Finneråd

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

janniklok — 14. juli 2011, 18:07

Mine fisk er ramt af en alvorlig omgang finneråd!! Både guppyer, sommerfugle, black molly og platyer er hårdt ramt.. jeg er lige blevet færdig med en tredags-medicinkur men sygdommen er kun tiltaget.. Je har en guppy der snart mangler hele halen og resten af fiskene ser ud til snart at lide samme skæbne. Øv hvor ser det træls ud og det er da synd! Er der nogen der ved hvor lang tid det tager før sådan noget medicin begynder at virke og at jeg kan se fremskridt? Hvad i al verden kan jeg gøre? 🙁 det er så øv

Olaf — 14. juli 2011, 19:37

Finneråd opstår ofte pga. dårlig vandkvalitet og det kan medicin ikke fjerne, medicinen fjerner kun den bakterielle infektion som er en følgesygdom af finneråd.
Bla. guppyer får ofte skader på finner pga. div. dekorationsgenstande og skarpt bundlag hvilket også kan fremme chancerne for bakterielle infektioner.
Mange hardcore guppynørder har ikke engang bundlag i deres akvarier, simpelthen for at bevare finnerne skadesfri.
Det lader ikke til at medicinen har nogen positiv effekt i dit tilfælde så stod jeg i din situation ville jeg gører følgene

1. start med at aflive de fisk som er meget medtaget Dvs. dem med næsten ingen halefinner har tilbage, de gror desværre ikke ud igen.
2. skift 50% omgående og derefter hver 2. dag indtil problemet er overstået
3. slamsug bunden grundigt ved hver vandskift, ejer du ikke en slamsuger så køb en i en fart "den kan ikke undværes" du kan også lave en selv!
skær bunden af en ½ liters flaske, monter haveslange på skruelåget m. akvariesilicone, skær Evt. takker m. 1 cm mellemrum i bunden af slamklokken for større effektivitet.

Mvh.
Olaf

Bruger #593897 — 14. juli 2011, 19:39

Hvad er det for noget medicin, du har brugt? Sera Baktopur eller eSHa 2000 burde kunne klare problemet, hvis det er almindeligt finneråd.
Jeg er i øvrigt enig med #2, men synes også det ville være en ide at bruge en medicin som eSHa 2000, for at stoppe infektionen og forebygge svamp i de andrebne finner.

janniklok — 14. juli 2011, 19:44

Hej Olaf.. Jeg har lige skiftet 50% vand inden jeg begyndte at medicinere.. Og pga medicinen har jeg derfor ikke skiftet mere vand, men planlægger et vandskift her i morgen eller sådan.. Da næsten alle mine fisk er ramt så kan jeg ikke bare aflive dem.. Der er tale om både billige men altså også dyre fisk.. Og jeg tror jeg har dårlig vandkvalitet pga forkert cirkulation og overfodring.. Så jeg har sat en luftpumpe og så er jeg begyndt at fodre meget mindre og har indført to fastedage.. Men finneråden er blevet værre siden jeg har gjort alle disse ting.. Forstår simpelthen ikke hvad jeg gør galt

janniklok — 14. juli 2011, 19:48

Louise det er esha 2000 jeg bruger 🙂 men det har ikke forbedret problemet, tvært imod er problemet blevet værre over de tre dage jeg har medicineret..

Olaf — 14. juli 2011, 19:51

Det lyder som om du er begyndt at gøre det rigtige, men trods dine gode tiltag kan fiskene være så hårdt ramt at de ikke stå til at redde.
Finneråd kan være en slem sygdom, mine guppyer fik det også dengang jeg startede med akvarie, og er desværre væk idag:(

janniklok — 14. juli 2011, 19:58

Tror desværre også de dør 🙁 har allerede mistet nogen.. De eneste fisk der ikke er ramt er mine maller, neon og mine prinsesser.. Håber bare medicinen hjælper.. Giver det lige et par dage og hvis det forværres kan jeg blive bøst til at aflive dem, der er værst ramt.. Men får bare sådan et forhold til sine fisk 🙁 det er godt nok surt..

Olaf — 15. juli 2011, 08:23

At aflive er den kedelige side af akvariehobbyen:(

Bruger #981127 — 15. juli 2011, 19:17

Hmm, det er jo noget l*rt for at sige det rent ud, men giv ikke op. De fleste akvarister oplever desværre disse ting før eller siden, og de opstår ofte pga. dårlig vandkvalitet.

Jeg læste i et andet emne at du havde opgraderet fra 60, til 160 liter, og flyttet al indmad med over for at omgå opstartsfasen. Det er ikke nogen garanti! Jeg gjorde det samme fra 150, til 360, og efter få dage kunne jeg måle nitrit i vandet. Jeg har skiftet 50% vand 2 gange ugentligt, og jeg undgik fiskedød, jeg tror jeg mistede 1 rødnæse, men det er alt. Nu, knap 1 måned senere er jeg overgået til normale vandskift, og jeg kan ikke længere måle nitrit i vandet.

Det jeg ville gøre i dit tilfælde, nu hvor næsten hele bestanden er smittet.
Opstart et lille karantæne akvarie, evt dit gamle 60 liters, og fortsæt behandlingen af de "vigtigste" fisk heri, afliv de mest medtagede.

Luk dit 160 liters helt ned, og start det op fra bunden. Giv det tid til at køre korrekt ind, og efter et par uger kan du begynde at introducere dine (forhåbentlig) helbredte fisk tilbage i akvariet, lidt efter lidt, undgå store flytninger til akvariet, det vil give bakteriekulturen et chok, så kan de ikke nå at følge med, så kommer du til at stå med et ammoniak/nitrit problem, og du er tilbage hvor du startede.

Vigtigst af alt, mål dine vandværdier jævnligt, vandskifte kan kurrere rigtig mange begyndene problemer. Jeg måler mine værdier ugentligt med simple strips (ikke det bedste eller mest nøjagtige valg, men det giver en lynhurtig indikation om der er noget galt), og ser jeg fisk som opfører sig unormalt, jamen så måles værdierne igen, og jeg handler fter de målte værdier med vandskift, og medicinering hvis vandskift ikke er nok. Heldigvis har jeg endnu ikke oplevet så store problemer, at det ikke har kunne klares med vandskift, hehe.

jery — 15. juli 2011, 19:19

Desværre er der oveni medicineringen også givet algefjerner:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1292543

janniklok — 15. juli 2011, 19:26

Nej jeg har ikke givet algefjerner.. Købte det, men har ikke kommet det i endnu pga problemerne

jery — 15. juli 2011, 19:27

#11: det var så et fornuftigt skøn.

janniklok — 15. juli 2011, 19:31

Christian tak for svaret, det er nok det mest brugbare jeg har fået.. Forstår ikke den anden tråd blev låst, da jeg også spurgte om nogle andre ting i den, men lad nu det ligge.. Jeg synes det er svært at starte det op for ny, for ved ikke hvad jeg da skal gøre
Ved de overlevne fisk.. Hvad mener du med at jeg ikke må flytte for meget af gangen?

jery — 15. juli 2011, 19:32

#13: det gjorde den, fordi jeg synes, at vi skal have alle problemerne op i samme tråd a.h.t. fornuftige løsningsforslag.
Du kan jo sagtens stille de andre spørgsmål her også.

Bruger #981127 — 15. juli 2011, 19:47

#13 Her er hvad der sker i dit akvarie. Dine fisk indtager føde, og udskiller ammoniak (rent gift for dine fisk) groft sagt, så er der nogle bakterier i akvariet, som omdanner ammoniak'en til nitrit, også giftigt, dog ikke så meget som ammoniak. Så er der nogle helt 3. bakterier, som omdanner nitrit'en til nitrat. Dine planter bruger af nitraten og udskiller ilt, så længe lyset er tændt. Det overskydende nitrat tager du ud af vandet, når du skifter vand.

Så altså, når man starter et nyt akvarie op, er der ingen bakterier til at omdanne ammoniak og nitrit. Derfor opbygges disse stoffer i vandet, og dette fører til sygdom og fiskedød. Derfor lader man typisk et nyt akvarie køre i en uge eller 2 inden man tilsætter fisk, for at disse bakterier har en chance for at komme igang, inden der kommer fisk og sviner.

Så giver det også sig selv, at hvis du tilføjer en stor håndfuld fisk på én gang, så bliver der svinet så meget, at den nye, relativt lille bakteriekultur ikke kan nå at omdanne det hele, og så ophober det sig bare i vandet, så har vi igen sygdom og fiskedød.

Det var den korte, grove version af hvad der sker i dit akvarie.

Man kan købe produkter til at hælde i det nye akvarie, som regel i filteret, som hjælper med at sætte gang i bakterie kulturen, man kan også tilføje filtersnask fra et kørene filter til det nye filter, det sætter også gang i bakterierne.

janniklok — 15. juli 2011, 19:57

Jery fair nok har du nok ret i.. Heldigvis havde jeg fornuften til ikke at komme det algefjerner i.. Tænkte at algerne var det mindste problem så valgte at gå ud og købe et ordentligt medicin og så starte derfra.. Men nu er min ene gurami død, af helt uforklarlige årsager.. Så ved ærlig talt ikke hvad jeg kan gøre..

Christian mine tests viser at alt er ok.. Nitrit og nitrat firkanten forbliver hvide.. Mit akvarie er også halvandet måned gammelt, så der burde da snart være opbygget en bakteriekultur.. Det er det jeg ikke forstår.. På papiret ser det hele perfekt ud, men i praksis falder det hele sammen.. Fiskene dør.. Og de bliver ved med at dø selvom jeg tilføre agualife for at forebygge nitrit/ammoniak, har skaffet mig en luftpumpe for at få den rigtige cirkulation i vandet, jeg har renster filteret i akvarievand, jeg har skiftet 50 % vand og givet dem
Medicin.. Aner ærlig talt ikke, hvad jeg mere kan gøre.. Føler jeg bare kan kigge på mens det hele går til..

Bruger #981127 — 15. juli 2011, 20:06

#16 Har du mulighed for at måle ammoniak? Der kan godt være ammoniak i vandet selvom du ikke kan måle nitrit.
Jeg har ladet mig fortælle, at et akvarie først kan regnes for stabilt og indkørt efter et halvt år, og det kan jeg til dels godt være enig i.

Jeg vil stadig stå ved mit råd i #9. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.