Bugvattersot?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

LadyDay — 28. juni 2011, 12:42

Jeg har stadig problemer med mine skalare!
To af de ikke isolerede skalare svømmer dårligt idag og er MEGET oppustede, så jeg frygter de har fået bugvattersot.
Igår rodede jeg en del i akvariet. Jeg tog alle sten og rødder ud af akvariet i forgårs og skrubbede dem fri for alger (brugte kun vand) og lod dem tørre natten over og igår smed jeg så det hele i igen, ændrede lidt på fordelingen af bundlaget og skiftede ca. 1/4 vand. Om aftenen fodrede jeg med røde myggelarver.
Min tanke er at give dem en behandling med aquamor 1. Men kan jeg behandle dem udenfor akvariet? Jeg vil nødig have ødelagt bakteriekulturen i hovedakvariet/spandfilteret så jeg vil foretrække at behandle dem i et lille isolationsakvarium.
Jeg har også hørt at man skulle kunne give fiskene et kort bad i en ekstra stærk opløsning? Men vil det ikke være dumt at smide fiskene direkte tilbage i akvariet?

Bruger #593897 — 28. juni 2011, 12:48

Som jeg skrev i din anden tråd om problemerne med dine scalarer, så kan det også være en allergisk reaktion overfor røde myggelarver - Både mennesker og fisk kan få voldsomme allergiske reaktioner af dem. Hvis jeg var dig ville jeg bestemt prøve at droppe de røde myg - Der findes alligevel meget andet frostfoder, som der ikke er de problemer med.

LadyDay — 28. juni 2011, 12:54

Huh, det synes jeg ikke jeg kan huske du skrev. Men du har ret, jeg vil droppe dem helt. Fiskene har bare været noget tynde og jeg har derfor givet dem røde myg af og til for at få noget mad i dem. Heldigvis er de også begyndt at spise andet, bl.a. mysis og artemia.

Bruger #593897 — 28. juni 2011, 12:59

Se #28: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1283661
Jeps, fx mysis og hvide/klare myggelarver er sundt og proteinrigt foder.

LadyDay — 28. juni 2011, 14:28

Ok, jeg vil undgå at bruge dem i fremtiden så.

LadyDay — 28. juni 2011, 14:30

Jeg har ellers forstået at røde myg og tubifex i naturen lever i forurenet vand, men at de der sælges som frostfoder er "dyrket" i rent vand... Det er jo ikke myg jeg selv har fanget.

Jesper Green — 28. juni 2011, 16:19

Lidt om bugvattersot/dropsy:
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1172024

Mvh
Jesper Green

Bruger #593897 — 28. juni 2011, 18:19

#6: Røde myggelarver og tubifex importeres normalt fra møgbeskidte damme. Af samme grund anbefaler fx "Alt om akvarier" at man skyller dem grundigt inden brug. Jeg ved ikke om det overhovedet er muligt at "dyrke" dem i rent vand, for det er deres natur at leve neddykket i slam/mudder. Men én ting er forureningen, en anden ting er hæmaglobinen i de røde myg, som er det der kan give de alvorlige allergiske chock-reaktioner.

LadyDay — 28. juni 2011, 19:20

#7
Tak

#8
Hmm. Jeg plejer også at skylle dem i et net når de bliver optøet. Anyway, jeg vil stoppe med at fodre med dem for en sikkerheds skyld!

Villads — 28. juni 2011, 19:59

Men én ting er forureningen, en anden ting er hæmaglobinen i de røde myg, som er det der kan give de alvorlige allergiske chock-reaktioner.

Det her har jeg hørt om før Louise. Kan du sige noget mere om det?
Hvilke allergiske reaktioner?
Gælder det alle fiskearter?

Har du er godt link måske? 🙂

LadyDay — 28. juni 2011, 20:07

Ja som Villads siger ville det være rart med noget mere læsestof om fænomenet. Jeg har nemlig aldrig hørt om det fænomen før, men jeg kender mange der fodrer jævnligt med røde myg og har gjort det i mange år. Så jeg er lidt mystificeret *skeptisk*

Bruger #593897 — 29. juni 2011, 11:59

#10+11: Jeps, som Villads antyder, er det noget man jævnligt hører om inden for akvaristikken. Og det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at det er umuligt at fodre med røde myggelarver uden at få problemer. Men forgiftningerne og de allergiske reaktioner er noget der KAN ske - de allergiske reaktioner både for fisk og akvarister.

Landets p.t. nok mest populære akvariebog "Alt om akvarier" omtaler problemerne på side 127, hvor de anbefaler at bruge røde myggelarver med forsigtighed og giver "en lille advarsel" i forhold til de eventuelle alvorlige allergiske reaktioner hos mennesker.

Problemerne er også omtalt i anden akvarielitteratur - Back to Natures "Akvarieguide" advarer fx om muligheden for sygdom/allergi hos både fisk og mennesker.

Hvis man søger på google på "røde myggelarver+allergi" eller evt. på "allergy to chironomid larvae" kan man finde masser af informationer. Størstedelen af disse artikler m.v. handler dog om allergiske reaktioner hos mennesker, da det jævnligt sker at akvarister og dyrehandlere m.v. går til lægen med problemet, men ikke er så tit, at dyrlægerne tilkaldes til syge fisk.

Her er lidt om allergi hos akvarister: http://nettakvariet.no/forum/showthread.php?1091319-Røde-mygglarver-som-fiskefor-Advarsel

Det er vist almindelig kendt blandt akvarister, at man bør undgå røde myggelarver til de algegræssende Malawi- og Tanganyika-cichlider. Det er mit indtryk, at det ofte er andre herbivore (algeædende) fisk som fx sugemaller eller andre typer af cichlider, der får chock-reaktioner af de røde myg.

Det er super kort beskrevet nogle transportproteiner i hæmoglobinen (det der giver den røde farve) hos myggelarverne, der er problemet. Hvis man selv har andre former for allergi, er det en god ide at holde sig langt fra røde myg, da krydsreaktioner er helt almindelige. Nogle allergikere kan ikke engang tåle, at gå ind i et rum hvor der har været fodret med røde myg...

Villads — 29. juni 2011, 12:29

UPS. Der lavede jeg en trykfejl *rødmer* Der skulle stå "har IKKE hørt om før.
Heldigvis betød det ikke noget for svarets kvalitet. 🙂

Tak skal du ha' Louise, det er ,som nu antydet, ny viden for mig og jeg vil arkivere denne tråd i mine favoritter så jeg kan søge på tingene senere. Jeg bakser lidt med at få styr på Bugvattersot og Flagellater hos guppyer, men det er ikke helt nemt. Jeg tror vi blander de to ting sammen.
At jeg selv har mindre end et tilfælde om året at studere, gør ikke tingene lettere

Siden jeg var dreng og læste om de røde myggelarver har jeg fundet dem ækle og har stort set aldrig brugt dem, og aldrig til mine guppyer siden 2005.
Man hører jo ofte om folk som oplever problemer med guppyer der formodentlig kan kædes sammen med fodring med røde myggelarver.

Jeg bruger faktisk de røde myggelarver som frysetørret foder til guppyer, og det fungerer godt.
Jeg har aldrig haft grund til at tro det kunne være årsag til problemer.

Bruger #593897 — 29. juni 2011, 12:46

#13: Tak. 🙂 Jeg tror heller ikke umiddelbart, at der er nogen sammenhæng mellem bugvattersot og røde myggelarver. Når jeg skriver om det i en tråd med oversktiften "Bugvattersot", er det kun fordi jeg tror, at problemerne med trådstarters scalarer, som beskrevet i en tidligere tråd, kan tænkes at skyldes de røde myg frem for bugvattersot.
Men i øvrigt skulle frysetørrede røde myggelarver vist være endnu mere allergene end levende/frosne - hvis jeg husker rigtigt.

Villads — 29. juni 2011, 12:57

Men i øvrigt skulle frysetørrede røde myggelarver vist være endnu mere allergene end levende/frosne - hvis jeg husker rigtigt.

Der kan man bare se, men så kan jeg konstatere at guppyer åbenbart ikke er overfølsomme, idet jeg bruger det ofte og aldrig har kunnet kæde det sammen med hverken Flagellater eller Bugvattersot.

Bruger #593897 — 29. juni 2011, 13:37

Det er jo godt, men det var nu akvarister jeg her tænkte på, da der er noget med at den frysetørrede form forøger risikoen for at få lidt "støv" fra foderet ind gennem luftvejene. 😉

Villads — 29. juni 2011, 13:42

Nåhhh ja - men der kan jeg heller ikke se problemer.

Hvad er reaktionerne hos mennesker?

Bruger #593897 — 29. juni 2011, 13:45

😀
Beskrives i linket i #12.

Villads — 29. juni 2011, 13:46

OK 😀

Det har jeg for til næste gang. 😛

Bruger #593897 — 29. juni 2011, 13:51

😀:D:D Hov, nu afslører det sig vist at jeg er professionel voksenunderviser.

Villads — 29. juni 2011, 14:15

og jeg er blot en ærbødig akvaristelev. 😀

Bruger #593897 — 29. juni 2011, 14:25

= den perfekte kursist! 😀 Flere af din slags, tak. 😀

Villads — 29. juni 2011, 14:27

😛

LadyDay — 12. juli 2011, 22:38

Hov, jeg har lige opdaget at jeg ikke har set svarene i det sidste lange stykke tid.
Tak for hjælpen Louise, de røde myg er jeg stoppet med at bruge!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.