HMF i 530l

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Propel — 12. august 2011, 08:35

Hej
Er der en eller flere der vil være behjælpelig med at finde hvor stort powerhead jeg skal bruge for at kunne køre med HMF i mit 530 liters?

hygge
Kjel

c sørensen — 12. august 2011, 08:52

Jeg kører med Eheim 600 i både mit 300L og det ene 200L. Eheim 600 kan klare op til 600L. Men afhængig af, hvad du har i af fisk og planter, ville jeg nok vælge nummeret større. Du kan jo selv regulere gennemstrømningen. Men der må generelt gerne være en god kraft på powerheadet. Men nummeret større end 600. Men tjek lige først, hvad den går fra af min. liter. Eheim kan varmt anbefales.

I mit 300L er powerheadet sat til at køre lidt over medio. Det er rimeligt godt beplantet med en del rødder. Men du kan jo se, om der er bevægelse gennem vandet, når du sætter det til. Fiskene må jo ikke blive blæst rundt, men der skal være cirkulation ved bunden. Sæt powerheadet nær bunden - ikke helt på bunden, men en 15 cm over bunden. Lad det hænge i slange og ledning. Sætter du det fast med sugekopperne, vil du kunne høre vibrationer. Udblæsningen skal side i hmf filtret få cm under overfladen, således at der bliver bevægelse i overfladen (hiver ilt ned i vandet - vigtigt!).

Sæt varmelegmet med om bag hmffiltret, så det ikke kan ses. Og så kan man nu få sort/brune hmf måtter. De er mere neutrale efter min mening. Men filtret bliver nu også hurtigt brunt. Lidt planter foran, så dækkes det nemt.

KimJ — 12. august 2011, 09:16

Husk at pumpen skal dimensioneres efter svampens størrelse, ikke akvariets.

Der findes nogle fine formler, men hvis man regner med 6000-8000 l/t pr. kvadratmeter, er man ikke helt galt på den (ved en måttetykkelse på 7,5-10 cm).

Løber vandet for langsomt gennem svampen, vil kun de yderste få cm. være biologisk aktive og filteret vil på et tidspunkt stoppe til. Løber det for hurtigt, bliver skidtet suget gennem svampen og tilbage i akvariet uden at blive nedbrudt ordentligt, og også her vil filteret stoppe til.

Propel — 12. august 2011, 09:16

Det er et selskabs akvarium men med en del maller bla 2 store gibbiceps og de sviner meget.

chrisser — 12. august 2011, 09:59

Syntes nu ikke "(hiver ilt ned i vandet - vigtigt!). ", heller ikke "Udblæsningen skal side i hmf filtret få cm under overfladen" jeg ligger mine rør oven på, så laver jeg ikke hul i hmf, hvis en dag opsætningen skal ændres, men jeg bruger nu også lufthæverter, så det kan være der er forskel. Også dem jag bruger med power head, der ligge den inde i hmf kassen og så er der sat et rør op over kanten.

Mht ltr pr min etc, syntes jeg ved at skrue gevaldigt ned, altså lang under de 3 X i timen, får jeg det bedste resultat, borset fra lidt farving fra nogel nyr rødder, er vandet fuldstændigt gennemsigtigt.

Med good luck anyway.

c sørensen — 12. august 2011, 10:31

#5 Nu er det jo sådan set samme princip, du bruger med at lægge udstrømmeren ovenpå filtret. Det der er vigtigt er, at der kommer bevægelse i overfladen, det er det, der giver ilt i vandet. Mange gange ser man, at et indvendigt filter, f.eks., er sat helt ned på bunden, dvs. ingen bevægelse i overfladen og dermed iltmangle i akvariet. En god iltning af vandet er nu altså vigtigt.
Og nu er det altså ikke muligt i alle akvarier at lægge slangerne ovenpå. Det kommer meget an på, hvordan armaturet er bygget/akvariet er + hvor højt hmf filtret er. Det skal jo helst stikke op over vandoverfladen, så fiskene ikke hopper om bag ved. Og samtidig betyder det jo også, at du skal fastgøre dit powerhead, så det ikke ryger på bunden - kan altså ikke hænge i slangen. Så der er fordele og ulemper. Om der skal skæres et lille bitte hul i hmf filtret, der skader vidst ingen steder. Når filtret engang skal tages ud ,så er det jo alligevel for at blive skiftet.
Og så kan man ikke sige lige præcis, hvor meget der skal skrues op for powerhead'et. Som KimJ skriver, så handler det også meget om måttens tykkelse, og også om beplantning, antal fisk, fiske arter, dekorationer og forhindringer for cirkulationen i akvariet. Så mange faktorer gør sig gældende. Og er vandet gennemsigtigt, det er jo godt. men det behøver ikke nødvendigvis betyde, at du ikke kan have stillestående områder eller ophobning af nitrit i vandet. Et stillestående område behøver heller ikke være et problem, men kan øge algedannelse, ophobning af skidt mm. Men nu er slamsugeren jo også opfundet 😛

chrisser — 27. august 2011, 10:42

Nå, ok, vidste ikke "kommer bevægelse i overfladen, det er det, der giver ilt i vandet", troede man skulle skabe en bølge for at få så stor en overflade som muligt, så planterne optog CO2 som H2O har en tendens til at absorbere.

"(hiver ilt ned i vandet - vigtigt!).", igen, det vidste jeg ikke.

Mht: "at du skal fastgøre dit powerhead, så det ikke ryger på bunden - kan altså ikke hænge i slangen." Det fungerer/ede hos mig.

"Når filtret engang skal tages ud ,så er det jo alligevel for at blive skiftet.", renser nu mine, det går fint.

"ikke kan have stillestående områder ", den er nok svær at undgå, men har hørt at snegle der roder i bunden skulle hjælpe

KTR — 27. august 2011, 13:09

#1 - Her er svaret på dit spørgsmål:

http://www.deters-ing.de/Berechnungen/Berechnungen.htm#PumpeMatte

Indsæt din måtte størrelse i cm2 som værdien A og tryk på "=" og du får så min. og max. størrelse på den pumpe du skal bruge.

Se evt min tråd om HMF her:

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1277535

Held og lykke med projektet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.