Fiskedød i nanoakvarie.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Bruger #109057 — 26. juli 2011, 22:47
Der har tidligere været rejer, en kort periode med killier og sidst mexicanske mini hummere deri, alt sammen uden problemer.
Da hummerne døde af alderdom, blev det hele renset grundigt og jeg besluttede at prøve at holde rasboraer i akvariet. Dagen efter at de kom i vandet fandt jeg dem alle sammen døde, og jeg kontaktede forhandleren. Hans bedste bud var at der havde været for meget strøm i akvariet og at det var derfor at de døde. Herefter kom der Normans lygteøje i, blot for at finde dem døde på nær en enkelt. Den blev straks taget op og kom i en bøtte for sig selv. I starten havde den en slags neurologiske problemer og drejede kun rundt om sin egen længdeakse. Efter to dage i den nye bøtte har den det godt igen. Denne gang blev vi enige om at der kunne være kommet bakterier i vandet sammen med en smule lunkent vand fra vandhanen og at det var det der slog fiskene ihjel. Akvariet blev tømt, alt renset i rodalon, og jeg fik vand fra forhandleren til at starte op med igen. Akvariet har kørt i nogle dage uden fisk, og idag kl 16 er der kommet zebrafisk den overlevende lygteøje og en algereje i. Zebraerne stod en del på bunden, men jeg troede bare at de skulle vænne sig til de nye omgivelser. Kl 22 er to zebrafisk og rejen døde. Alt er igen taget ud og det ser ud som om de straks får det bedre.
Hvad pokker går der galt? Vandet er 3/4 fra forhandleren og resten friskt koldt vand. Det eneste der har ændret sig inden fiskene begyndte at dø, er at jeg har skiftet fra K1 filtermedie fra min havedam, og til den filtersvamp der fulgte med akvariet.
Jeg har tidligere haft et 56L akvarie uden problemer, og jeg har en 15.000L Koidam i haven. Her har jeg heller aldrig oplevet problemer. Vi har overvejet kobber, men da jeg ikke tidligere har haft problemer holder den ikke rigtigt, og så burde de vel også dø i karantæenbøtten? Alle værdier målt og der har ikke været noget udenfor normalen.
Er der nogen der har ideer til hvad der går galt?
Undskyld den lange historie, jeg tænkte bare at baggrunden var vigtig.
nicolai og joachim — 27. juli 2011, 08:01
Bruger #109057 — 27. juli 2011, 08:07
Det var først efter at to hold fisk døde at det hele blev descinficeret.
Det der undrer mig mest er, at der fortsat er problemer når størstedelen af vandet kommer fra forhandleren, og fra samme akvarie som de nye fisk er fra.
Det er mildest talt frustrerende at se sine fisk dø uden at kunne forklare det.
Jesper Green — 27. juli 2011, 08:55
Vandet bliver jo hurtigt giftigt i indkøringsfasen:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=341
Mvh
Jesper
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.