Er det iltmangel?????

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

nilor — 2. august 2011, 20:19

Har for godt 1 uge siden "overtaget" et 128 liter akvarie med ca. 30 forskellige alm. fisk (Guppyer, neon, enkelt kampfisk-par m.fl.) Har selv efter råd fra akvarieforhandler tilføjet div. planter og kører med en Eheim Aquaball, men alle fiskene "snapper" efter vejret og ligger hovedsageligt i overfladen.
Et par af dem har mistet farven og den ene af disse døde i dag.....

Har læst mig frem til, at det kan være iltmangel og har her til aften tilføjet en ekstra pumpe/filter og en sten med luftbobler. Er dette nok ved iltmangel??.

Alle idéer og gode råd er velkomne. Er på bar bund.........

SogneprQsten — 2. august 2011, 20:22

Hvor varmt er vandet?
Det lyder som iltmangel/for mange nærringsstoffer i vandet.

Iltmangel: sæt pumpen op til overfladen så det bølger lidt.

Begge tilfælde (eller iltmangel af samme årsag):
Skift en stor del vand - 50% nu 25 imorgen og så en 15% om et par dage.

Husk gode vandskift hvis dit filter ikke fungere optimalt og dit akvarie ellers er overbelastet.

mobe31 — 2. august 2011, 20:23

lav et 50% vandskifte idag, og evt. 25% vandskifte imorgen hvis de stadig gisper.
og fremover husk at skifte 20-30% vand hver uge.

nilor — 2. august 2011, 20:30

Vandet er lige godt 26 grader og har sat pumpen op så overfladen bevæger sig. Er en Eheim Aquaball nok som både filter og ilt-tilfører??

Og vil straks gå i gang med at skifte vand......

SogneprQsten — 2. august 2011, 20:32

Om det nok kommer jo an på din belastning.
Men jeg vil alle dage tilråde at bruge tommelfinger reglen (som reelt er fakta):
Jo større filter(volumen) jo bedre.

Du får en meget større bakterie kultur ved brug af spandpumpe.
Hellere have et filter der er for stort end for småt:)

SogneprQsten — 2. august 2011, 20:34

Du kan lige få dette link med:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=781457#SiteEnd

Mettisha — 2. august 2011, 20:36

Det lyder bestemt som om at du har dødelig nitritværdi. Det er affaldstoffer. Hold op med at foder dine fisk de næste 3-4 dage, det kan de sagtens tåle og skift vand som #3 beskriver. Dit filter kan ikke følge med din fodring eller afføringen fra fiskene. Disse ting bliver til affaldsstoffer som er dødeligt, selv i små mængder. Hvor længe har dit filter kørt inden der kom fisk i? Det skal jo køres til i 3-4 uger før fiskene skal i, for ar være på den sikre side, så det kan nedbryde de giftige affaldsstoffer. Det eneste der hjælper nu er at skifte masser af vand og sørg for at de har ilt i mellemtiden, læg en iltsten ned til dem og sørg for at dit filter bryder vandspejlet så den også ilter.

Mettisha — 2. august 2011, 20:40

Hvad hedder filteret mere end Aquaball? Der plejer som regel at være et tal ud fra navnet.

nilor — 2. august 2011, 21:08

Tusind tak for jeres svar indtil videre.

Har nu skiftes 50 % af vandet og fortsætter med ekstra pumpe og iltsten.
Filteret hedder kun Eheim aquaball.....ingen tal, men 2 filtre udover det lille i toppen.

Og så et lille tillægsspørgsmål (er nybegynder så bær over med mig): Da jeg købte planter var de fleste i plastikpotter som jeg fjernede,men omkring rødderne var der noget som lign. rockwool????? Skulle dette have været fjernet selvom rødderne var vokset ind i det?.

Bør man fjerne fisk som mister farven og generelt ser dårlige ud eller skal man se tiden an?
Krydser fingre for at det hele går.

Bruger #283792 — 2. august 2011, 21:21

Skift vand som foreslået og fjern det rockwoll der er omkring plantens rødder. Så meget som du kan komme til at fjerne. Skulle der ryge et par rødder i processen gør det ikke så meget.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.