svampe. Der vil over tid dannes gavnlige bakterier i filteret uanset om svampen er grøn eller blå.
Mit råd må være.
Drop kulsvampen (den sorte). Den kan absorbere evt. gødning til planterne og har ikke den store praktiske effekt ud over at fjerne evt. farve fra vandet. Put blå svampe i istedet.
Drop vattet. Vandet bliver fint klart uanset om det er der eller ej.
Se om Cirax æsken kan åbnes og fyld op med Zeolit istedet.
Hvis du gør som jeg skriver skal du ikke udskifte dine svampe før de begynder at blive slidt op. Og det tager laaang tid.
Et godt råd er i øvrigt at rense filteret relativt sjældent, så fungerer det bedre. Det må selvfølgelig ikke være tilstoppet. Og når du renser filteret skal du skylle svampene op i en spand med vand fra akvariet, så bibeholder du bakterievæksten i svampene.
Gosvig — 19. august 2011, 12:35
Tak for rådene.
I har ganske ret..........det er en stabil indtægtskilde for Juwel.
Jeg har troligt skiftet som de har anbefalet - men da jeg gik i gang i dag, blev jeg sku en anelse irriteret.
har slet ikke tænkt på det med Cirax-æsken - det undersøger jeg........- og kulsvampen erstattes af en blå svamp i stedet.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.