Altum.. Stadig en mundfuld, eller til at gå til?

Jeg har længe drømt om engang at komme til at eje Altum, men er altid blevet stoppet af kedelige praktiske ting som økonomi, pladsforhold og tid. Økonomisk har jeg muligheden nu, pladsforholdene skulle der komme en fornuftig løsning på i rette tid, mens tiden (aka tid og overskud) dog ikke har ændret sig synderligt.

Hvad jeg gerne vil høre jer der har Altum om er følgende:

1: Akklimatiseringen, hvordan håndterede i det? Vil virkelig gerne høre fra jer der har været med på delimport eksempelvis)
2: Hvor stor er "spildprocenten"? (hvor mange døde)
3: Det daglige ræs. Hvor meget kræver det at ha' en gang sunde og velfungerende Altums gående? Holder i dem i blødt og surt vand?
4: Hvor slemme er de mht at rage sygdomme til sig?

Jeg har læst en del over årene, og fra flere forskellige verdensdele. Det hjælper bare ikke nødvendigvis en dansker ret meget, da mortaliteten eksempelvis svinger voldsomt fra land til land. I Asien siges det at omkring 10% af importerede Altum er døde ved ankomsten, mens tallet skulle ligge helt oppe omkring 30% i Amerika. Forummet her er naturligvis også blevet gennemsøgt, dog uden at jeg fandt det jeg søgte efter. Derfor denne tråd. Mangler danske erfaringer på området.

Hopper lige med på denne tråd med spørgsmålet om, hvor pokker køber man Altum; har aldrig set dem i en forretning omkring København?

#2
Neonfisken har haft dem tidligere i år (små eksemplarer). Prøv at snakke lidt med dem, de tager ofte gerne hjem på opfordring.

#3,
Tak for det;)

Efter den overvældende interesse der har været omkring denne tråd, og alle de gode svar jeg har fået på mine spørgsmål, er mit valg truffet. Der er ikke brug for yderligere input i sagen.

Jeg takker mange gange folkens 🙂

(skrevet så en evt barmhjertig forbikiggende ikke spilder krudt på en afgjort sag. Det skader ikke at vise det hensyn)

#5
har du fået svar på alle dine spørgsmål?

Jeg spørger fordi jeg stadig ikke kender svaret på dine spørgsmål. 🙂

Det kan man ikke just påstå Patrick. Jeg har i dag, efter at have postet #5, fået en pm på Akvarieviden.dk. Selvsamme pm har fyren der sendte den så siden smidt i min tråd magen til denne, så der kan du hoppe over og læse svaret ( http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1307610 ). Der ud over har jeg intet hørt fra nogen. #5 er lettere sarkastisk ment 😉 Havde jeg modtaget svar via pm's, ville jeg i omskrevet form have viderebragt dem her i tråden. Det skylder man når man opretter en tråd i et forum.

Siden der er interesse for at få mere down to earth viden om dagligdagen med Altum, håber jeg med tiden at nogle af dem der har fornøjelsen af dem, dropper forbi tråden og deltager efter bedste evne. After all: Fællesskabet om kærligheden til disse trods alt ret sjældne, smukke og statslige fisk, er i mine øjne noget det er værd at yde en indsats for.

For mit vedkommende har jeg brugt tiden siden jeg oprettede tråden her, til at få tænkt godt og grundigt over tingene. Hvor meget jeg end brænder for at få en flok Altums, er tiden ikke til det nu. Det er der flere årsager til. Den primære er visionen der pt ikke kan udleves. Det jeg ser for mig når jeg tænker Altum, er en flok på mindst(!) ti, og den nødvendige plads til at give beskueren en nogenlunde god oplevelse af en sådan floks adfærd. Det kræver et akvarie af en størrelse jeg ikke i min nuværende bolig har gulvet til, og i øvrigt ville få yderst svært ved at få ind af døren.

Der ud over er jeg også mærket af de mange skrækhistorier jeg har læst gennem årene, hvor folk har mistet op til halvdelen af de indkøbte fisk kort tid efter modtagelse, eller efter 2-4 år pludselig ser hele flokken gå til, tilsyneladende uden grund. Jeg har hverken mentalt eller økonomisk overskud til en mulig gyser af den karat i min nuværende situation. Derfor: hellere vente til tingene bedrer sig. Jeg opgiver aldrig drømmen, og det skal helt sikkert også nok lykkes. Denne gang nøjes jeg dog med ti almindelige scalarer. Jeg har været væk fra akvariehobbyen i mere end 11 år, og hvis der er noget jeg savner, så er det de daglige småskænderier der er en ufravigelig del af livet i en scalareflok. De er sgu sjove, og smukke 🙂